Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Pladetektonik

Indeks Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Indholdsfortegnelse

  1. 80 relationer: Afrika, Afrikanske plade, Alfred Wegener, Antarktis, Asthenosfære, Astronomi, Atlanterhavet, Australien, Australske Plade, Bjergkæde, Caldera, Den Eurasiske Kontinentalplade, Den Nordamerikanske Kontinentalplade, Det Indiske Ocean, Det Røde Hav, Dolomitterne, Eurasien, Forkastningszone, Fossil, Friktion, Geofysik, Geologi, GEUS, Gravitation, Gravsænkning, Græsk (sprog), Great Rift Valley, Højderyg, Himalaya, Hot spot (geologi), Ildringen, Indiske Plade, Indo-Australske Plade, Island, Japan, Jordandalen, Jordens historie, Jordens kerne, Jordskælv, Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004, Kappe (geologi), Kontinentalplade, Kontinentalsokkel, Konvektion, Lithosfære, Magma, Metamorfose, Mozambique, Ngorongoro, Nicolaus Kopernikus, ... Expand indeks (30 mere) »

  2. Seismologi

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Se Pladetektonik og Afrika

Afrikanske plade

border.

Se Pladetektonik og Afrikanske plade

Alfred Wegener

Alfred Lothar Wegener (født 1. november 1880 i Berlin, død 1. november 1930 i Grønland) var en tysk polarforsker og geolog, som er særlig kendt for sin teori om kontinentaldriften, som han fremsatte i 1912.

Se Pladetektonik og Alfred Wegener

Antarktis

Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.

Se Pladetektonik og Antarktis

Asthenosfære

Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.

Se Pladetektonik og Asthenosfære

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Pladetektonik og Astronomi

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Se Pladetektonik og Atlanterhavet

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Pladetektonik og Australien

Australske Plade

Den Australske Plade, er den tektoniske plade som bl.a. omfatter Australien.

Se Pladetektonik og Australske Plade

Bjergkæde

Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.

Se Pladetektonik og Bjergkæde

Caldera

Satellitbillede af Santorinis caldera, opstået under Theras eksplosion omkring 1600 f.Kr. En caldera er en kraterlignende formation, der fremkommer, når en vulkan synker sammen efter et stort udbrud.

Se Pladetektonik og Caldera

Den Eurasiske Kontinentalplade

Den Eurasiske Plade er en tektonisk plade, der ligger under Europa og store dele af Asien (undtaget er Indien, Arabien og det østlige Sibirien).

Se Pladetektonik og Den Eurasiske Kontinentalplade

Den Nordamerikanske Kontinentalplade

border.

Se Pladetektonik og Den Nordamerikanske Kontinentalplade

Det Indiske Ocean

Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.

Se Pladetektonik og Det Indiske Ocean

Det Røde Hav

Røde Hav Det Røde Hav er havet mellem Afrika og den Arabiske Halvø.

Se Pladetektonik og Det Røde Hav

Dolomitterne

Rosengarten, som ses her, vender mod vest og farves derfor rød i solnedgangen. Dolomitterne er en bjergkæde i de sydlige kalkalper.

Se Pladetektonik og Dolomitterne

Eurasien

Eurasien Eurasien er betegnelsen på den sammenhængende landmasse Asien og Europa, som dominerer den østlige og nordlige halvklode og kan anses være et superkontinent, en del af superkontinentet Afrika-Eurasien.

Se Pladetektonik og Eurasien

Forkastningszone

San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.

Se Pladetektonik og Forkastningszone

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.

Se Pladetektonik og Fossil

Friktion

Friktion omtales ofte som gnidnings- eller rullemodstand: Når to legemer bevæger sig i forhold til hinanden mens de presses imod hinanden, viser friktionen sig som en kraft der trækker modsat den retning legemerne bevæger sig i (eller: modsat den kraft som søger at bevæge legemerne).

Se Pladetektonik og Friktion

Geofysik

Geofysik er den videnskab, der beskæftiger sig med jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold.

Se Pladetektonik og Geofysik

Geologi

p.

Se Pladetektonik og Geologi

GEUS

GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er en dansk uafhængig forsknings- og konsulentinstitution indenfor miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralske råstoffer.

Se Pladetektonik og GEUS

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Pladetektonik og Gravitation

Gravsænkning

Satellitbillede af en gravsænkning i Afarsænkningen i Østafrika. En gravsænkning er en depression mellem to forkastningszoner i jordskorpen.

Se Pladetektonik og Gravsænkning

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Pladetektonik og Græsk (sprog)

Great Rift Valley

plade. Området set fra rummet Great Rift Valley (på dansk: Riftdalen eller dansk/engelsk: Den Østafrikanske Great Rift Valley) er en del af et meget omfattende geografisk og geologisk system af en forkastningszone og geologiske sprækkedannelser, som strækker sig over næsten 6.000 km fra det nordlige Syrien gennem Jordan-dalen, Det Røde Hav og videre gennem Østafrika til den centrale del af Mozambique.

Se Pladetektonik og Great Rift Valley

Højderyg

En højderyg, bjergryg, bakkekam eller bjergkam er en geologisk landskabsform bestående af en kæde af bjerge eller bakker, som udgør en sammenhængende højtliggende kam, over en vis afstand.

Se Pladetektonik og Højderyg

Himalaya

Himalaya (af sanskrit: हिमालय, himālaya, sammensat af hima.

Se Pladetektonik og Himalaya

Hot spot (geologi)

Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme.

Se Pladetektonik og Hot spot (geologi)

Ildringen

Ildringen i Stillehavet Ildringen er betegnelsen for det bælte af vulkaner, der ligger rundt langs de asiatiske og amerikanske stillehavskyster.

Se Pladetektonik og Ildringen

Indiske Plade

''På grund af kontinentaldrift rev den indiske plade sig løs fra Madagaskar og kolliderede med den Eurasiske Plade, hvilket resulterede i dannelsen af Himalaya'' border.

Se Pladetektonik og Indiske Plade

Indo-Australske Plade

Den Indo-Australske Plade er et overordnet navn for to tektoniske plader: Den Australske Plade og den Indiske Plade.

Se Pladetektonik og Indo-Australske Plade

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Pladetektonik og Island

Japan

Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.

Se Pladetektonik og Japan

Jordandalen

Den nordlige del af Riftdalen. Sinai-halvøen er i midten, og Dødehavet og Jordanfloden øverst Jordandalen (arabisk: Al-Ghor eller Al-Ghawr) er en forlænget fordybning af Riftdalen, lokaliseret i Israel og Jordan samt på Vestbredden og Golanhøjderne.

Se Pladetektonik og Jordandalen

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Pladetektonik og Jordens historie

Jordens kerne

Beskrivelse af Jordens lag med kernen i midten. Jordens kerne er det inderste af de tre lag i Jorden, som er opdelt i den indre og ydre kerne.

Se Pladetektonik og Jordens kerne

Jordskælv

epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Se Pladetektonik og Jordskælv

Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004

Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 var et undersøisk jordskælv den 26. december 2004 klokken 00:58:53 UTC (klokken 01.58.50 dansk tid, klokken 7.58.50 lokal tid) med epicenter vest for øen Sumatra i Indonesien.

Se Pladetektonik og Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004

Kappe (geologi)

En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.

Se Pladetektonik og Kappe (geologi)

Kontinentalplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.

Se Pladetektonik og Kontinentalplade

Kontinentalsokkel

Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.

Se Pladetektonik og Kontinentalsokkel

Konvektion

Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.

Se Pladetektonik og Konvektion

Lithosfære

Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.

Se Pladetektonik og Lithosfære

Magma

Hawaii. Lava er magma kommet op på jordoverfladen. Magma (~ grød); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i jordens indre.

Se Pladetektonik og Magma

Metamorfose

Metamorfose er et begreb, der stammer fra græsk og betyder forandring, forvandling, omdannelse og omformning.

Se Pladetektonik og Metamorfose

Mozambique

Mozambique eller Mocambique (officielt Republikken Mozambique; Republikken Mocambique; Moçambique eller República de Moçambique) er et land i det sydøstlige Afrika omkranset af Det Indiske Ocean mod øst, Tanzania mod nord, Malawi og Zambia mod nordvest, Zimbabwe mod vest og Swaziland og Sydafrika mod sydvest.

Se Pladetektonik og Mozambique

Ngorongoro

Ngorongoro er et 8.292 km² stort naturbeskyttelsesområde i Tanzania.

Se Pladetektonik og Ngorongoro

Nicolaus Kopernikus

Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.

Se Pladetektonik og Nicolaus Kopernikus

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Se Pladetektonik og Nordamerika

Norditalien

NTUS regions of Italia Nord-Ovest and Italia Nord-Est Norditalien er et udstrakt kulturelt, historisk og geografisk område, som ikke udgør en decideret administrativ enhed.

Se Pladetektonik og Norditalien

Oceanbundsplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.

Se Pladetektonik og Oceanbundsplade

Oceangrav

3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.

Se Pladetektonik og Oceangrav

Pangæa

Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.

Se Pladetektonik og Pangæa

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Pladetektonik og Radioaktivitet

Regn

Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.

Se Pladetektonik og Regn

San Andreas-forkastningen

Kort over San Andreas-forkastningen som viser relativ bevægelse. Oversigt over San Andreas-forkastningen på Carrizo Plain i det centrale California, 35°07'N, 119°39'W Historisk bevegelse ved San Andreas-forkastningen. San Andreas-forkastningen er en geologisk forkastning som strækker sig 1300 km gennem den vestlige og sydlige del af Californien.

Se Pladetektonik og San Andreas-forkastningen

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Pladetektonik og Sibirien

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Pladetektonik og Skorpe (geologi)

Stillehavet

200px Stillehavet er jordens største hav (169,2 millioner km²) og dækker en tredjedel af jordens overflade.

Se Pladetektonik og Stillehavet

Stillehavspladen

2.

Se Pladetektonik og Stillehavspladen

Subduktion

Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.

Se Pladetektonik og Subduktion

Sumatra

Sumatra er en ø i det vestlige Indonesien, den vestligste af Sundaøerne.

Se Pladetektonik og Sumatra

Superkontinent

Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.

Se Pladetektonik og Superkontinent

Sydamerika

Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.

Se Pladetektonik og Sydamerika

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Se Pladetektonik og Syrien

Thorium

Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.

Se Pladetektonik og Thorium

Topografi

Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.

Se Pladetektonik og Topografi

Tsunami

Tsunamien der den 26. december 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet. Tsunami på Samoa 2009 En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca.

Se Pladetektonik og Tsunami

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Pladetektonik og Uran

Uran-238

Uran-238 (238U) er den mest almindelige af de naturligt forekommende uranisotoper.

Se Pladetektonik og Uran-238

Verdensdel

Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.

Se Pladetektonik og Verdensdel

Verdenshave

Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.

Se Pladetektonik og Verdenshave

Viskositet

Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning Viskositet er en væskes, gas' eller plasmas træghed eller dens indre friktion.

Se Pladetektonik og Viskositet

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Pladetektonik og Vulkan

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Se Pladetektonik og 19. århundrede

1912

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 og Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1912 (tal).

Se Pladetektonik og 1912

1960'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.

Se Pladetektonik og 1960'erne

1970'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne – 1970'erne – 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 ----.

Se Pladetektonik og 1970'erne

Se også

Seismologi

Også kendt som Divergerende pladegrænse, Kontinentaldrift, Kontinentalforskydning, Konvergerende pladegrænse, Tektonisk plade, Tektoniske plade, Tektoniske plader, Transform forkastning, Transform pladegrænse.

, Nordamerika, Norditalien, Oceanbundsplade, Oceangrav, Pangæa, Radioaktivitet, Regn, San Andreas-forkastningen, Sibirien, Skorpe (geologi), Stillehavet, Stillehavspladen, Subduktion, Sumatra, Superkontinent, Sydamerika, Syrien, Thorium, Topografi, Tsunami, Uran, Uran-238, Verdensdel, Verdenshave, Viskositet, Vulkan, 19. århundrede, 1912, 1960'erne, 1970'erne.