Indholdsfortegnelse
6 relationer: Anaxagoras, Filosofi, Fornuft, Græsk (sprog), Logos, Plotin.
- Gnosticisme
- Intelligens
- Nyplatonisme
- Ontologi
- Platonisme
Anaxagoras
Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Plotin
Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Se også
Gnosticisme
Intelligens
- Almendannelse
- Analyse
- Geni
- Intelligens
- Intelligenskvotient
- Læring
- Nørd
- Nous
- Skakvidunderbarn
- Tre-stratumteorien
- Viden
- Vidunderbarn
Nyplatonisme
Ontologi
- Abstrakt (begreb)
- Almenbegreb
- Analyse
- Begreb
- Bevidsthed
- De tre eksistensmærker
- Det ontologiske gudsbevis
- Eksistens
- Ekstase
- Emergens
- Fornuft
- Fysikalisme
- Idé
- Intentionalitet
- Intet (begreb)
- Introspektion
- Kvantitet
- Legeme (fysik)
- Materialisme
- Nominalisme
- Nous
- Ontologi (filosofi)
- Posthumanisme
- Princip
- Qualia
- Sandhed
- Substans
- Taksonomi
- Teori
- Tid
- Transcendental
- Udsagn
- Verden
- Virkelighed