Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Geologisk tidsskala

Indeks Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

86 relationer: Abe, Arkæikum, Armfødder, Art, Ægte mus, Bæver, Benfisk, Bier (Apiformes), Biller, Blæksprutter, Bløddyr, Bregne, Cyanobakterier, Dækfrøede planter, Devon (geologi), Dinosaurus, Duer, Egentlige salamandre, Egern, Eocæn, Eukaryoter, Fisk, Flagermus, Flyveøgler, Fugle, Geologi, Hadal, Hajer, Harer og kaniner, Holocæn, Hvaler, Hvirveldyr, Insekter, Jordens historie, Jura (geologi), Kakerlakker, Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Koraldyr, Kridt (geologisk periode), Krokodiller, Krybdyr, Kvartær, Masseuddøen, Menneske, Menneskeaber, Mesozoikum, Mider, Miocæn, ..., Mosdyr, Myrer, Nøgenfrøede, Neogen, Oligocæn, Ordovicium, Palæogen, Palæozoikum, Paleocæn, Pangæa, Pattedyr, Perm (geologi), Phanerozoikum, Pindsvin (familie), Placentale pattedyr, Pleistocæn, Pliocæn, Prækambrium, Primater, Proterozoikum, Pungdyr, Rotter, Søpindsvin, Søstjerner, Silur, Skildpadder, Slanger, Spætter, Spidsmus, Springpadder, Tertiær, Trias, Trilobit, Tusindben, Udryddelse, Vættelys. Expand indeks (36 mere) »

Abe

''Ældre abe i kirsebærtræ om efteråret'', akvarel af Kansetsu Hashimoto fra 1938 En abe er i snæver forstand betegnelsen på en primat, der ikke er en halvabe, en spøgelsesabe eller et menneske.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Abe · Se mere »

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Arkæikum · Se mere »

Armfødder

Armfødder eller brakiopoder (Brachiopoda) er en dyregruppe hvirvelløse dyr som lever i havet som bilateral-symmetriske dyr og som består af et todelt hus.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Armfødder · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Art · Se mere »

Ægte mus

Ægte mus (Muridae) er en familie af gnavere.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Ægte mus · Se mere »

Bæver

Bæveren (Castor fiber), også kaldet europæisk bæver, er en stor gnaver i familien bævere.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Bæver · Se mere »

Benfisk

Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).

Ny!!: Geologisk tidsskala og Benfisk · Se mere »

Bier (Apiformes)

Bier (Apiformes, også kaldet Anthophila) er en gruppe af årevingede insekter, der lever af blomsterstøv (pollen) og nektar.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Bier (Apiformes) · Se mere »

Biller

Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15 Biller (Coleoptera) er en orden af insekter.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Biller · Se mere »

Blæksprutter

Blæksprutter (Cephalopoda) er en gruppe af marine bløddyr.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Blæksprutter · Se mere »

Bløddyr

Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Bløddyr · Se mere »

Bregne

Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Bregne · Se mere »

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Cyanobakterier · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Dækfrøede planter · Se mere »

Devon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Devon (geologi) · Se mere »

Dinosaurus

En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Dinosaurus · Se mere »

Duer

Duer (Columbidae) er en familie af fugle med mere end 300 forskellige arter fordelt på over 40 slægter.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Duer · Se mere »

Egentlige salamandre

Egentlige salamandre (Salamandridae) er en familie af halepadder som er udbredte i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Egentlige salamandre · Se mere »

Egern

Egern (latin: Sciurus vulgaris), også kaldet rødt egern, europæisk egern eller almindeligt egern, er en gnaver i egernfamilien med en kropslængde på omkring 22 centimeter.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Egern · Se mere »

Eocæn

''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Eocæn · Se mere »

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Eukaryoter · Se mere »

Fisk

Fisk er hvirveldyr med gæller.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Fisk · Se mere »

Flagermus

date.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Flagermus · Se mere »

Flyveøgler

Flyveøgler (Pterosaurer, Pterosaurus) er en gruppe uddøde krybdyr der levede samtidigt med dinosaurer i Mesozoikum.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Flyveøgler · Se mere »

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Fugle · Se mere »

Geologi

p.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Geologi · Se mere »

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Hadal · Se mere »

Hajer

Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Hajer · Se mere »

Harer og kaniner

Harer og kaniner er små pattedyr der tilhører familien (Leporidae).

Ny!!: Geologisk tidsskala og Harer og kaniner · Se mere »

Holocæn

Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Holocæn · Se mere »

Hvaler

Hvalspæk Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden af havlevende pattedyr.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Hvaler · Se mere »

Hvirveldyr

Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Hvirveldyr · Se mere »

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Insekter · Se mere »

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Jordens historie · Se mere »

Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Jura (geologi) · Se mere »

Kakerlakker

''Blaberus giganteus'' En kakerlak er et insekt i ordenen Blattodea.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Kakerlakker · Se mere »

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Kambrium · Se mere »

Karbon (geologi)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Karbon (geologi) · Se mere »

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Kænozoikum · Se mere »

Koraldyr

Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Koraldyr · Se mere »

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Kridt (geologisk periode) · Se mere »

Krokodiller

Gavial. Amerikansk alligator (''Alligator mississipiensis''). Krokodilleskind bruges til blandt andet tasker, sko og punge Krokodiller (Crocodilia) er en orden af oftest store, halvakvatiske krybdyr.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Krokodiller · Se mere »

Krybdyr

Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Krybdyr · Se mere »

Kvartær

Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Kvartær · Se mere »

Masseuddøen

Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Masseuddøen · Se mere »

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Menneske · Se mere »

Menneskeaber

Menneskeaber (Hominoidea) er taksonomisk en overfamilie af primater i gruppen af østaber (Catarrhini).

Ny!!: Geologisk tidsskala og Menneskeaber · Se mere »

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Mesozoikum · Se mere »

Mider

Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Mider · Se mere »

Miocæn

Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Miocæn · Se mere »

Mosdyr

Mosdyr (Bryozoa) er en række af små vandlevende, fastsiddende, hvirvelløse dyr.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Mosdyr · Se mere »

Myrer

Myrens morfologi Hovedet af en ''Technomyrmex nigriventris'', der lever i Centralafrika Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter med mere end 14.000 beskrevne arter.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Myrer · Se mere »

Nøgenfrøede

Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Nøgenfrøede · Se mere »

Neogen

Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Neogen · Se mere »

Oligocæn

''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Oligocæn · Se mere »

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Ordovicium · Se mere »

Palæogen

''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Palæogen · Se mere »

Palæozoikum

En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Palæozoikum · Se mere »

Paleocæn

Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Paleocæn · Se mere »

Pangæa

Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Pangæa · Se mere »

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Ny!!: Geologisk tidsskala og Pattedyr · Se mere »

Perm (geologi)

Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Perm (geologi) · Se mere »

Phanerozoikum

Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Phanerozoikum · Se mere »

Pindsvin (familie)

Pindsvin (Erinaceidae) er en familie af pattedyr med omkring 25 nulevende arter, der er hjemmehørende i Europa, Afrika og Asien.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Pindsvin (familie) · Se mere »

Placentale pattedyr

De placentale pattedyr (Eutheria eller Placentalia) er en undergruppe af klassen pattedyr.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Placentale pattedyr · Se mere »

Pleistocæn

Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.). Tidligere kaldet Diluvium (syndflodsaflejringer).

Ny!!: Geologisk tidsskala og Pleistocæn · Se mere »

Pliocæn

Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Pliocæn · Se mere »

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Prækambrium · Se mere »

Primater

Primater (latin: Primates) er en orden inden for pattedyrene.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Primater · Se mere »

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Proterozoikum · Se mere »

Pungdyr

Pungdyr (Marsupialia) er en underklasse af pattedyr.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Pungdyr · Se mere »

Rotter

Rotter (Rattus) er en slægt af gnavere i musefamilien.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Rotter · Se mere »

Søpindsvin

Søpindsvin er en klasse af havdyr, der som regel lever på havbunden tæt ved kysten og karakteriseres ved en rund, femtalssymmetrisk (radiærsymmetrisk) krop, hvorfra pigge stikker ud i alle retninger.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Søpindsvin · Se mere »

Søstjerner

Søstjerner er en klasse af pighuder udbredt i alle oceaner med omkring 1.500 arter.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Søstjerner · Se mere »

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Silur · Se mere »

Skildpadder

Skildpadder (Testudines) er en orden af krybdyr, der opstod for cirka 220 millioner år siden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Skildpadder · Se mere »

Slanger

Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Slanger · Se mere »

Spætter

Spætter (Picidae) er en familie af spættefugle.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Spætter · Se mere »

Spidsmus

Spidsmus (latin: Soricidae) er en familie af små pattedyr som overfladisk set minder om mus med lange snabelagtige snuder.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Spidsmus · Se mere »

Springpadder

Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne. De er for det meste grønne eller brune. De fleste arter lever, hvor der er mere eller mindre fugtigt. Slanke springpadder med glat og fugtig hud kaldes frøer, mens plumpe springpadder med tør og vortet hud kaldes tudser. Med frøer kan også mere specifikt menes de egentlige frøer (Ranidae).

Ny!!: Geologisk tidsskala og Springpadder · Se mere »

Tertiær

Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Tertiær · Se mere »

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Trias · Se mere »

Trilobit

Trilobitter på en havbund Trilobitter (trílobos, "trelappet") er en gruppe af uddøde leddyr fra Palæozoikum.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Trilobit · Se mere »

Tusindben

thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Tusindben · Se mere »

Udryddelse

Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Udryddelse · Se mere »

Vættelys

Vættelys ''Hibolites hastatus'' Vættelys er en aflang sten, som er den fossile skal fra belemnitter (blæksprutter), der levede i kridttiden.

Ny!!: Geologisk tidsskala og Vættelys · Se mere »

Omdirigeringer her:

Geologisk tid, Jordens geologiske historie.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »