Indholdsfortegnelse
56 relationer: Alger, Amøbe, Anisogami, Arkæer, Arvemasse, Autotrof, Bakterier, Bikonta, Biota (taksonomi), Brunalger, Celle (biologi), Cellekerne, Cyanobakterier, Cytoskelet, Domæne (biologi), Dyr, Embryon, Endoplasmatisk reticulum, Endosymbiontteorien, Evolution (biologi), Fimrehår, Fossil, Fotosyntese, Fylogenetisk systematik, Gærsvamp, Golgiapparat, Græsk (sprog), Grønalger, Grønkorn, Havsvampe, Heterotrof, Isogami, Kønnet formering, Kina, Kiselalger, Latin, Livets træ (biologi), Meiose, Mitokondrie, National Oceanic and Atmospheric Administration, Opisthokonta, Organel, Organisme, Planter, Polyfyletisk gruppe, Prokaryoter, Protister, Protozoer, Ribosom, Rige (biologi), ... Expand indeks (6 mere) »
- Domæner (biologi)
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Amøbe
Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.
Anisogami
Anisogami (også kaldet heterogami) betegner forplantning ved gameter af forskellig størrelse.
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Bikonta
Bikonta er en fylogenetisk gruppe indenfor Eukaryoterne.
Biota (taksonomi)
Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusive virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.
Se Eukaryoter og Biota (taksonomi)
Brunalger
Brunalger (Phaeophyceae) er en stor klasse af flercellede alger, der indeholder mange kendte tangplanter.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Eukaryoter og Celle (biologi)
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Se Eukaryoter og Cyanobakterier
Cytoskelet
Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.
Domæne (biologi)
Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.
Se Eukaryoter og Domæne (biologi)
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Embryon
Embryon eller embryo er et kim fra en plante eller et foster fra et dyr i den tidlige udviklingsperiode.
Endoplasmatisk reticulum
Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.
Se Eukaryoter og Endoplasmatisk reticulum
Endosymbiontteorien
Skematisk skitse af hvordan eukaryote celler opstod ifølge endosymbiontteorien. Endosymbiontteorien er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var symbiotiske prokaryoter.
Se Eukaryoter og Endosymbiontteorien
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Eukaryoter og Evolution (biologi)
Fimrehår
Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Fylogenetisk systematik
Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.
Se Eukaryoter og Fylogenetisk systematik
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Golgiapparat
250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Eukaryoter og Græsk (sprog)
Grønalger
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Havsvampe
Gennemskåret svamp (''Ceratoporella'') Havsvampe (Porifera) er en række af primitive flercellede hav- og ferskvandsdyr.
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Isogami
Isogami betegner organismer som har ens kønsceller, hvilket står i modsætning til anisogami.
Kønnet formering
Hos dyrene, karplanterne og visse svampe foregår den kønnede formering som vist her. Det først trin består i, at "meiosen" udløser en halvering af kromosomerne i de nydannede kønsceller, altså en reduktion fra et diploidt antal (2n) til et haploidt antal (n).
Se Eukaryoter og Kønnet formering
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kiselalger
Underrækken Diatomeae kiselalger – tidligere rækken Bacillariophyta – også kaldet diatoméer, hører til planteplanktonet og er levende organismer.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Livets træ (biologi)
Det moderne Livets Træ, der bygger på fuldstændigt afklarede genomer. Charles Darwin foreslog, at fylogeni, arternes udviklingsmæssige slægtskab over tid, kunne udtrykkes ved en metafor, han kaldte Livets Træ (Tree of Life).
Se Eukaryoter og Livets træ (biologi)
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
National Oceanic and Atmospheric Administration
Logo National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) er en videnskabelig etat under det amerikanske handelsministerium, Department of Commerce.
Se Eukaryoter og National Oceanic and Atmospheric Administration
Opisthokonta
Opisthokonta er en stor gruppe af heterotrofe eukaryote organismer, som – foruden flere små encellede grupper – omfatter to af de mest succesrige, flercellede organismegrupper, dyr og svampe.
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Polyfyletisk gruppe
Kladogram over en polyfyletisk gruppe En polyfyletisk gruppe betegner inden for fylogenetisk systematik en gruppe organismer, som indeholder nogle, men ikke alle efterkommere af flere stamformer.
Se Eukaryoter og Polyfyletisk gruppe
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Protister
Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).
Protozoer
Protozoer (Protozoa) er encellede organismer med cellekerne.
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
Rige (biologi)
Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.
Se Eukaryoter og Rige (biologi)
Stramenopila
Stramenopila eller Chromista er en overordnet gruppe eukaryoter, og kan betragtes som et biologisk rige på linje med planteriget, og beslægtet hermed.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Svampedyr
Svampedyr (Mycetozoa) er en infrarække af protozoer, i rækken Amoebozoa.
Tang (alge)
Typisk blæretang Stora mængder tang ved Ystad, skyllet op af efterårsstormen 29. oktober 2013. Tang eller makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.
Unikonta
Unikonta er en fylogenetisk gruppe indenfor Eukaryoterne.
Xenophyophore
Xenophyophorer er flerkernede encellede organismer som findes jorden rundt på verdenshavenes havbund, på dybder mellem 500 og 10.600 meter.
Se Eukaryoter og Xenophyophore
Se også
Domæner (biologi)
- Arkæer
- Bakterier
- Domæne (biologi)
- Eukaryoter
Også kendt som Eucarya, Eucaryot, Eucaryota, Eucaryotae, Eukaryot, Eukaryota, Eukaryote celler, Eukaryote organismer, Eukayoter.