Hurtigere adgang end browser!
58 relationer: Absalon, Altinget, Angelsaksisk (sprog), Christian Krohg, Danmark, Død, Drusjina, Ed (løfte), Familie (menneske), Formue, Gejstlighed, Gud (monoteistisk), Guld, Håkon 4. Håkonsson, Håndgang, Hær, Hird, Hjelm (hovedbeklædning), Husstand, Island, Jul, Knud den Hellige, Knud den Store, Konge, Kongsgård, Krig, Krigsbytte, Latin, Låneord, Leding, Liv, Livvagt, Magnus Lagabøte, Mandebod, Middelalderen, Mortensdag, Norge, Norrønt, Olav den Hellige, Olav Kyrre, Ombudsmand, Saga, Skjold, Skule Bårdsson, Stand (samfundsgruppe), Suite, Sværd, Sverre Sigurdsson, Symbol, Tøj, ..., Våben, Vikinger, 11. november, 1180, 1239, 1240, 1281, 1899. Expand indeks (8 mere) »
Absalon
Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død.
Ny!!: Hird og Absalon · Se mere »
Altinget
Altinget i Reykjavik. Altinget (islandsk: Alþingi, norrønt: Alþingi) er Islands parlament og en af verdens ældste folkeforsamlinger.
Ny!!: Hird og Altinget · Se mere »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Ny!!: Hird og Angelsaksisk (sprog) · Se mere »
Christian Krohg
Selvportræt af Christian Krohg (1912) Christian Krohg (født 13. august 1852 i Vestre Aker, død 16. oktober 1925 i Oslo) var en norsk maler, forfatter og journalist.
Ny!!: Hird og Christian Krohg · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Hird og Danmark · Se mere »
Død
''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af Hugo Simberg (1896). ''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David. ''The Day of the Dead'' ("De dødes dag"), malet af William-Adolphe Bouguereau. Det menneskelige kranium er et verdensomspændende symbol for død. Død er betegnelsen for afslutningen på alle biologiske organismers liv.
Ny!!: Hird og Død · Se mere »
Drusjina
Rurik-dynastiet med sin drusjina efter en jagt, maleri af Viktor Vasnetsov. Drusjina (russisk: дружи́на, drużyna) var i middelalderens Rusland og i det tidlige Polen en fyrstes (knjaz') følge.
Ny!!: Hird og Drusjina · Se mere »
Ed (løfte)
Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.
Ny!!: Hird og Ed (løfte) · Se mere »
Familie (menneske)
Familiefoto af en amerikansk familie af dansk-tysk oprindelse. En familie er en en gruppe af personer, der fortrinsvis forenes gennem slægtskab både biologisk og i ægteskab.
Ny!!: Hird og Familie (menneske) · Se mere »
Formue
Ved formue forstås alt hvad en person, en institution, et selskab eller lignende ejer og som kan værdisættes i penge.
Ny!!: Hird og Formue · Se mere »
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Ny!!: Hird og Gejstlighed · Se mere »
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Ny!!: Hird og Gud (monoteistisk) · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Hird og Guld · Se mere »
Håkon 4. Håkonsson
Håkon Håkonsson og hans søn Magnus Lagabøte på en illustration fra Flatøbogen. Håkon IV Håkonsson (født 1204 på Folkenborg i Eidsberg i Østfold, død 1263) var konge af Norge 1217-1263 som søn af Håkon Sverresson og hans frille Inga fra Varteig.
Ny!!: Hird og Håkon 4. Håkonsson · Se mere »
Håndgang
En acrodancer går på hænder hen over en scene. Håndgang eller at gå på hænder er en usædvanlig form for menneskelig bevægelse, hvor en person flytter sig i en vertikal omvendt position, dvs.
Ny!!: Hird og Håndgang · Se mere »
Hær
En hær betegner almindeligvis landmilitære styrker i modsætning til f.eks.
Ny!!: Hird og Hær · Se mere »
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Ny!!: Hird og Hird · Se mere »
Hjelm (hovedbeklædning)
Formel 1-hjelm En hjelm er en beskyttende hovedbeklædning.
Ny!!: Hird og Hjelm (hovedbeklædning) · Se mere »
Husstand
En husstand er i demografien en enhed, der anvendes til at beskrive et samlet fællesskab af mennesker, der bor og lever sammen.
Ny!!: Hird og Husstand · Se mere »
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Ny!!: Hird og Island · Se mere »
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Ny!!: Hird og Jul · Se mere »
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Ny!!: Hird og Knud den Hellige · Se mere »
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Ny!!: Hird og Knud den Store · Se mere »
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Ny!!: Hird og Konge · Se mere »
Kongsgård
Ruinerne af Kongsgården i Oslo, der blev opført af Håkon 4. Håkonsson. En kongsgård er en gård, der tjente som opholdssted for kongen eller hans repræsentanter under rejser rundt i landet.
Ny!!: Hird og Kongsgård · Se mere »
Krig
Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca. 1175 f. Kr. Krig (også kaldet militær konflikt) er en tilstand af væbnet konflikt mellem samfund eller stater, en tilstand normalt kendetegnet ved ekstremt aggressive og voldelige handlinger, ødelæggelse og død.
Ny!!: Hird og Krig · Se mere »
Krigsbytte
Krigsbytte er røveri under krig, ofte som en del af soldaternes løn.
Ny!!: Hird og Krigsbytte · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Hird og Latin · Se mere »
Låneord
Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.
Ny!!: Hird og Låneord · Se mere »
Leding
Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.
Ny!!: Hird og Leding · Se mere »
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.
Ny!!: Hird og Liv · Se mere »
Livvagt
Den ukrainske præsident Viktor Jusjtsjenko (til venstre) med civilklædte livvagter under et besøg i Gdansk i Polen i 2004. Livvagt er en vagt med ansvar for en persons liv og sikkerhed.
Ny!!: Hird og Livvagt · Se mere »
Magnus Lagabøte
Magnus Lagabøte eller Magnus VI. (født 1. maj (eller 3.) 1238, død 9. maj 1280) var konge af Norge mellem 1263 og 1280.
Ny!!: Hird og Magnus Lagabøte · Se mere »
Mandebod
Mandebod kaldtes i ældre dansk ret den bod, som i tilfælde af drab af drabsmanden og hans frænder betaltes til den dræbtes slægt.
Ny!!: Hird og Mandebod · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Hird og Middelalderen · Se mere »
Mortensdag
Sankt Morten deler sin kappe med en tigger (El Greco ca. 1598) Mortensdag, d. 11. november, er dagen for Martin af Tours begravelse i Tours år 397.
Ny!!: Hird og Mortensdag · Se mere »
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Ny!!: Hird og Norge · Se mere »
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Ny!!: Hird og Norrønt · Se mere »
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Ny!!: Hird og Olav den Hellige · Se mere »
Olav Kyrre
Olav Kyrres saga. Olav 3.
Ny!!: Hird og Olav Kyrre · Se mere »
Ombudsmand
En ombudsmand var i middelalderen en kongelig embedsmand, der forvaltede et givet område.
Ny!!: Hird og Ombudsmand · Se mere »
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Ny!!: Hird og Saga · Se mere »
Skjold
Græsk bronzeskjold fra Delfi Et skjold har til opgave at afværge modstanderens slag.
Ny!!: Hird og Skjold · Se mere »
Skule Bårdsson
Skule Bårdssons segl (forside og bagside) fra 1225 Skule Bårdsson (født 1189, død 24. maj 1240), fra 1237 Hertug Skule, tilhørte norsk adel.
Ny!!: Hird og Skule Bårdsson · Se mere »
Stand (samfundsgruppe)
En stand (flertal stænder) er en samfundsgruppe i europæisk historie.
Ny!!: Hird og Stand (samfundsgruppe) · Se mere »
Suite
En suite (partita, partie – egl. følge, række, samling, sammenhæng) er inden for musikken en betegnelse for en af de ældste cykliske musikformer, der bestod i en række løst sammenkædede dansestykker af forskellige tempi, takt og karakter, samlet til et hele, hvori den bindende tråd var den fælles toneart.
Ny!!: Hird og Suite · Se mere »
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
Ny!!: Hird og Sværd · Se mere »
Sverre Sigurdsson
Sverre Sigurdsson ("kong Sverre") (født omkring 1145/1151, død 9. marts 1202) var konge af Norge 1177–1202.
Ny!!: Hird og Sverre Sigurdsson · Se mere »
Symbol
Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.
Ny!!: Hird og Symbol · Se mere »
Tøj
Kimonoer Historisk beklædning fra Japan Militæruniformer fra London Overklassens mode i Paris' gader, ca. 1803 Vaskeri Lingeri Tøj, beklædning eller påklædning kan være mange beklædningsdele af skind eller tekstil.
Ny!!: Hird og Tøj · Se mere »
Våben
Et våben er et redskab eller enhed, der kan bruges til at afskrække, true, påføre fysisk skade, eller dræbe.
Ny!!: Hird og Våben · Se mere »
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Ny!!: Hird og Vikinger · Se mere »
11. november
11.
Ny!!: Hird og 11. november · Se mere »
1180
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1180 (tal).
Ny!!: Hird og 1180 · Se mere »
1239
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1239 (tal).
Ny!!: Hird og 1239 · Se mere »
1240
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1240 (tal).
Ny!!: Hird og 1240 · Se mere »
1281
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1281 (tal).
Ny!!: Hird og 1281 · Se mere »
1899
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1899 (tal).
Ny!!: Hird og 1899 · Se mere »
