Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
47 relationer: Aristarchus (månekrater), Astronom, Ben Bussey, Copernician, Geolog, Giovanni Battista Riccioli, Giovanni Cassini, Graphics Interchange Format, Heliocentrisme, Infrarød stråling, Internationale Astronomiske Union, Italien, Jesuiterordenen, Jorden, Kikkert, Lava, Lavine, Lunar Orbiter-programmet, Lunar Reconnaissance Orbiter, Mare Imbrium, Mare Insularum, Månehav, Månekrater, Månekratere, Månen, Månens bagside, Månens forside, Meter, NASA, Navne på Månens have, Nedslagskrater, Nicolaus Kopernikus, Oceanus Procellarum, Olivin, Opløsning (billede), Paul Spudis, Periode (geologi), Polen, Portable Document Format, Radius, Selenografi, Strålesystem, Time Magazine, Tycho (månekrater), Vulkan, 1935, 1966.
Aristarchus (månekrater)
Aristarchus er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i den nordvestlige del af Månens forside.
Se Copernicus (månekrater) og Aristarchus (månekrater)
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Se Copernicus (månekrater) og Astronom
Ben Bussey
Ben Bussey er en amerikansk astronom, der er ekspert i planeternes geologi.
Se Copernicus (månekrater) og Ben Bussey
Copernician
Perioden Copernican i Månens historie strækker sig fra for omkring 1.100 millioner år siden og til i dag.
Se Copernicus (månekrater) og Copernician
Geolog
En geolog er en person der beskæftiger sig professionelt med geologi.
Se Copernicus (månekrater) og Geolog
Giovanni Battista Riccioli
Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).
Se Copernicus (månekrater) og Giovanni Battista Riccioli
Giovanni Cassini
Giovanni Domenico Cassini (født 8. juni 1625, død 14. september 1712) var en italiensk astronom, matematiker og ingeniør.
Se Copernicus (månekrater) og Giovanni Cassini
Graphics Interchange Format
En enkel GIF, fremstillet af tre forskellige billeder, som gentages i det uendelige. GIF (Graphics Interchange Format) er et 8-bit-per-pixel bitmap-billedformat, som blev introduceret i 1987 af CompuServe, og siden er blevet vidt udbredt på internettet.
Se Copernicus (månekrater) og Graphics Interchange Format
Heliocentrisme
Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.
Se Copernicus (månekrater) og Heliocentrisme
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Copernicus (månekrater) og Infrarød stråling
Internationale Astronomiske Union
Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.
Se Copernicus (månekrater) og Internationale Astronomiske Union
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Copernicus (månekrater) og Italien
Jesuiterordenen
right Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.
Se Copernicus (månekrater) og Jesuiterordenen
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Copernicus (månekrater) og Jorden
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Se Copernicus (månekrater) og Kikkert
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Se Copernicus (månekrater) og Lava
Lavine
Lavine af smeltende løs sne under udvikling Lavine er et skred af sne, jord, grus eller sten.
Se Copernicus (månekrater) og Lavine
Lunar Orbiter-programmet
Lunar Orbiter-programmet blev brugt af NASA til at kortlægge Månens overflade, med henblik på bestemmelse af apollo-landingssteder.
Se Copernicus (månekrater) og Lunar Orbiter-programmet
Lunar Reconnaissance Orbiter
LRO som man forventer den ser ud ved Månen. LCROSS består af Atlasrakettens andetttrin og ''Shepherding Spacecraft''. Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er en NASA rumsonde som skal udforske Månen forud for de fremtidige bemandede landinger i Constellation-programmet.
Se Copernicus (månekrater) og Lunar Reconnaissance Orbiter
Mare Imbrium
Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.
Se Copernicus (månekrater) og Mare Imbrium
Mare Insularum
Mare Insularum ("Øernes Hav") er et mareområde på Månen, som er beliggende i Insularum-bassinet lige syd for Mare Imbrium ("Regnskyllenes Hav").
Se Copernicus (månekrater) og Mare Insularum
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Se Copernicus (månekrater) og Månehav
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Se Copernicus (månekrater) og Månekrater
Månekratere
Daedalus-krateret. Dette er en liste over månekratere.
Se Copernicus (månekrater) og Månekratere
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Copernicus (månekrater) og Månen
Månens bagside
Poincarekrateret. Månens bagside er den halvdel af Månen, som vender væk fra Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens forside.
Se Copernicus (månekrater) og Månens bagside
Månens forside
Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.
Se Copernicus (månekrater) og Månens forside
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Se Copernicus (månekrater) og Meter
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Se Copernicus (månekrater) og NASA
Navne på Månens have
Månens forside med vigtige marer og kratere angivet. Dette er en liste over mareområderne (ental mare, flertal maria, latin for hav) på Månen.
Se Copernicus (månekrater) og Navne på Månens have
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Se Copernicus (månekrater) og Nedslagskrater
Nicolaus Kopernikus
Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.
Se Copernicus (månekrater) og Nicolaus Kopernikus
Oceanus Procellarum
Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.
Se Copernicus (månekrater) og Oceanus Procellarum
Olivin
Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.
Se Copernicus (månekrater) og Olivin
Opløsning (billede)
Wikipedias logo i forskellige opløsninger Med billedopløsning betegner man almindeligvis antallet af pixels – billedpunkter pr.
Se Copernicus (månekrater) og Opløsning (billede)
Paul Spudis
Paul Spudis (født 1958, død 29. august 2018) var en amerikansk geolog og astronom, der især interesserede sig for geologiske aspekter af Månen og planeterne.
Se Copernicus (månekrater) og Paul Spudis
Periode (geologi)
En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år.
Se Copernicus (månekrater) og Periode (geologi)
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Copernicus (månekrater) og Polen
Portable Document Format
Portable Document Format (PDF) er et åben standard-filformat skabt af Adobe Systems i 1993.
Se Copernicus (månekrater) og Portable Document Format
Radius
Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.
Se Copernicus (månekrater) og Radius
Selenografi
kratere. Selenografi (af månegudinden Selene) er beskrivelsen af Månens overfladeforhold.
Se Copernicus (månekrater) og Selenografi
Strålesystem
bagsiden af månen (billede fra Apollo 11). Et strålesystem består af radiale striber af fine fragtmenter fra et nedslagskrater.
Se Copernicus (månekrater) og Strålesystem
Time Magazine
right Den kinesiske politiker Wang Jing-wei på forsiden af ''TIME'' i 1935. Time Magazine, eller bare TIME, er et stort amerikansk nyhedsmagasin, der udgives ugentligt af Time, Inc. Magasinet findes i flere regionalt forskellige udgaver, bl.a. Time Europe, der udgives fra London.
Se Copernicus (månekrater) og Time Magazine
Tycho (månekrater)
Tycho er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i det sydlige højland på Månens forside nær Mare Nubium.
Se Copernicus (månekrater) og Tycho (månekrater)
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se Copernicus (månekrater) og Vulkan
1935
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1935 (tal).
Se Copernicus (månekrater) og 1935
1966
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1966 (tal).
Se Copernicus (månekrater) og 1966