Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Aksehældning

Indeks Aksehældning

Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).

Indholdsfortegnelse

  1. 14 relationer: Astrometri, Baneplan, Breddekreds, Buesekund, Ekliptika, Istid, Jorden, Milanković-cykler, Normalvektor, Pleistocæn, Retrograd, Rotation, Uranus (planet), Venus (planet).

Astrometri

parallelakse for at beregne afstanden til en stjerne Astrometri er den del af astronomien, der omhandler stjernernes og andre himmelobjekter positioner, både i forhold til Jorden og til hinanden og deres bevægelser.

Se Aksehældning og Astrometri

Baneplan

Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.

Se Aksehældning og Baneplan

Breddekreds

En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.

Se Aksehældning og Breddekreds

Buesekund

Buesekund er en enhed til måling af vinkler som svarer til 1/3600 grad og 1/1296000 cirkel.

Se Aksehældning og Buesekund

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Se Aksehældning og Ekliptika

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Se Aksehældning og Istid

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Aksehældning og Jorden

Milanković-cykler

right Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet, med de ændringer i solindstrålingen det forårsager.

Se Aksehældning og Milanković-cykler

Normalvektor

En normalvektor er en vektor, der er normal i forhold til en anden vektor.

Se Aksehældning og Normalvektor

Pleistocæn

Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.).

Se Aksehældning og Pleistocæn

Retrograd

Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.

Se Aksehældning og Retrograd

Rotation

Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.

Se Aksehældning og Rotation

Uranus (planet)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.

Se Aksehældning og Uranus (planet)

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Aksehældning og Venus (planet)