Indholdsfortegnelse
53 relationer: Argon, Atmosfære (enhed), Atmosfære (himmellegeme), Babylonien, Baneplan, Celsius, Den beboelige zone, Drivhuseffekt, Ekliptika, Fønikere, Grad (vinkelmål), Hav, Hydrogenfluorid, Ilt, Iran, Ishtar, Jorden, Jordens atmosfære, Konjunktion (astronomi), Kuldioxid, Kulilte, Kvælstof, Løbsk drivhuseffekt, Måne, Månen, Merkur (planet), Meter, Mikroorganisme, Neon, Normaltryk, Oldtidens Grækenland, Planet, Retrograd, Romerriget, Romersk mytologi, Rumalderen, Rumsonde, Saltsyre, Solen, Solsystemet, Sovjetunionen, Sumer, Svovl, Svovldioxid, Svovlsyre, Udenjordisk liv, Vand, Venera-programmet, Venus (gudinde), Venuspassage, ... Expand indeks (3 mere) »
- Solsystemets planeter
- Venus
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Atmosfære (enhed)
Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.
Se Venus (planet) og Atmosfære (enhed)
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Venus (planet) og Atmosfære (himmellegeme)
Babylonien
Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.
Se Venus (planet) og Babylonien
Baneplan
Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Se Venus (planet) og Den beboelige zone
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Venus (planet) og Drivhuseffekt
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Se Venus (planet) og Ekliptika
Fønikere
Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.
Grad (vinkelmål)
Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.
Se Venus (planet) og Grad (vinkelmål)
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Hydrogenfluorid
Hydrogenfluorid (formel: HF) er en kemisk forbindelse der ved stuetemperatur er en klar gas.
Se Venus (planet) og Hydrogenfluorid
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Ishtar
Babylonisk relief kaldet ''Nattens dronning''. Kunstværket forestiller en af oldtidens, babyloniske frugtbarhedsgudinder, sandsynligvis Ishtar eller Ereshkigal. Det kan også forestille den gudinde, ''Lilitu'', der kaldes Lilith i Bibelen. Materialet er brændt ler, og det kan ses, at gudinden har været rødmalet.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Venus (planet) og Jordens atmosfære
Konjunktion (astronomi)
"Superior-conjunction".
Se Venus (planet) og Konjunktion (astronomi)
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Venus (planet) og Kuldioxid
Kulilte
Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Løbsk drivhuseffekt
En løbsk drivhuseffekt (på engelsk runaway greenhouse effect) er en ustoppelig og selvforstærkende drivhuseffekt, der fører til fordampning af alt det flydende vand på en planet.
Se Venus (planet) og Løbsk drivhuseffekt
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Venus (planet) og Merkur (planet)
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Se Venus (planet) og Mikroorganisme
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Normaltryk
Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.
Se Venus (planet) og Normaltryk
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Venus (planet) og Oldtidens Grækenland
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Retrograd
Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.
Se Venus (planet) og Retrograd
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Venus (planet) og Romerriget
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Venus (planet) og Romersk mytologi
Rumalderen
Rumalderen er en tidsperiode, hvor mennesket har aktivitet i rummet, rumkapløbet, rumforskning og rumteknologi.
Se Venus (planet) og Rumalderen
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Venus (planet) og Solsystemet
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Venus (planet) og Sovjetunionen
Sumer
Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Se Venus (planet) og Svovldioxid
Svovlsyre
Svovlsyre er en vandklar, farveløs væske.
Se Venus (planet) og Svovlsyre
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Se Venus (planet) og Udenjordisk liv
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Venera-programmet
Model af rumsonden Vega Venera-programmet (fra russisk: Вене́ра, '') var en fællesnævner for de sovjetiske venussonder.
Se Venus (planet) og Venera-programmet
Venus (gudinde)
''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.
Se Venus (planet) og Venus (gudinde)
Venuspassage
Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.
Se Venus (planet) og Venuspassage
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
2015
2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.
6. december
6.
Se Venus (planet) og 6. december
Se også
Solsystemets planeter
- Jorden
- Mars (planet)
- Merkur (planet)
- Planetsystemets nomenklatur
- Venus (planet)
Venus
- Venus (planet)
Også kendt som Aftenstjerne (himmellegeme), Aftenstjerne (himmellegme), Morgenstjerne (himmellegeme), Morgenstjerne (himmellegme).