Hurtigere adgang end browser!
51 relationer: Albert Einstein, Aritmetik, Astronom, Cirkel, Computer, Dobbeltstjerne, Efemeride, Ellipse (geometri), Fart, Generel relativitetsteori, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gravitation, Gravitationsbølge, Himmellegeme, Hyperbel, Isaac Newton, Johannes Kepler, Jupiter (planet), Kanon (våben), Keglesnit, Keplers love, Klassisk mekanik, Komet, Lagrange-punkt, Lov (naturvidenskab), Masse (fysik), Matematik, Månen, Merkur (planet), Neptun (planet), Newtonsk gravitation, Nicolaus Kopernikus, Nobelprisen i fysik, Parabel, Paris, Perihelium, Peter Andreas Hansen, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Pierre-Simon Laplace, Planet, Ptolemæus, Rumfartøj, Simon Newcomb, Solen, Solsystemet, Trelegemeproblemet, Tycho Brahe, Tyngdepunkt, Undvigelseshastighed, Universet, ..., Voyager 2. Expand indeks (1 mere) »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: Himmelmekanik og Albert Einstein · Se mere »
Aritmetik
Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.
Ny!!: Himmelmekanik og Aritmetik · Se mere »
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Ny!!: Himmelmekanik og Astronom · Se mere »
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Ny!!: Himmelmekanik og Cirkel · Se mere »
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Ny!!: Himmelmekanik og Computer · Se mere »
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Ny!!: Himmelmekanik og Dobbeltstjerne · Se mere »
Efemeride
Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.
Ny!!: Himmelmekanik og Efemeride · Se mere »
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Ny!!: Himmelmekanik og Ellipse (geometri) · Se mere »
Fart
Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.
Ny!!: Himmelmekanik og Fart · Se mere »
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Ny!!: Himmelmekanik og Generel relativitetsteori · Se mere »
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Ny!!: Himmelmekanik og Gottfried Wilhelm Leibniz · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Himmelmekanik og Gravitation · Se mere »
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Ny!!: Himmelmekanik og Gravitationsbølge · Se mere »
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Ny!!: Himmelmekanik og Himmellegeme · Se mere »
Hyperbel
Hyperbelens to grene er de røde kurveR, F_1 og F_2 er hyperbelens brændpunkter, F_1F_2 er hyperbelens reelle akse, de blå linjestykker er brændpunktradiene, S_1 og S_2 er toppunkterne. a er afstanden fra centrum til et toppunkt og de tynde sorte linjer er asymptoterne En hyperbel er i geometrien en plan kurve og et af de fire keglesnit.
Ny!!: Himmelmekanik og Hyperbel · Se mere »
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Ny!!: Himmelmekanik og Isaac Newton · Se mere »
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Ny!!: Himmelmekanik og Johannes Kepler · Se mere »
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Himmelmekanik og Jupiter (planet) · Se mere »
Kanon (våben)
Christiansholm i Kristiansand, Norge. Illustration af kanonen forskellige dele. Afskydning af kanon i forbindelse med indsættelsen af Frankrigs præsident François Hollande. En kanon (oldfransk cannon, fra olditaliensk cannone, fra latin canna (rør)) er et større skydevåben, i dag med et riflet løb og kaliber 20 mm eller mere, som kan beskyde et mål med kanonkugler eller granater.
Ny!!: Himmelmekanik og Kanon (våben) · Se mere »
Keglesnit
Et keglesnit er den geometriske kurve der fremkommer hvis man skærer en kegle igennem med et plant snit.
Ny!!: Himmelmekanik og Keglesnit · Se mere »
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Ny!!: Himmelmekanik og Keplers love · Se mere »
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Ny!!: Himmelmekanik og Klassisk mekanik · Se mere »
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Ny!!: Himmelmekanik og Komet · Se mere »
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Ny!!: Himmelmekanik og Lagrange-punkt · Se mere »
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Ny!!: Himmelmekanik og Lov (naturvidenskab) · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Himmelmekanik og Masse (fysik) · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Himmelmekanik og Matematik · Se mere »
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Ny!!: Himmelmekanik og Månen · Se mere »
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Ny!!: Himmelmekanik og Merkur (planet) · Se mere »
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.
Ny!!: Himmelmekanik og Neptun (planet) · Se mere »
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Ny!!: Himmelmekanik og Newtonsk gravitation · Se mere »
Nicolaus Kopernikus
Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.
Ny!!: Himmelmekanik og Nicolaus Kopernikus · Se mere »
Nobelprisen i fysik
Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi.
Ny!!: Himmelmekanik og Nobelprisen i fysik · Se mere »
Parabel
En parabel er en geometrisk kurve i et plan, som sædvanligvis opstår som grafen for et andengradspolynomium.
Ny!!: Himmelmekanik og Parabel · Se mere »
Paris
|navn.
Ny!!: Himmelmekanik og Paris · Se mere »
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Ny!!: Himmelmekanik og Perihelium · Se mere »
Peter Andreas Hansen
Peter Andreas Hansen (8. december 1795 i Tønder – 28. marts 1874 i Gotha) var en dansk/tysk astronom.
Ny!!: Himmelmekanik og Peter Andreas Hansen · Se mere »
Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (latin for "Naturfilosofiens matematiske principper") eller Principia er tre dele/kapitler på latin af Isaac Newton udgivet 5.
Ny!!: Himmelmekanik og Philosophiae Naturalis Principia Mathematica · Se mere »
Pierre-Simon Laplace
Pierre-Simon, Marquis de Laplace (født 23. marts 1749, død 5. marts 1827) var en fransk matematiker og astronom, der lagde sidste hånd på den matematiske astronomi ved at opsummere og udvide sine forgængeres arbejde i fembindsværket Mécanique Céleste (Himmelmekanik) (1799-1825).
Ny!!: Himmelmekanik og Pierre-Simon Laplace · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Himmelmekanik og Planet · Se mere »
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Ny!!: Himmelmekanik og Ptolemæus · Se mere »
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Ny!!: Himmelmekanik og Rumfartøj · Se mere »
Simon Newcomb
Simon Newcomb (født 12. marts 1835 i Wallace, Nova Scotia, død 11. juli 1909 i Washington) var en amerikansk astronom.
Ny!!: Himmelmekanik og Simon Newcomb · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Himmelmekanik og Solen · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Himmelmekanik og Solsystemet · Se mere »
Trelegemeproblemet
Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af tre legemer (eller flere) med næsten samme masse, som gensidigt påvirker hinanden med en kraft.
Ny!!: Himmelmekanik og Trelegemeproblemet · Se mere »
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Ny!!: Himmelmekanik og Tycho Brahe · Se mere »
Tyngdepunkt
Tyngdepunktet er det punkt i et legeme, hvor tyngdekraften ser ud til at virke eller, sagt på en anden måde, hvor tyngdekraften har angrebspunkt.
Ny!!: Himmelmekanik og Tyngdepunkt · Se mere »
Undvigelseshastighed
Undvigelseshastigheden på exoplaneter som funktion af deres radius. Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.
Ny!!: Himmelmekanik og Undvigelseshastighed · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Himmelmekanik og Universet · Se mere »
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
Ny!!: Himmelmekanik og Voyager 2 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Astrodynamik, Astromekanik, Celest mekanik, Kredsløbsmekanik, Orbitalmekanik.
