Indholdsfortegnelse
86 relationer: Abe, Arkæikum, Armfødder, Art, Ægte mus, Bæver, Benfisk, Bier (Apiformes), Biller, Blæksprutter, Bløddyr, Bregne, Cyanobakterier, Dækfrøede planter, Devon (geologi), Dinosaurus, Duer, Egentlige salamandre, Egern, Eocæn, Eukaryoter, Fisk, Flagermus, Flyveøgler, Fugle, Geologi, Hadal, Hajer, Harer og kaniner, Holocæn, Hvaler, Hvirveldyr, Insekter, Jordens historie, Jura (geologi), Kakerlakker, Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Koraldyr, Kridt (geologisk periode), Krokodiller, Krybdyr, Kvartær, Masseuddøen, Menneske, Menneskeaber, Mesozoikum, Mider, Miocæn, ... Expand indeks (36 mere) »
Abe
''Ældre abe i kirsebærtræ om efteråret'', akvarel af Kansetsu Hashimoto fra 1938 En abe er i snæver forstand betegnelsen på en primat, der ikke er en halvabe, en spøgelsesabe eller et menneske.
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Se Geologisk tidsskala og Arkæikum
Armfødder
Armfødder eller brakiopoder (Brachiopoda) er en dyregruppe hvirvelløse dyr som lever i havet som bilateral-symmetriske dyr og som består af et todelt hus.
Se Geologisk tidsskala og Armfødder
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ægte mus
Ægte mus (Muridae) er en familie af gnavere.
Se Geologisk tidsskala og Ægte mus
Bæver
Bæveren (Castor fiber), også kaldet europæisk bæver, er en stor gnaver i familien bævere.
Se Geologisk tidsskala og Bæver
Benfisk
Benfisk (latin: Osteichthyes) er en klasse af benede fisk, der indeholder to underklasser – Actinopterygii (strålefinnede fisk) og Sarcopterygii (kvastfinnede fisk og lungefisk).
Se Geologisk tidsskala og Benfisk
Bier (Apiformes)
Bier (Apiformes, også kaldet Anthophila) er en gruppe af årevingede insekter, der lever af blomsterstøv (pollen) og nektar.
Se Geologisk tidsskala og Bier (Apiformes)
Biller
Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15 Biller (Coleoptera) er en orden af insekter.
Se Geologisk tidsskala og Biller
Blæksprutter
Blæksprutter (Cephalopoda) er en gruppe af marine bløddyr.
Se Geologisk tidsskala og Blæksprutter
Bløddyr
Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.
Se Geologisk tidsskala og Bløddyr
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Se Geologisk tidsskala og Bregne
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Se Geologisk tidsskala og Cyanobakterier
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Geologisk tidsskala og Dækfrøede planter
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Se Geologisk tidsskala og Devon (geologi)
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Se Geologisk tidsskala og Dinosaurus
Duer
Duer (Columbidae) er en familie af fugle med mere end 300 forskellige arter fordelt på over 40 slægter.
Se Geologisk tidsskala og Duer
Egentlige salamandre
Egentlige salamandre (Salamandridae) er en familie af halepadder som er udbredte i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.
Se Geologisk tidsskala og Egentlige salamandre
Egern
Egern (latin: Sciurus vulgaris), også kaldet rødt egern, europæisk egern eller almindeligt egern, er en gnaver i egernfamilien med en kropslængde på omkring 22 centimeter.
Se Geologisk tidsskala og Egern
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Se Geologisk tidsskala og Eocæn
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Geologisk tidsskala og Eukaryoter
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Se Geologisk tidsskala og Fisk
Flagermus
date.
Se Geologisk tidsskala og Flagermus
Flyveøgler
Flyveøgler (Pterosaurer, Pterosaurus) er en gruppe uddøde krybdyr der levede samtidigt med dinosaurer i Mesozoikum.
Se Geologisk tidsskala og Flyveøgler
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Se Geologisk tidsskala og Fugle
Geologi
p.
Se Geologisk tidsskala og Geologi
Hadal
Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.
Se Geologisk tidsskala og Hadal
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Se Geologisk tidsskala og Hajer
Harer og kaniner
Harer og kaniner er små pattedyr der tilhører familien (Leporidae).
Se Geologisk tidsskala og Harer og kaniner
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Se Geologisk tidsskala og Holocæn
Hvaler
Hvalspæk Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden af havlevende pattedyr.
Se Geologisk tidsskala og Hvaler
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Se Geologisk tidsskala og Hvirveldyr
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Se Geologisk tidsskala og Insekter
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Geologisk tidsskala og Jordens historie
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
Se Geologisk tidsskala og Jura (geologi)
Kakerlakker
''Blaberus giganteus'' En kakerlak er et insekt i ordenen Blattodea.
Se Geologisk tidsskala og Kakerlakker
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Se Geologisk tidsskala og Kambrium
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Geologisk tidsskala og Karbon (geologi)
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Geologisk tidsskala og Kænozoikum
Koraldyr
Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.
Se Geologisk tidsskala og Koraldyr
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Geologisk tidsskala og Kridt (geologisk periode)
Krokodiller
Gavial. Amerikansk alligator (''Alligator mississipiensis''). Krokodilleskind bruges til blandt andet tasker, sko og punge Krokodiller (Crocodilia) er en orden af oftest store, halvakvatiske krybdyr.
Se Geologisk tidsskala og Krokodiller
Krybdyr
Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.
Se Geologisk tidsskala og Krybdyr
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Se Geologisk tidsskala og Kvartær
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Se Geologisk tidsskala og Masseuddøen
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Geologisk tidsskala og Menneske
Menneskeaber
Menneskeaber (Hominoidea) er taksonomisk en overfamilie af primater i gruppen af østaber (Catarrhini).
Se Geologisk tidsskala og Menneskeaber
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Geologisk tidsskala og Mesozoikum
Mider
Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.
Se Geologisk tidsskala og Mider
Miocæn
Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.
Se Geologisk tidsskala og Miocæn
Mosdyr
Mosdyr (Bryozoa) er en række af små vandlevende, fastsiddende, hvirvelløse dyr.
Se Geologisk tidsskala og Mosdyr
Myrer
Myrens morfologi Hovedet af en ''Technomyrmex nigriventris'', der lever i Centralafrika Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter med mere end 14.000 beskrevne arter.
Se Geologisk tidsskala og Myrer
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Se Geologisk tidsskala og Nøgenfrøede
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Se Geologisk tidsskala og Neogen
Oligocæn
''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.
Se Geologisk tidsskala og Oligocæn
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Se Geologisk tidsskala og Ordovicium
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Se Geologisk tidsskala og Palæogen
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Se Geologisk tidsskala og Palæozoikum
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Se Geologisk tidsskala og Paleocæn
Pangæa
Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.
Se Geologisk tidsskala og Pangæa
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Se Geologisk tidsskala og Pattedyr
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Se Geologisk tidsskala og Perm (geologi)
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Se Geologisk tidsskala og Phanerozoikum
Pindsvin (familie)
Pindsvin (Erinaceidae) er en familie af pattedyr med omkring 25 nulevende arter, der er hjemmehørende i Europa, Afrika og Asien.
Se Geologisk tidsskala og Pindsvin (familie)
Placentale pattedyr
De placentale pattedyr (Eutheria eller Placentalia) er en undergruppe af klassen pattedyr.
Se Geologisk tidsskala og Placentale pattedyr
Pleistocæn
Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.).
Se Geologisk tidsskala og Pleistocæn
Pliocæn
Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.
Se Geologisk tidsskala og Pliocæn
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Geologisk tidsskala og Prækambrium
Primater
Primater (latin: Primates) er en orden inden for pattedyrene.
Se Geologisk tidsskala og Primater
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Se Geologisk tidsskala og Proterozoikum
Pungdyr
Pungdyr (Marsupialia) er en underklasse af pattedyr.
Se Geologisk tidsskala og Pungdyr
Rotter
Rotter (Rattus) er en slægt af gnavere i musefamilien.
Se Geologisk tidsskala og Rotter
Søpindsvin
Søpindsvin er en klasse af havdyr, der som regel lever på havbunden tæt ved kysten og karakteriseres ved en rund, femtalssymmetrisk (radiærsymmetrisk) krop, hvorfra pigge stikker ud i alle retninger.
Se Geologisk tidsskala og Søpindsvin
Søstjerner
Søstjerner er en klasse af pighuder udbredt i alle oceaner med omkring 1.500 arter.
Se Geologisk tidsskala og Søstjerner
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Se Geologisk tidsskala og Silur
Skildpadder
Skildpadder (Testudines) er en orden af krybdyr, der opstod for cirka 220 millioner år siden.
Se Geologisk tidsskala og Skildpadder
Slanger
Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.
Se Geologisk tidsskala og Slanger
Spætter
Spætter (Picidae) er en familie af spættefugle.
Se Geologisk tidsskala og Spætter
Spidsmus
Spidsmus (latin: Soricidae) er en familie af små pattedyr som overfladisk set minder om mus med lange snabelagtige snuder.
Se Geologisk tidsskala og Spidsmus
Springpadder
Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne.
Se Geologisk tidsskala og Springpadder
Tertiær
Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.
Se Geologisk tidsskala og Tertiær
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.
Se Geologisk tidsskala og Trias
Trilobit
Trilobitter på en havbund Trilobitter (trílobos, "trelappet") er en gruppe af uddøde leddyr fra Palæozoikum.
Se Geologisk tidsskala og Trilobit
Tusindben
thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.
Se Geologisk tidsskala og Tusindben
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Se Geologisk tidsskala og Udryddelse
Vættelys
Vættelys ''Hibolites hastatus'' Vættelys er en aflang sten, som er den fossile skal fra belemnitter (blæksprutter), der levede i kridttiden.
Se Geologisk tidsskala og Vættelys
Også kendt som Geologisk tid, Jordens geologiske historie.