Indholdsfortegnelse
16 relationer: Arete, Aristoteles, Dyd, Essentialisme, Etik, Fornuft, Lykeion, Lykke, Nous, Oldgræsk, Olympiodoros den yngre, Sjæl, Skik, Theofrastos, Vane (egenskab), Visdom.
Arete
(no) i Efesos. Arete (gr. ἀρετή, "dyd", tillige "manddom", "dygtighed"), personificeret som gudinde, for eksempel i sofisten Prodikos’ fortælling om "Herakles på Skillevejen": den unge Herakles ved ikke, hvilken vej han skal slå ind på for at leve et lykkeligt liv; han går ud på et ensomt sted for at træffe sit valg i ro; to gudinder nærmer sig da, Arete og Kakia ("lasten"); den sidste opregner alle behageligheder ved et mageligt og nydelsesrigt liv, Arete derimod opfordrer ham til et bravt, retskaffent, arbejdsomt liv, som det eneste, der i virkeligheden kan tilfredsstille en god natur, og hende følger Herakles.
Se Den nikomakhæiske etik og Arete
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Den nikomakhæiske etik og Aristoteles
Dyd
En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling.
Se Den nikomakhæiske etik og Dyd
Essentialisme
Essentialisme (lat. essentia: væsen) er den ontologiske position, at alt har en essens, og at det er sådanne essenser (ikke enkelttingene), som egentlig udgør virkeligheden.
Se Den nikomakhæiske etik og Essentialisme
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Se Den nikomakhæiske etik og Etik
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Se Den nikomakhæiske etik og Fornuft
Lykeion
Detalje fra ''Athens skole'' af Raphael. Lykeion var først et offentligt mødested i en lund uden for Athen, dernæst et idrætsanlæg (gymnasium).
Se Den nikomakhæiske etik og Lykeion
Lykke
Lykkelig? Lykke er en kompleks og subjektiv følelse, der ofte beskrives som en tilstand af velvære og tilfredshed.
Se Den nikomakhæiske etik og Lykke
Nous
Nous (græsk νούς), med dansk betydning fornuft, ånd, er et filosofisk begreb, der blev introduceret af den oldgræske filosof Anaxagoras - et fornuftigt verdensprincip, som ordner elementerne i en harmonisk helhed, et kosmos.
Se Den nikomakhæiske etik og Nous
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Se Den nikomakhæiske etik og Oldgræsk
Olympiodoros den yngre
Olympiodoros (græsk Ὀλυμπιόδωρος, født omtrent 495/505, død efter 565) var en græsk filosof på grænsen mellem oldtid og middelalder.
Se Den nikomakhæiske etik og Olympiodoros den yngre
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Se Den nikomakhæiske etik og Sjæl
Skik
Skik betyder tradition eller sædvane, dvs.
Se Den nikomakhæiske etik og Skik
Theofrastos
''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.
Se Den nikomakhæiske etik og Theofrastos
Vane (egenskab)
Vane er i psykologien en tillært handling, der som regel udføres automatisk uden bevidst planlægning.
Se Den nikomakhæiske etik og Vane (egenskab)
Visdom
græske guddom Hermathena bestående af Hermes og Athene i én person symboliserede visdom. Visdom er en betegnelse for stor indsigt og forståelse med hensyn til livets centrale forhold.