Indholdsfortegnelse
16 relationer: Epoke (geologi), Geokronologi, Geologi, Geologisk tidsskala, Gyldent søm, Holocæn, International Union of Geological Sciences, Jordens historie, Kernevåben, Kronostratigrafi, Masseuddøen, Menneske, Meteoritnedslag, Paul J. Crutzen, Pladetektonik, Vulkan.
- Holocæn
Epoke (geologi)
En epoke er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 50 millioner år.
Se Antropocæn og Epoke (geologi)
Geokronologi
Geokronologi er geologisk tid.
Geologi
p.
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Antropocæn og Geologisk tidsskala
Gyldent søm
Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint i Danmark Et gyldent søm (golden spike; faglig forkortelse: GSSP, der står for Global Boundary Stratotype Sections and Points) er en geologisk markør for begyndelsen af en geologisk tidsalder.
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
International Union of Geological Sciences
International Union of Geological Sciences, IUGS, er en international videnskabelig organisation, etableret for at fremme udviklingen af de geologiske videnskaber.
Se Antropocæn og International Union of Geological Sciences
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Antropocæn og Jordens historie
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Kronostratigrafi
Forskellige bjergarter i flere lag i Argentina Kronostratigrafi er bestemmelsen af bjergarternes relative alder.
Se Antropocæn og Kronostratigrafi
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Antropocæn og Meteoritnedslag
Paul J. Crutzen
Paul J. Crutzen (født 1933 i Amsterdam, død 28. januar 2021) var en hollandsk videnskabsmand.
Se Antropocæn og Paul J. Crutzen
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Antropocæn og Pladetektonik
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.