Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Den gyldne spiral

Indeks Den gyldne spiral

Approksimation og en sand gylden spiral: Den grønne spiral er lavet med kvarte cirkeltangenter som den inderste del af kvadratet, mens den røde spiral er den gyldne spiral, der er en særlig type af logaritmisk spiral. Overlappende steder er indikeret med gul. Forholdet mellem længderne af siden på et stort kvadrat og det næste mindre kvadrat er det gyldne snit.

Indholdsfortegnelse

  1. 17 relationer: Ægte mus, Bladstilling, Bløddyr, Det gyldne snit, E (tal), Fibonacci-tal, Geometri, Gyldent rektangel, Naturlig logaritme, Nautil, Numerisk værdi, Origo, Phi, Polært koordinatsystem, Radian, Rektangel, Vinkel.

Ægte mus

Ægte mus (Muridae) er en familie af gnavere.

Se Den gyldne spiral og Ægte mus

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Den gyldne spiral og Bladstilling

Bløddyr

Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.

Se Den gyldne spiral og Bløddyr

Det gyldne snit

Det gyldne snit på et liniestykke Det gyldne snit handler om at opdele et linjestykke i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største.

Se Den gyldne spiral og Det gyldne snit

E (tal)

Tallet e (også kaldet Eulers tal, opkaldt efter matematikeren Leonhard Euler) er et transcendent tal, der har denne afkortede og tilnærmede værdi på 2,7182818284590452353602.

Se Den gyldne spiral og E (tal)

Fibonacci-tal

Siderne af kvadraterne giver Fibonacci-tallene. Fibonacci-tal fik deres navn i 1800-tallet, af Edouard Lucas, og er opkaldt efter den italienske matematiker Leonardo Fibonacci.

Se Den gyldne spiral og Fibonacci-tal

Geometri

Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.

Se Den gyldne spiral og Geometri

Gyldent rektangel

Et gyldent rektangel sammensat af det blå og det røde. Hvis det blå rektangel fjernes vil det røde være et nyt gyldent rektangel. Et gyldent rektangel er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit, 1: φ (dvs., 1: 1,618...). Figuren påstås at være det æstetisk mest behagelige rektangel.

Se Den gyldne spiral og Gyldent rektangel

Naturlig logaritme

Graf for den naturlige logaritme, y.

Se Den gyldne spiral og Naturlig logaritme

Nautil

En nautil (f.eks. Nautilus pompilius pompilius) er et bløddyr med et sneglelignende hus, som lever i havet.

Se Den gyldne spiral og Nautil

Numerisk værdi

Grafen for numerisk-værdi-funktionen for de reelle tal. Det ses, at funktionen er kontinuert i hele \mathbbR, men ikke differentiabel i 0. Den numeriske værdi (undertiden også den absolutte værdi) af et tal forstås i matematikken som en værdi med ikke-negativt fortegn, svarende til en værdi i en given mængde, normalt de komplekse tals legeme eller en underring heraf.

Se Den gyldne spiral og Numerisk værdi

Origo

Origo (Latin: oprindelse, start, kilde, ophav) er det samme som "nulpunktet" i et koordinatsystem, og alle punkter i koordinatsystemet beskrives i forhold til dette.

Se Den gyldne spiral og Origo

Phi

Fi (eller Phi) (stort Φ eller \Phi; lille φ, \phi eller \varphi) er det 21.

Se Den gyldne spiral og Phi

Polært koordinatsystem

To punkter med tilhørende koordinatsæt angivet vha. polære koordinater Et polært koordinatsystem er en type af koordinatsystem, som tager udgangspunkt i polære koordinater til forskel fra de sædvanlige rektangulære, som er at finde i et kartesisk koordinatsystem.

Se Den gyldne spiral og Polært koordinatsystem

Radian

En ''vinkel'' på 1 radian resulterer i en buelængde (nær blåindikering) med en længde lig med radius (nær rødindikering) af cirklen. Radian er en enhed for en SI-afledt vinkel.

Se Den gyldne spiral og Radian

Rektangel

Rektangel Et rektangel er en plan firkant, hvori modstående sider er lige lange, og alle fire vinkler er rette (90°).

Se Den gyldne spiral og Rektangel

Vinkel

En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.

Se Den gyldne spiral og Vinkel