Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

VSEPR-Model

Indeks VSEPR-Model

Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.

19 relationer: Ammoniak, Atom, Digital object identifier, Elektron, Elektronegativitet, Elektronskal, Engelsk (sprog), Kemisk binding, Kovalent binding, Ligand (biokemi), Lonepair, Molekyle, Overgangsmetal, Radikal (kemi), Ronald James Gillespie, Stereokemi, Substituent, Tetraeder, Vand.

Ammoniak

Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.

Ny!!: VSEPR-Model og Ammoniak · Se mere »

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Ny!!: VSEPR-Model og Atom · Se mere »

Digital object identifier

Digital object identifier (DOI) er en permanent identifikation, som tildeles et objekt, f.eks.

Ny!!: VSEPR-Model og Digital object identifier · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Ny!!: VSEPR-Model og Elektron · Se mere »

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Ny!!: VSEPR-Model og Elektronegativitet · Se mere »

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.

Ny!!: VSEPR-Model og Elektronskal · Se mere »

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Ny!!: VSEPR-Model og Engelsk (sprog) · Se mere »

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Ny!!: VSEPR-Model og Kemisk binding · Se mere »

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Ny!!: VSEPR-Model og Kovalent binding · Se mere »

Ligand (biokemi)

Myoglobin (blå) med dets ligand heme (orange) bundet til sig. I biokemi er en ligand (fra latin: ligare.

Ny!!: VSEPR-Model og Ligand (biokemi) · Se mere »

Lonepair

Et ensomt elektronpar (frit oversat fra den engelske benævnelse lonepair; også kaldet et ikke-bindende eller frit elektronpar) består af to elektroner på et atom, der har en modsat spin og optager samme og.

Ny!!: VSEPR-Model og Lonepair · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Ny!!: VSEPR-Model og Molekyle · Se mere »

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Ny!!: VSEPR-Model og Overgangsmetal · Se mere »

Radikal (kemi)

Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.

Ny!!: VSEPR-Model og Radikal (kemi) · Se mere »

Ronald James Gillespie

Ronald James Gillespie CM (født 21. august 1924 i London, død 26. februar 2021) var en britisk kemiker.

Ny!!: VSEPR-Model og Ronald James Gillespie · Se mere »

Stereokemi

De forskellige typer af isomeri. Stereokemi fokuserer på stereoisomeri. Stereokemi er en gren af kemien, som omhandler undersøgelser af det relativt rumlige arrangement af atomer i molekyler.

Ny!!: VSEPR-Model og Stereokemi · Se mere »

Substituent

I organisk kemi er en substituent et atom eller en gruppe af atomer som tager et hydrogenatoms plads i en carbonkæde.

Ny!!: VSEPR-Model og Substituent · Se mere »

Tetraeder

Et tetraeder (flertal: tetraedre) er et polyeder hvis fire sideflader er trekanter, af hvilke tre mødes ved hvert hjørne.

Ny!!: VSEPR-Model og Tetraeder · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: VSEPR-Model og Vand · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »