Indholdsfortegnelse
30 relationer: Alkohol (stofklasse), Blomst, Brød, Cadmium, Dækfrøede planter, Diethylether, Fødevarestyrelsen, Februar, Formering, Frø (plantedel), Frugt, Frugtanlæg, Fugle, Kønnet formering, Kronblad, Kultivar, Kurvblomst-familien, Kurvblomstordenen, Lak, Lugt, Olie, Planter, Pollen, Sæbe, Solsikke-slægten, Stearin, Tokimbladede, Tungmetal, Ultraviolet lys, Vegetabilsk fedtstof og olie.
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Se Almindelig solsikke og Alkohol (stofklasse)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Almindelig solsikke og Blomst
Brød
krummen er hvidlig. Brød er en gruppe af basale fødevarer der bliver fremstillet ved bagning eller stegning.
Se Almindelig solsikke og Brød
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Se Almindelig solsikke og Cadmium
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Almindelig solsikke og Dækfrøede planter
Diethylether
Diethylether eller diætylæter er en æter, altså et organisk stof med formlen.
Se Almindelig solsikke og Diethylether
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som har til ansvar at føre tilsyn og kontrol med fødevarer og veterinære forhold.
Se Almindelig solsikke og Fødevarestyrelsen
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Se Almindelig solsikke og Februar
Formering
En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.
Se Almindelig solsikke og Formering
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Almindelig solsikke og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Almindelig solsikke og Frugt
Frugtanlæg
Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – ''Oxalis acesosella''). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist. Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster.
Se Almindelig solsikke og Frugtanlæg
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Se Almindelig solsikke og Fugle
Kønnet formering
Hos dyrene, karplanterne og visse svampe foregår den kønnede formering som vist her. Det først trin består i, at "meiosen" udløser en halvering af kromosomerne i de nydannede kønsceller, altså en reduktion fra et diploidt antal (2n) til et haploidt antal (n).
Se Almindelig solsikke og Kønnet formering
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Almindelig solsikke og Kronblad
Kultivar
Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.
Se Almindelig solsikke og Kultivar
Kurvblomst-familien
Kurvblomstfamilien (Asteraceae) er den største blandt karplanterne: den rummer 1620 slægter og 23.600 arter, som er udbredt på alle kontinenter (undtagen Antarktis).
Se Almindelig solsikke og Kurvblomst-familien
Kurvblomstordenen
Kurvblomst-ordenen (Asterales) er en stor orden, som næsten udelukkende består af urteagtige arter, der har et 5-tallig i bæger, krone og støvblade.
Se Almindelig solsikke og Kurvblomstordenen
Lak
Lak er en hård malingstype, som kan være gennemsigtig eller farvet.
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Se Almindelig solsikke og Lugt
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Se Almindelig solsikke og Olie
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Almindelig solsikke og Planter
Pollen
SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).
Se Almindelig solsikke og Pollen
Sæbe
Håndlavet håndsæbe Sæbe har mange anvendelsesområder... (commons:Soap bubble) Udskæring af sæbe i Aleppo. Sæbe er fedtsyre blandet med natrium- og kaliumsalte.
Se Almindelig solsikke og Sæbe
Solsikke-slægten
Solsikke-slægten (Helianthus) rummer ca.
Se Almindelig solsikke og Solsikke-slægten
Stearin
Stearin er en animalsk eller vegetabilsk ester som især anvendes i stearinlys.
Se Almindelig solsikke og Stearin
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Almindelig solsikke og Tokimbladede
Tungmetal
Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.
Se Almindelig solsikke og Tungmetal
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Almindelig solsikke og Ultraviolet lys
Vegetabilsk fedtstof og olie
En flaske olivenolie Vegetabilsk fedtstof og olie (de spiselige flydende kaldes madolie) er betegnelsen for flydende fedt udvundet fra plantedele, typisk planternes frø.
Se Almindelig solsikke og Vegetabilsk fedtstof og olie
Også kendt som Helianthus annuus.