Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Venus (planet)

Indeks Venus (planet)

Venus er planet nr.

46 relationer: Argon, Atmosfære (himmellegeme), Babylonien, Baneplan, Celsius, Dag, Drivhuseffekt, Ekliptika, Fønikere, Grad (vinkelmål), Hav, Hydrogenfluorid, Iran, Ishtar, Jorden, Konjunktion (astronomi), Kuldioxid, Kulilte, Kvælstof, Måne, Merkur (planet), Meter, Mikroorganisme, Neon, Oldtidens Grækenland, Planet, Retrograd, Romerriget, Romersk mytologi, Rumalderen, Rumsonde, Saltsyre, Solen, Solsystemet, Sovjetunionen, Sumer, Svovl, Svovldioxid, Svovlsyre, Vand, Venera-programmet, Venus (gudinde), Venuspassage, Vikinger, 2015, 6. december.

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Ny!!: Venus (planet) og Argon · Se mere »

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Bernhard Witz Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.

Ny!!: Venus (planet) og Atmosfære (himmellegeme) · Se mere »

Babylonien

Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.

Ny!!: Venus (planet) og Babylonien · Se mere »

Baneplan

Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.

Ny!!: Venus (planet) og Baneplan · Se mere »

Celsius

Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.

Ny!!: Venus (planet) og Celsius · Se mere »

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid.

Ny!!: Venus (planet) og Dag · Se mere »

Drivhuseffekt

Drivhuseffekt er det fænomen, at glasfladerne i et drivhus tillader de kortbølgede solstråler at passere ind i drivhuset, men ikke den langbølgede varmestråling at forlade drivhuset, og resultatet bliver, at drivhuset virker som en varmefælde.

Ny!!: Venus (planet) og Drivhuseffekt · Se mere »

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Ny!!: Venus (planet) og Ekliptika · Se mere »

Fønikere

Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.

Ny!!: Venus (planet) og Fønikere · Se mere »

Grad (vinkelmål)

Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.

Ny!!: Venus (planet) og Grad (vinkelmål) · Se mere »

Hav

71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Forenklet billede af Den termohaline cirkulation i verdenshavene. Kolde dybhavstrømme med høj saltholdighed bevæger sig mod øst (mørkelilla eller mørkeviolet) – og overflade havstrømme med lav saltholdighed mod vest (lyseblå). Et hav er det sammenhængende vandområde, som adskiller kontinenterne eller nogle dele af disse områder.

Ny!!: Venus (planet) og Hav · Se mere »

Hydrogenfluorid

Hydrogenflourid (formel: HF) er en kemisk forbindelse der ved stuetemperatur er en klar gas.

Ny!!: Venus (planet) og Hydrogenfluorid · Se mere »

Iran

Iran (ایران), officielt: Den Islamiske Republik Iran (جمهوری اسلامی ایران), indtil 1935 kendt under navnet Persien, er et land i det vestlige Asien.

Ny!!: Venus (planet) og Iran · Se mere »

Ishtar

Babylonisk relief kaldet ''Nattens dronning''. Kunstværket forestiller en af oldtidens, babyloniske frugtbarhedsgudinder, sandsynligvis Ishtar eller Ereshkigal. Det kan også forestille den gudinde, ''Lilitu'', der kaldes Lilith i Bibelen. Materialet er brændt ler, og det kan ses, at gudinden har været rødmalet. Babylon ca. 1775 f.Kr., Befinder sig på British Museum. Ishtar er en krigs- og kærlighedsgudinde i den babyloniske/assyriske mytologi.

Ny!!: Venus (planet) og Ishtar · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Venus (planet) og Jorden · Se mere »

Konjunktion (astronomi)

"Superior-conjunction".

Ny!!: Venus (planet) og Konjunktion (astronomi) · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) består af molekyler, der hver især består af ét kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Venus (planet) og Kuldioxid · Se mere »

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Ny!!: Venus (planet) og Kulilte · Se mere »

Kvælstof

Kvælstof eller nitrogen er det 7.

Ny!!: Venus (planet) og Kvælstof · Se mere »

Måne

Udvalgte måner i Solsystemet. Jorden er angivet i samme størrelsesforhold En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Ny!!: Venus (planet) og Måne · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Ny!!: Venus (planet) og Merkur (planet) · Se mere »

Meter

Af de 16 meter-eksemplarer, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796-1797, er dette det eneste tilbageværende eksemplar, der fortsat befinder sig på den oprindelige plads. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed, der bruges verden over til almindelige og videnskabelige formål.

Ny!!: Venus (planet) og Meter · Se mere »

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Ny!!: Venus (planet) og Mikroorganisme · Se mere »

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Ny!!: Venus (planet) og Neon · Se mere »

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland eller Antikkens Hellas er en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Ny!!: Venus (planet) og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: Venus (planet) og Planet · Se mere »

Retrograd

Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.

Ny!!: Venus (planet) og Retrograd · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var de 200 år mellem den romerske republik og kejserriget.

Ny!!: Venus (planet) og Romerriget · Se mere »

Romersk mytologi

Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Ny!!: Venus (planet) og Romersk mytologi · Se mere »

Rumalderen

Rumalderen er en nuværende tidsperiode, der startede da russerne opsendte rumsonden Sputnik i oktober 1957.

Ny!!: Venus (planet) og Rumalderen · Se mere »

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Ny!!: Venus (planet) og Rumsonde · Se mere »

Saltsyre

Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.

Ny!!: Venus (planet) og Saltsyre · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Venus (planet) og Solen · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. ''Billedet er langt fra de korrekte størrelsesforhold''. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Venus (planet) og Solsystemet · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тских Социалисти́ческих Респу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Ny!!: Venus (planet) og Sovjetunionen · Se mere »

Sumer

Sumer (Sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige (Mesopotamien) nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.

Ny!!: Venus (planet) og Sumer · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Venus (planet) og Svovl · Se mere »

Svovldioxid

Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.

Ny!!: Venus (planet) og Svovldioxid · Se mere »

Svovlsyre

Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.

Ny!!: Venus (planet) og Svovlsyre · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Venus (planet) og Vand · Se mere »

Venera-programmet

Venera betyder Venus på russisk og Venera-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske venussonder.

Ny!!: Venus (planet) og Venera-programmet · Se mere »

Venus (gudinde)

''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.

Ny!!: Venus (planet) og Venus (gudinde) · Se mere »

Venuspassage

Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.

Ny!!: Venus (planet) og Venuspassage · Se mere »

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Ny!!: Venus (planet) og Vikinger · Se mere »

2015

2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.

Ny!!: Venus (planet) og 2015 · Se mere »

6. december

6.

Ny!!: Venus (planet) og 6. december · Se mere »

Omdirigeringer her:

Aftenstjerne (himmellegeme), Aftenstjerne (himmellegme), Morgenstjerne (himmellegeme), Morgenstjerne (himmellegme).

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »