Hurtigere adgang end browser!
16 relationer: Aktiveringsenergi, Cyklohexan, Derek Barton, Derivat (kemi), Diamant, Elektronskal, Infrarød spektroskopi, Isomer, Joule, Kalorie, Kelvin, Mol (enhed), Nobelprisen, Odd Hassel, Organisk kemi, Terminologi.
Aktiveringsenergi
De gnister, der opstår, når stål gnides mod flint, yder aktiveringsenergien til at påbegynde forbrænding i en Bunsenbrænder. Den blå flamme vil opretholde sig selv efter gnisterne er blevet slukkede, fordi den fortsatte forbrænding af flammen nu er energetisk favorabel. I kemi er aktiveringsenergi et begreb introduceret i 1889 af den svenske videnskabsmand Svante Arrhenius og er defineret som den energi, der må overkommes for at en kemisk reaktion kan forløbe.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Aktiveringsenergi · Se mere »
Cyklohexan
Cyklohexan er en cykloalkan med formlen C6H12.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Cyklohexan · Se mere »
Derek Barton
Sir Derek Harold Richard Barton FRS FRSE (født 8. september 1918, død 16. marts 1998) var en engelsk organisk kemiker.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Derek Barton · Se mere »
Derivat (kemi)
Inden for kemien er et derivat en forbindelse, der kan afledes af en anden.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Derivat (kemi) · Se mere »
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Diamant · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Elektronskal · Se mere »
Infrarød spektroskopi
Et eksempel på et IR-spektrum på bromomethan. Infrarød spektroskopi, vibrationsspektroskopi eller infrarød spektrometri er spektrometri, der benytter den infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum, Citat: "...Infrarød spektrometri, også kendt som IR-spektroskopi eller vibrationsspektroskopi, er en effektiv analyseteknik, der bruges til at identificere og kvantificere molekyler ved at måle absorptionen af infrarød stråling...", hvilket er lys med en længere bølgelængde og lavere frekvens end synligt lys.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Infrarød spektroskopi · Se mere »
Isomer
Indenfor kemi beskriver betegnelsen isomer en af to eller flere kemiske forbindelser, der har samme molekylformel (grundstofindhold), men forskellig opbygning.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Isomer · Se mere »
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Joule · Se mere »
Kalorie
Kalorie (symbol cal), ældre enhed for energi (især varmeenergi).
Ny!!: Cyklohexans konformation og Kalorie · Se mere »
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Ny!!: Cyklohexans konformation og Kelvin · Se mere »
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Mol (enhed) · Se mere »
Nobelprisen
Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente. Beløbene til de oprindelige fem priser tages af Nobelstiftelsens midler. I 1968 indstiftede Sveriges Riksbank en pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde, der normalt opfattes som en Nobelpris på linje med de oprindelige fem. Den administreres også af Nobelstiftelsen og behandles og uddeles efter samme principper som de øvrige Nobelpriser. Nobelstiftelsens bestyrelse har siden besluttet, at den ikke vil tillade flere nye priser. Siden 1901 er priserne blevet uddelt årligt på Nobels dødsdag, den 10. december. Priserne er bredt anerkendt som den mest prestigefyldte æresbevisning indenfor områderne litteratur, medicin, fred, fysik, kemi og økonomi.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Nobelprisen · Se mere »
Odd Hassel
Odd Hassel (født 17. maj 1897 i Kristiania, død 11. maj 1981) var en norsk kemiker og nobelprismodtager.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Odd Hassel · Se mere »
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Organisk kemi · Se mere »
Terminologi
Terminologi kommer af latin: terminus.
Ny!!: Cyklohexans konformation og Terminologi · Se mere »
