Hurtigere adgang end browser!
32 relationer: Akvædukt, Aluminium, Atommasse, Atomnummer, Beryllium, Bly, Cadmium, Enzym, Gift, Guld, Jern, Kemi, Kobber, Kobolt, Kviksølv, Kviksølvforgiftning, Mangan, Massefylde, Metal, Molybdæn, Niels Bjerrum, Osmium, Pattedyr, Periodiske system, Platin, Romerriget, Stofskifte, Strontium, Svovl, Tin, Vanadium, Zink.
Akvædukt
Pont du Gard i Frankrig fra 19 f.Kr. er på UNESCO's verdensarvsliste Aqua Claudia, Rom Carioca Akvædukten i solnedgang. En akvædukt er en bygning til transport af vand; også en bro, der leder vand over fx en dal.
Ny!!: Tungmetal og Akvædukt · Se mere »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Ny!!: Tungmetal og Aluminium · Se mere »
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Ny!!: Tungmetal og Atommasse · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Tungmetal og Atomnummer · Se mere »
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Ny!!: Tungmetal og Beryllium · Se mere »
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Ny!!: Tungmetal og Bly · Se mere »
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Ny!!: Tungmetal og Cadmium · Se mere »
Enzym
date.
Ny!!: Tungmetal og Enzym · Se mere »
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Ny!!: Tungmetal og Gift · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Tungmetal og Guld · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Tungmetal og Jern · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Tungmetal og Kemi · Se mere »
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Ny!!: Tungmetal og Kobber · Se mere »
Kobolt
Kobolt er det 27.
Ny!!: Tungmetal og Kobolt · Se mere »
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Ny!!: Tungmetal og Kviksølv · Se mere »
Kviksølvforgiftning
Kronisk kviksølvforgiftning eller mikromerkurialisme/metalsyndrom kan opstå efter mange års tilførsel af kviksølv.
Ny!!: Tungmetal og Kviksølvforgiftning · Se mere »
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Ny!!: Tungmetal og Mangan · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Tungmetal og Massefylde · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Tungmetal og Metal · Se mere »
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Ny!!: Tungmetal og Molybdæn · Se mere »
Niels Bjerrum
Niels Janniksen Bjerrum (født 11. marts 1879 i København, død 30. september 1958 i Valby) var en dansk kemiker.
Ny!!: Tungmetal og Niels Bjerrum · Se mere »
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Ny!!: Tungmetal og Osmium · Se mere »
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Ny!!: Tungmetal og Pattedyr · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Tungmetal og Periodiske system · Se mere »
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Ny!!: Tungmetal og Platin · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Tungmetal og Romerriget · Se mere »
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Ny!!: Tungmetal og Stofskifte · Se mere »
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Ny!!: Tungmetal og Strontium · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Tungmetal og Svovl · Se mere »
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Ny!!: Tungmetal og Tin · Se mere »
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Ny!!: Tungmetal og Vanadium · Se mere »
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Ny!!: Tungmetal og Zink · Se mere »
