Indholdsfortegnelse
37 relationer: Asteroide, Barringerkrateret, Callisto, Canada, Chicxulub-krateret, Cirkel, Daedalus (månekrater), Det Indiske Ocean, Erosion, Europa (måne), Ganymedes (måne), Hiawatha-krateret, Himmellegeme, Io (måne), Jorden, Kollision, Kratersø, Mars (planet), Måne, Månekrater, Månekratere, Månen, Merkur (planet), Meteorit, Meteoritnedslag, Mimas (måne), NASA, Pladetektonik, Planet, Sydpol-Aitkenbassinet, Titan (måne), Tycho (månekrater), Tycho Brahe, Venus (planet), Vredefort-krateret, Yngre Dryas, (4) Vesta.
- Nedslagskratere
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Se Nedslagskrater og Asteroide
Barringerkrateret
Barringer-krateret, kendt i USA som "Meteor Crater" Barringer-krateret, der også kaldes Meteor Crater er et typisk mindre nedslagskrater i Arizona, USA, der har en diameter på 1.200 meter og en dybde på 170 meter.
Se Nedslagskrater og Barringerkrateret
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Chicxulub-krateret
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.
Se Nedslagskrater og Chicxulub-krateret
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Daedalus (månekrater)
Daedalus eller Daidalos er et fremtrædende nedslagskrater på Månen.
Se Nedslagskrater og Daedalus (månekrater)
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.
Se Nedslagskrater og Det Indiske Ocean
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Nedslagskrater og Europa (måne)
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Se Nedslagskrater og Ganymedes (måne)
Hiawatha-krateret
Hiawatha-krateret er et stort nedslagskrater fundet under Hiawatha-gletsjerens isdække i Inglefield Land nord for Thule i det nordlige Grønland.
Se Nedslagskrater og Hiawatha-krateret
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Nedslagskrater og Himmellegeme
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Se Nedslagskrater og Io (måne)
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kollision
En kollision mellem to sporvogne En kollision er et sammenstød mellem to objekter i bevægelse.
Se Nedslagskrater og Kollision
Kratersø
Kratersøen Crater Lake i Oregon i USA. En kratersø er en sø som er blevet dannet indeni et vulkansk krater, caldera eller maar.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Nedslagskrater og Mars (planet)
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Se Nedslagskrater og Månekrater
Månekratere
Daedalus-krateret. Dette er en liste over månekratere.
Se Nedslagskrater og Månekratere
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Nedslagskrater og Merkur (planet)
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Nedslagskrater og Meteoritnedslag
Mimas (måne)
Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.
Se Nedslagskrater og Mimas (måne)
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Nedslagskrater og Pladetektonik
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Sydpol-Aitkenbassinet
Topografisk kort der viser Sydpol-Aitkenbassinet. De laveste steder er angivet med violet farve (de højeste med rød) Sydpol-Aitkenbassinet er det ældste og største nedslagskrater på Månen.
Se Nedslagskrater og Sydpol-Aitkenbassinet
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Se Nedslagskrater og Titan (måne)
Tycho (månekrater)
Tycho er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i det sydlige højland på Månens forside nær Mare Nubium.
Se Nedslagskrater og Tycho (månekrater)
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Se Nedslagskrater og Tycho Brahe
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Nedslagskrater og Venus (planet)
Vredefort-krateret
Vredefort-krateret er det største bekræftede meteoritkrater på jorden.
Se Nedslagskrater og Vredefort-krateret
Yngre Dryas
Yngre Dryas var en periode mellem år 10.900 og 9.600 f.Kr.
Se Nedslagskrater og Yngre Dryas
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Se Nedslagskrater og (4) Vesta
Se også
Nedslagskratere
- Nedslagskrater
- Strålesystem