Indholdsfortegnelse
88 relationer: Agder, Anekdote, Anund Jakob, Ari Þorgilsson, Ælfgifu, Daner, Danmark, Dåb, Drab, Drøm, Ed (løfte), Einar Tambeskælver, Erik Ejegod, Erik Lam, Forlig, Frille, Göta älv, Georadar, Gorm den Gamle, Harald (forhistoriske konger), Harald Hårderåde, Harald Hårfager, Harald Klak, Haraldsted Skov, Hardeknud, Høvding, Heimskringla, Henrik Skadelår, Ideal, Jarl (titel), Kalv Arnesson, Karl den Store, Knud den Store, Knud Lavard, Konge, Kongerækken, Kongsgård, Middelalderen, Morkinskinna, Museum Tusculanums Forlag, Navn, Nidarosdomen, Norge, Norges fylker, Norges regenter, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NRK, Olav den Hellige, Peder Bodilsen, Rusland, ... Expand indeks (38 mere) »
- Døde i 1047
Agder
Agder er navnet på fylket som 1.
Anekdote
En anekdote er en kort, ofte morsom fortælling, der som regel fremhæver en bestemt pointe.
Se Magnus den Gode og Anekdote
Anund Jakob
Mønt præget for Anund Jakob Anund Jakob (eller Ønund Jacob og Emund Kullbrenneren (kulbrænderen) født mellem 1007-09 ifølge Snorre Sturlasson 25. juli, død ca. 1050) var konge over sveeerne fra 1022 til sin død.
Se Magnus den Gode og Anund Jakob
Ari Þorgilsson
Ari Þorgilsson (Ari Thorgilsson) eller Are Torgilsson Frode (1067–1148) var Islands mest prominente middelalderlige forfatter.
Se Magnus den Gode og Ari Þorgilsson
Ælfgifu
Ælfgifu (også kaldet Aelfgifu eller Aelfgitha) var den engelske (og senere danske) konge Knud den Stores første hustru eller frille.
Daner
url-status.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Drab
Drabet på Hertug Pierre de la Place Drab eller mord er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død.
Drøm
''Stürmen und Drängen'' af Franz Müller-Münster, 1902 Drømme er en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig under søvnen.
Ed (løfte)
Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.
Se Magnus den Gode og Ed (løfte)
Einar Tambeskælver
Einar Tambarskjelve, Einar Eindrideson, Einar Tambaskelvi og på dansk Tambeskælver (født ca.980, død ca.1050) var en norsk stormand og en formidabel bueskytte.
Se Magnus den Gode og Einar Tambeskælver
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Se Magnus den Gode og Erik Ejegod
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild.
Se Magnus den Gode og Erik Lam
Forlig
Forlig kan betyde.
Frille
En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.
Göta älv
Her ved Vänersborg ved Vänerns sydspids udspringer ''Göta älv'', for at løbe ud i Kattegat. ''Vargön Alloys AB'' ved Vargön udenfor Vänersborg. Langs elven ligger mange virksomheder. ''Göta älv'' er livsnerven for regionen.
Se Magnus den Gode og Göta älv
Georadar
Hyperboliske refleksioner (tilbagekastninger) indicerer tilbagekastende forhold under jordoverfladen, måske tilknyttede begravelser. En georadar eller jordradar (kort GPR fra engelsk Ground Penetrating Radar) er et instrument beregnet til at undersøge strukturen i et fast legeme, fx i jorden.
Se Magnus den Gode og Georadar
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Se Magnus den Gode og Gorm den Gamle
Harald (forhistoriske konger)
Der er mindst to-tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid (Harald Blåtand & Harald 2.).
Se Magnus den Gode og Harald (forhistoriske konger)
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
Se Magnus den Gode og Harald Hårderåde
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Se Magnus den Gode og Harald Hårfager
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Se Magnus den Gode og Harald Klak
Haraldsted Skov
De tilbagevæende ruiner af Knud Lavards Kapel umiddelbart vest for Haraldsted Skov. Haraldsted Skov er en skov, der ligger uden for Ringsted.
Se Magnus den Gode og Haraldsted Skov
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Se Magnus den Gode og Hardeknud
Høvding
Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Magnus den Gode og Heimskringla
Henrik Skadelår
Henrik Skadelår (eller Henrik den halte 1090 – 4. juni 1134 i slaget ved Fodevig) var søn af Svend Tronkræver og sønnesøn af Svend Estridsen.
Se Magnus den Gode og Henrik Skadelår
Ideal
Et ideal er noget perfekt og er ikke begrænset til et bestemt emneområde.
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Se Magnus den Gode og Jarl (titel)
Kalv Arnesson
Snorri. Kalv Arnesson (født omkring 990, død 1051) var en norsk vikingehøvding.
Se Magnus den Gode og Kalv Arnesson
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Magnus den Gode og Karl den Store
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Se Magnus den Gode og Knud den Store
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Se Magnus den Gode og Knud Lavard
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Se Magnus den Gode og Kongerækken
Kongsgård
Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson. En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet.
Se Magnus den Gode og Kongsgård
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Magnus den Gode og Middelalderen
Morkinskinna
Side fra ''Morkinskinna''. Morkinskinna er en norrøn kongesaga, der handler om de norske konger fra omkring 1035 til 1177.
Se Magnus den Gode og Morkinskinna
Museum Tusculanums Forlag
Museum Tusculanums Forlag (på engelsk Museum Tusculanum Press) blev stiftet i 1975 som en uafhængig, non-profitinstitution (erhvervsdrivende fond).
Se Magnus den Gode og Museum Tusculanums Forlag
Navn
Et navn (fra germansk namo, indoeuropæisk nomn, latin nomen eller græsk onoma) er et ord eller en ordforbindelse som bruges til at udpege nogen eller noget ved tiltale eller omtale.
Nidarosdomen
Nidarosdomen i Trondheim er Norges vigtigste kirke.
Se Magnus den Gode og Nidarosdomen
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norges fylker
Norges fylker pr 1. januar 2020. Et fylke (tidligere amt) er en norsk regional administrativ enhed (forvaltningsenhed) med et vist selvstyre, svarende til et dansk amt.
Se Magnus den Gode og Norges fylker
Norges regenter
Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.
Se Magnus den Gode og Norges regenter
Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet
NTNU eller Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (norsk: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet) er et universitet i Trondheim.
Se Magnus den Gode og Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet
NRK
NRK (Norsk rikskringkasting) er en national norsk public service-udbyder af radio og tv.
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Se Magnus den Gode og Olav den Hellige
Peder Bodilsen
Peder Bodilsen (død tidligst 1142) var en sjællandsk stormand.
Se Magnus den Gode og Peder Bodilsen
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Se Magnus den Gode og Saxo Grammaticus
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Skibelund Krat
Skibelund Krat er et nationalt mødested på Kongeådalens skovbevoksede nordskråning i Askov Sogn syd for Vejen.
Se Magnus den Gode og Skibelund Krat
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Skjalm Hvide
Skjalm Hvide (født i første halvdel af 1000-tallet, død efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 og 1116 er udokumenterede)).
Se Magnus den Gode og Skjalm Hvide
Slaget på Lyrskov Hede
Lyrskovs beliggenhed nord for Slesvig by. Slaget på Lyrskov Hede stod 28. september 1043 mellem en hær af danskere og nordmænd under kong Magnus den Gode på den ene side og en stor vendisk hær på den anden.
Se Magnus den Gode og Slaget på Lyrskov Hede
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Magnus den Gode og Snorri Sturluson
Sogn (distrikt)
Fra Sognefjorden Sogn er et norsk distrikt i Vestland fylke i landsdelen Vestlandet, som omfatter områderne rundt om Sognefjorden, Norges længste fjord.
Se Magnus den Gode og Sogn (distrikt)
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Se Magnus den Gode og Svend Estridsen
Svend Knutsson
Svend Knutsson eller norsk Svein Alfivason (ca. 1016 – 1035) regerede Norge fra ca.
Se Magnus den Gode og Svend Knutsson
Tønsberg
Tønsberg er en by i Vestfold og Telemark fylke i Norge.
Se Magnus den Gode og Tønsberg
Tilnavn
Et tilnavn er et ekstra efternavn.
Trøndelag
Trøndelag (sydsamisk: Trööndelage) er et fylke og en historisk landsdel i Norge.
Se Magnus den Gode og Trøndelag
Trondheim
Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.
Se Magnus den Gode og Trondheim
Velikij Novgorod
Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.
Se Magnus den Gode og Velikij Novgorod
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Vestfold
Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.
Se Magnus den Gode og Vestfold
Viken (Norge)
Viken eller Vika er et historisk navn for området omkring Oslofjorden i dagens sydøstlige Norge og dele af vest-Sverige.
Se Magnus den Gode og Viken (Norge)
Vingulmark
Kort over Oslofjorden og Vingulmark med navne og grænser i middelalderen. Vingulmark (norrønt Vingulmǫrk) var det gamle navn på et småkongedømme og senere jarledømme i norrøn tid og i middelalderen i området rundt om Oslofjorden.
Se Magnus den Gode og Vingulmark
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
Se Magnus den Gode og 10. århundrede
1024
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1024 (tal).
1028
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1028 (tal).
1029
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1029 (tal).
1035
---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 og Knud 3. Hardeknud 1035-1042 ---- Se også 1035 (tal).
1037
---- Konge i Danmark: Knud 3. Hardeknud 1035-1042 ---- Se også 1037 (tal).
1042
---- Konge i Danmark: Knud 3. Hardeknud 1035-1042 og Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1042 (tal).
1043
---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1043 (tal).
1046
---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 ---- Se også 1046 (tal).
1047
---- Konge i Danmark: Magnus den Gode 1042-1047 og Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1047 (tal).
1066
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1066 (tal).
1076
---- Konge i Danmark: Svend Estridsen 1047-1076 derefter Harald 3. Hen 1076-1080 ---- Se også 1076 (tal).
1131
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1131 (tal).
12. november
12.
Se Magnus den Gode og 12. november
2014
2014 (MMXIV) begyndte på en onsdag.
25. oktober
25.
Se Magnus den Gode og 25. oktober
754
---- Se også 754 (tal) ----.
8. juni
8.
Se også
Døde i 1047
- Leivur Øssursson
- Magnus den Gode
- Rudolf Glaber
Også kendt som Magnus 1. af Norge.