Indholdsfortegnelse
42 relationer: Aristokrati, Baroni, Baroniet Rosendal, Bonde, Enevælde, Galtung, Gode (økonomi), Grevskab, Grevskabet Jarlsberg, Grevskabet Laurvig, Harald Hårfager, Herregård, Hird, Hovedgård, Island, Jurisdiktion, Kalmarunionen, Karl 14. Johan af Sverige, Knud den Store, Kristian Erslev, Lensgreve, Magnus den Gode, Norges grundlov, Norske adelsslægter, Olav den Hellige, Reformationen, Rigsråd, Saga (fortællekoncept), Salmonsens Konversationsleksikon, Stamhus, Stortinget, Sverige, Wedel (adelsslægt), 1. august, 1130, 1308, 1537, 1646, 1660, 1814, 1821, 1960'erne.
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Se Adel i Norge og Aristokrati
Baroni
Et baroni er en subnational enhed, ofte af ringere omfang eller betydning end et grevskab.
Baroniet Rosendal
Hovedbygningen set fra rosenhaven Hovedbygningen ses i parken til højre. De røde bygninger er avlsgården. Set fra fjeldet Malmangernuten Våbenskjoldet for baron Rosenkrantz af Rosendal. Her malet på et portræt på Rosenholm Slot i Danmark Baroniet Rosendal er et slot i Kvinnherad i Norge.
Se Adel i Norge og Baroniet Rosendal
Bonde
Østeuropæisk bonde. En bonde (fra oldnordisk búandi.
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Galtung
Galtung er navnet på to norske slægter uden påvist indbyrdes forbindelse.
Gode (økonomi)
Et gode er i økonomi normalt en vare eller tjenesteydelse, som øger nytten og kan sælges til en pris på et marked.
Se Adel i Norge og Gode (økonomi)
Grevskab
Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.
Grevskabet Jarlsberg
Grevskabet Jarlsberg var en af kun to grevskaber oprettet i Norge, der indgik i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge.
Se Adel i Norge og Grevskabet Jarlsberg
Grevskabet Laurvig
Grevskabet Laurvig (Larvik i Norge) blev oprettet 29.
Se Adel i Norge og Grevskabet Laurvig
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Se Adel i Norge og Harald Hårfager
Herregård
Haus Dellwig, Dortmund. Château de la Roche Jagu, Côte d'Armor, i Bretagne i det nordvestlige Frankrig. En herregård, sædegård eller hovedgård var en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter.
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Hovedgård
En hovedgård er en større landbrugsejendom, hvortil der var tilknyttet skattefriheden og andre privilegier.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Jurisdiktion
Jurisdiktion er et område som en domstol eller et land udøver myndighed over.
Se Adel i Norge og Jurisdiktion
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Se Adel i Norge og Kalmarunionen
Karl 14. Johan af Sverige
Karl 14.
Se Adel i Norge og Karl 14. Johan af Sverige
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Se Adel i Norge og Knud den Store
Kristian Erslev
Kristian Sophus August Erslev (født 28. december 1852 i København, død 20. juni 1930 på Frederiksberg) var en dansk historiker, gift med Anna Hude.
Se Adel i Norge og Kristian Erslev
Lensgreve
Lensgreve er betegnelsen for den højeste adelsrang i Danmark.
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Se Adel i Norge og Magnus den Gode
Norges grundlov
Forsiden af Norges grundlov fra 1814. Norges grundlov, i sin oprindelige udgave også kaldet Eidsvoll-forfatningen, stammer fra den norske selvstændighed i 1814.
Se Adel i Norge og Norges grundlov
Norske adelsslægter
De fleste norske adelsslægter uddøde i 1500-tallet.
Se Adel i Norge og Norske adelsslægter
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Se Adel i Norge og Olav den Hellige
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Adel i Norge og Reformationen
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Saga (fortællekoncept)
En saga er en fortælling, der strækker sig over flere generationer.
Se Adel i Norge og Saga (fortællekoncept)
Salmonsens Konversationsleksikon
Halvdelen af bindene af 2. udgaven af ''Salmonsens Konversationsleksikon''. Indbindingen på er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder til bogbind. Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.
Se Adel i Norge og Salmonsens Konversationsleksikon
Stamhus
Et stamhus er et gods der udelt skulle arves af ældste søn.
Stortinget
Stortingsbygningen i Oslo Stortinget er Norges parlament og lovgivende forsamling.
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Wedel (adelsslægt)
Wedel eller Wedell er en vidtforgrenet uradelig slægt, der antages at stamme fra Stormarn og at have sit navn fra byen Wedel ved Pinneberg.
Se Adel i Norge og Wedel (adelsslægt)
1. august
1.
1130
---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1130 (tal).
1308
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ----.
1537
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1537 (tal).
1646
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1646 (tal).
1660
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
1821
Året 1821 startede på en mandag.
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.