Indholdsfortegnelse
18 relationer: Baroni, Danmarks Riges Grundlov, Danske grevskaber og baronier, Danske Lov, Det Classenske Fideicommis, Fideikommis, Gods (større gård), Grevskab, Hartkorn, Hesselagergård, Lensafløsningen, Majorat, Sædegård, Stamhus, 1568, 16. århundrede, 1849, 1919.
Baroni
Et baroni er en subnational enhed, ofte af ringere omfang eller betydning end et grevskab.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Baroni
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Danmarks Riges Grundlov
Danske grevskaber og baronier
Som følge af indførelsen af enevælde i Danmark i 1660 blev det muligt at opnå adelsstand ved at samle nok jord (eller evt. rede penge, reserveret til køb af jord (se "Forlods") til oprettelsen af et majorat (alt efter godsbesiddelsen et baroni (mindst 1000 tdr.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Danske grevskaber og baronier
Danske Lov
Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret d. 15.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Danske Lov
Det Classenske Fideicommis
Det Classenske Fideicommis er en fond stiftet af generalmajor Johan Frederik Classen ved testamente af 28. januar 1789 med tilhørende kodicil af 23. marts 1792, hvorefter hans efterladte formue som "en bestandig samlet Fond" skal anvendes "til at danne nyttige Mennesker til Statens Bedste, til at understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de nødvendigste Dele for Landets Vel og til at hjælpe og lindre Fattigdom og Elendighed".
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Det Classenske Fideicommis
Fideikommis
Fideikommis er oprindeligt et latinsk ord, fideicommissum, og var efter Romerretten en art legat.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Fideikommis
Gods (større gård)
Et gods er en større landbrugsejendom med mere end 20 tønder hartkorn, i de fleste tilfælde svarende til mere end 120 ha land, afhængigt af jordens beskaffenhed.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Gods (større gård)
Grevskab
Et grevskab var oprindeligt et område, der var givet til en greve.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Grevskab
Hartkorn
En rugmark. Hartkorn betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne).
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Hartkorn
Hesselagergård
Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet Hesselagergård ligger ved landsbyen Hesselager (Hesselager Sogn, Gudme Herred) på Sydøstfyn.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Hesselagergård
Lensafløsningen
Lensafløsningen var en proces, hvorunder len, stamhuse og andre majorater afskaffedes.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Lensafløsningen
Majorat
Majorat (af latin: major 'større') betegner en gods- eller formuemasse, der nedarves efter særlige, fastsatte successionsregler.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Majorat
Sædegård
En sædegård var før enevældens indførelse i 1660 betegnelsen for en hovedgård, hvor ejeren havde sin residens og husholdning.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Sædegård
Stamhus
Et stamhus er et gods der udelt skulle arves af ældste søn.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og Stamhus
1568
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ----.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og 1568
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Danske stamhuse og fideikommiser og 16. århundrede
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
Se Danske stamhuse og fideikommiser og 1849
1919
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).