Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Tungmetal

Indeks Tungmetal

Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.

Indholdsfortegnelse

  1. 32 relationer: Akvædukt, Aluminium, Atommasse, Atomnummer, Beryllium, Bly, Cadmium, Enzym, Gift, Guld, Jern, Kemi, Kobber, Kobolt, Kviksølv, Kviksølvforgiftning, Mangan, Massefylde, Metal, Molybdæn, Niels Bjerrum, Osmium, Pattedyr, Periodiske system, Platin, Romerriget, Stofskifte, Strontium, Svovl, Tin, Vanadium, Zink.

  2. Metaller

Akvædukt

Pont du Gard i Frankrig fra 19 f.Kr. er på UNESCO's verdensarvsliste Aqua Claudia, Rom Carioca Akvædukten i solnedgang. En akvædukt er en bygning til transport af vand; også en bro, der leder vand over fx en dal.

Se Tungmetal og Akvædukt

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Tungmetal og Aluminium

Atommasse

Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.

Se Tungmetal og Atommasse

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Tungmetal og Atomnummer

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Tungmetal og Beryllium

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Se Tungmetal og Bly

Cadmium

Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.

Se Tungmetal og Cadmium

Enzym

date.

Se Tungmetal og Enzym

Gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.

Se Tungmetal og Gift

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Tungmetal og Guld

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Tungmetal og Jern

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Tungmetal og Kemi

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Tungmetal og Kobber

Kobolt

Kobolt er det 27.

Se Tungmetal og Kobolt

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Se Tungmetal og Kviksølv

Kviksølvforgiftning

Kronisk kviksølvforgiftning eller mikromerkurialisme/metalsyndrom kan opstå efter mange års tilførsel af kviksølv.

Se Tungmetal og Kviksølvforgiftning

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Se Tungmetal og Mangan

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Tungmetal og Massefylde

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Tungmetal og Metal

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Se Tungmetal og Molybdæn

Niels Bjerrum

Niels Janniksen Bjerrum (født 11. marts 1879 i København, død 30. september 1958 i Valby) var en dansk kemiker.

Se Tungmetal og Niels Bjerrum

Osmium

Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.

Se Tungmetal og Osmium

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Se Tungmetal og Pattedyr

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Tungmetal og Periodiske system

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Se Tungmetal og Platin

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Tungmetal og Romerriget

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Tungmetal og Stofskifte

Strontium

Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.

Se Tungmetal og Strontium

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Tungmetal og Svovl

Tin

Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.

Se Tungmetal og Tin

Vanadium

Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.

Se Tungmetal og Vanadium

Zink

Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.

Se Tungmetal og Zink

Se også

Metaller

Også kendt som Tungmetaller.