Indholdsfortegnelse
17 relationer: Baneparameter, Baneplan, Dobbeltstjerne, Ekliptika, Ellipse (geometri), Grad (vinkelmål), Himmellegeme, Himmelmekanik, Jorden, Månen, Omløbsbane, Opstigende knudes længde, Periapsisargument, Retrograd, Rotation, Rumfartøj, Vinkel.
Baneparameter
Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.
Se Banehældning og Baneparameter
Baneplan
Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Se Banehældning og Dobbeltstjerne
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Banehældning og Ellipse (geometri)
Grad (vinkelmål)
Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.
Se Banehældning og Grad (vinkelmål)
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Banehældning og Himmellegeme
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Banehældning og Himmelmekanik
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Opstigende knudes længde
Vædderen. Den opstigende knudes længde, eller mere kortfattet knudelængden, er den ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.
Se Banehældning og Opstigende knudes længde
Periapsisargument
ellipse-formet omløbsbane omkring et større legeme ''B''. ''C'' er et referenceplan, som typisk er enten ekliptikas plan, eller det større legeme ''B'''s ækvatorplan, og ''D'' er baneplanet for det lille legemes omløbsbane: Referenceplanet og baneplanet skærer hinanden ved den såkaldte knudelinje (vist med en grøn streg på denne illustration).
Se Banehældning og Periapsisargument
Retrograd
Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Vinkel
En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.
Også kendt som Inklination.