Indholdsfortegnelse
24 relationer: Alexander von Humboldt, Apollo 11, Apollo 12, Basalt, Giovanni Battista Riccioli, Jesuiterordenen, Luna 2, Luna-programmet, Mare Fecunditatis, Mare Imbrium, Mare Insularum, Mare Moscoviense, Mare Undarum, Månekrater, Månen, Månens forside, Middelhavet, Oceanus Procellarum, Ranger-programmet, Selene, SMART-1, Sortehavet, Stilhedens Hav, Surveyor-programmet.
- Geodæsi
- Kartografi
- Topografi
Alexander von Humboldt
Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander friherre von Humboldt (født 14. september 1769 på Tegel Schloss uden for Berlin, død 6. maj 1859 i Oranienburger strasse i Berlin) var en tysk naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende, som i kraft af sin omhyggelige arbejdsmetode grundlagde geografien som empirisk videnskab, især den fysiske geografi og biogeografien (videnskaben om levende organismers geografiske udbredelse), samt geofysikken.
Se Selenografi og Alexander von Humboldt
Apollo 11
Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding.
Apollo 12
Apollo 12 var den sjette bemandede mission i Apollo-programmet og den anden, der landede på Månen.
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Giovanni Battista Riccioli
Giovanni Battista Riccioli (17. april 1598 i Ferrara – 25. juni 1671 i Bologna) var en italiensk astronom, med særlig betydning som pioner indenfor selenografien (beskrivelsen af Månens overfaldeforhold).
Se Selenografi og Giovanni Battista Riccioli
Jesuiterordenen
right Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.
Se Selenografi og Jesuiterordenen
Luna 2
Frimærke fra DDR til minde om Luna 2. Luna 2 (russisk: Луна 2) var en sovjetisk rumsonde, der som det første menneskeskabte objekt ramte Månens overflade d. 13. september 1959 klokken 21:02,14 UTC, i Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav).
Luna-programmet
Model af Luna 16 landingsmodul Luna-programmet var en fællesnævner for de sovjetiske månesonder i perioden 1958-1974.
Se Selenografi og Luna-programmet
Mare Fecunditatis
Mare Fecunditatis ("Frugtbarhedens Hav") er et mareområde på Månens forside beliggende lige øst for Mare Tranquillitatis ("Stilhedens Hav").
Se Selenografi og Mare Fecunditatis
Mare Imbrium
Nærbillede af Mare Imbrium Detaljeret kort over Mare Imbriums opbygning Mare Imbrium (Regnskyllenes Hav) er et vidtspændt månehav som udfylder et bassin på Månen.
Se Selenografi og Mare Imbrium
Mare Insularum
Mare Insularum ("Øernes Hav") er et mareområde på Månen, som er beliggende i Insularum-bassinet lige syd for Mare Imbrium ("Regnskyllenes Hav").
Se Selenografi og Mare Insularum
Mare Moscoviense
Mare Moscoviense ("Moskvahavet") er et månehav i Moscoviensebasinnet.
Se Selenografi og Mare Moscoviense
Mare Undarum
Mare Undarum ("Bølgernes Hav") er et ujævnt mareområde på Månens forside beliggende lige nord for Mare Spumans ("Skumhavet") ved krateret Firmicus.
Se Selenografi og Mare Undarum
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens forside
Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.
Se Selenografi og Månens forside
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Oceanus Procellarum
Oceanus Procellarum ("Stormenes Ocean") er et mareområde på den vestlige kant af Månens forside.
Se Selenografi og Oceanus Procellarum
Ranger-programmet
Ranger-programmet var en serie af NASA's månesonder til at optage nærbilleder af måneoverfladen.
Se Selenografi og Ranger-programmet
Selene
Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.
SMART-1
Månen, optaget med en 8" amatørkikkert SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier.
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Stilhedens Hav
Stilhedens Hav (latin: Mare Tranquillitatis) er et månehav på Månens forside, beliggende vest for Mare Fecunditatis med en diameter på 873 km.
Se Selenografi og Stilhedens Hav
Surveyor-programmet
Surveyor 3 optaget af Apollo 12 astronauter Surveyor-programmet var en serie af NASA's månesonder til at undersøge måneoverfladen, inden astronauter blev sendt af sted.
Se Selenografi og Surveyor-programmet
Se også
Geodæsi
- Ækvator
- Æstuarium
- Fladtrykthed
- Fotogrammetri
- GRS 80
- Geodæsi
- Geografiske koordinater
- Geoide
- Global Navigation Satellite System
- Havoverflade
- Hermannskogel
- Jordens kredsløb
- Kartografi
- Kompaslinje
- Kort (geografi)
- Kortprojektion
- Længdekreds
- Navigation
- Passageinstrument
- Pol (geografisk)
- Selenografi
- Telemåling
- Teodolit
- Tidevand
- Totalstation
- Tyngdefelt
- Universal Transverse Mercator
- Vaterpas
Kartografi
- Batymetri
- Geodæsi
- Geografiske koordinater
- Harmonisk forvrængning
- Kartografi
- Kompaslinje
- Kompasrose
- Koordinatsystem for himmelrummet
- Kort (geografi)
- Kortprojektion
- Kystlinjeparadokset
- Ortofoto
- Selenografi
- Sted
- Topografi
- Universal Transverse Mercator
Topografi
- Geomorfologi
- Kystlinjeparadokset
- Landskab
- Primærfaktor
- Selenografi
- Terræn
- Topografi
- Zenit
Også kendt som Selenograf.