Hurtigere adgang end browser!
16 relationer: Arete, Aristoteles, Dyd, Essentialisme, Etik, Fornuft, Lykeion, Lykke, Nous, Oldgræsk, Olympiodoros den yngre, Sjæl, Skik, Theofrastos, Vane (egenskab), Visdom.
Arete
(no) i Efesos. Arete (gr. ἀρετή, "dyd", tillige "manddom", "dygtighed"), personificeret som gudinde, for eksempel i sofisten Prodikos’ fortælling om "Herakles på Skillevejen": den unge Herakles ved ikke, hvilken vej han skal slå ind på for at leve et lykkeligt liv; han går ud på et ensomt sted for at træffe sit valg i ro; to gudinder nærmer sig da, Arete og Kakia ("lasten"); den sidste opregner alle behageligheder ved et mageligt og nydelsesrigt liv, Arete derimod opfordrer ham til et bravt, retskaffent, arbejdsomt liv, som det eneste, der i virkeligheden kan tilfredsstille en god natur, og hende følger Herakles.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Arete · Se mere »
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Aristoteles · Se mere »
Dyd
En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Dyd · Se mere »
Essentialisme
Essentialisme (lat. essentia: væsen) er den ontologiske position, at alt har en essens, og at det er sådanne essenser (ikke enkelttingene), som egentlig udgør virkeligheden.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Essentialisme · Se mere »
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Etik · Se mere »
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Fornuft · Se mere »
Lykeion
Detalje fra ''Athens skole'' af Raphael. Lykeion var først et offentligt mødested i en lund uden for Athen, dernæst et idrætsanlæg (gymnasium).
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Lykeion · Se mere »
Lykke
Lykkelig? Lykke er en kompleks og subjektiv følelse, der ofte beskrives som en tilstand af velvære og tilfredshed.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Lykke · Se mere »
Nous
Nous (græsk νούς), med dansk betydning fornuft, ånd, er et filosofisk begreb, der blev introduceret af den oldgræske filosof Anaxagoras - et fornuftigt verdensprincip, som ordner elementerne i en harmonisk helhed, et kosmos.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Nous · Se mere »
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Oldgræsk · Se mere »
Olympiodoros den yngre
Olympiodoros (græsk Ὀλυμπιόδωρος, født omtrent 495/505, død efter 565) var en græsk filosof på grænsen mellem oldtid og middelalder.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Olympiodoros den yngre · Se mere »
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Sjæl · Se mere »
Skik
Skik betyder tradition eller sædvane, dvs.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Skik · Se mere »
Theofrastos
''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Theofrastos · Se mere »
Vane (egenskab)
Vane er i psykologien en tillært handling, der som regel udføres automatisk uden bevidst planlægning.
Ny!!: Den nikomakhæiske etik og Vane (egenskab) · Se mere »
Visdom
græske guddom Hermathena bestående af Hermes og Athene i én person symboliserede visdom. Visdom er en betegnelse for stor indsigt og forståelse med hensyn til livets centrale forhold.
