Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Aristoteles

Indeks Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Indholdsfortegnelse

  1. 110 relationer: Alexander den Store, Anatolien, Anders Sørensen Vedel, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Anselm af Canterbury, Appelformerne, Arabisk (sprog), Athen, Augustin, Autarki, Bibliotek, Biskop, Buridans æsel, Bystat, De fire elementer, Den gyldne middelvej, Den nikomakhæiske etik, Det Byzantinske Rige, Dominikanerordenen, Dydsetik, Dyr, Eg, Enteleki, Etik, Etos, Evia, Fakultet (universitet), Filip 2. af Makedonien, Filosofi, Flandern, Francis Bacon (filosof), Fresko, Geocentriske verdensbillede, Gottlob Frege, Harald Høffding, Havneby, Hellenismen, Hertugdømmet Brabant, Hierarki, Hof, Idé, Ideal, Idealisme, Idiom, Induktive-deduktive metode, Internationalt Standardbognummer, Islam, Joner, K.E. Løgstrup, Kategori, ... Expand indeks (60 mere) »

  2. Døde i 322 f.Kr.
  3. Født i 384 f.Kr.
  4. Matematikere fra antikkens Grækenland
  5. Retsfilosoffer
  6. Zoologer

Alexander den Store

Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.

Se Aristoteles og Alexander den Store

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Aristoteles og Anatolien

Anders Sørensen Vedel

Anders Sørensen Vedel (9. november 1542 i Vejle (deraf tilnavnet) – 13. februar 1616 i Ribe) var en dansk historiker og forfatter til en lang række værker.

Se Aristoteles og Anders Sørensen Vedel

Anicius Manlius Severinus Boëthius

Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.

Se Aristoteles og Anicius Manlius Severinus Boëthius

Anselm af Canterbury

Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.

Se Aristoteles og Anselm af Canterbury

Appelformerne

Appelformerne, hvordan man appellerer (på skrift og i tale, dvs. retorisk-oratorisk) defineret af retorikkens treenighed: logos - patos - etos (πατος - λογος - ηθος).

Se Aristoteles og Appelformerne

Arabisk (sprog)

Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.

Se Aristoteles og Arabisk (sprog)

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Se Aristoteles og Athen

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Se Aristoteles og Augustin

Autarki

Autarki betyder selvforsyningsøkonomi.

Se Aristoteles og Autarki

Bibliotek

Indenfor på médiathèque Jean-Jacques Rousseau i Chambéry (Frankrig) Bibliotek i Budapest. Bibliotek ved klostret i Melk i Østrig Bibliotek (fra det græske βιβλιοθήκη boglager) er en samling bøger, håndskrifter, kort, film, bånd etc.) og det sted, hvor disse referencematerialer opbevares.

Se Aristoteles og Bibliotek

Biskop

Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.

Se Aristoteles og Biskop

Buridans æsel

Buridans æsel er navnet på et et filosofisk paradoks, der egentlig stammer fra Aristoteles, men som blev genoptaget af middelalderens logikere.

Se Aristoteles og Buridans æsel

Bystat

Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater. En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland.

Se Aristoteles og Bystat

De fire elementer

De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.

Se Aristoteles og De fire elementer

Den gyldne middelvej

Buddha indså, efter at have levet i total begæropfyldelse (luksus) og total forsagelse (askese), at et sted midtimellem er den klingende harmoni, den gyldne middelvej.

Se Aristoteles og Den gyldne middelvej

Den nikomakhæiske etik

Første side af udgaven fra 1837 Den nikomakhæiske etik (oldgræsk ἠθικὰ Νικομάχεια, ēthiká Nikomácheia) er det vigtigste af Aristoteles' tre overleverede etiske skrifter.

Se Aristoteles og Den nikomakhæiske etik

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Aristoteles og Det Byzantinske Rige

Dominikanerordenen

San Marco, Firenze. Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere.

Se Aristoteles og Dominikanerordenen

Dydsetik

Dydsetik er en bred betegnelse for en række etiske teorier, som understreger karakterens og dydens rolle for at gøre det etisk rigtige.

Se Aristoteles og Dydsetik

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se Aristoteles og Dyr

Eg

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.

Se Aristoteles og Eg

Enteleki

Enteleki (fra græsk ἐντελέχεια "virksomhed", "fuldstændiggørelse") er begreb Aristoteles udviklede i sit værk ''Metafysikken'', der angiver en virkeliggørelse af noget, som tidligere kun var en potentiel mulighed.

Se Aristoteles og Enteleki

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Se Aristoteles og Etik

Etos

Etos (eller ethos) er den troværdighed en afsender har over for en modtager.

Se Aristoteles og Etos

Evia

Evia (græsk: Εύβοια Évia, oldgræsk: Εὔβοια Eúboia, tidligere Euboia) er den næststørste af de græske øer efter Kreta.

Se Aristoteles og Evia

Fakultet (universitet)

Et fakultet er en afdeling af et universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution, normalt den øverste opdeling i institutionens organisation og ofte indeholdende et eller flere institutter eller andre underopdelinger.

Se Aristoteles og Fakultet (universitet)

Filip 2. af Makedonien

Filip 2. (græsk: Φίλιππος Β΄, 382 f.Kr. til 336 f.Kr.) var konge af Makedonien fra 359 f.Kr. til 336 f.Kr. Han var far til Alexander 3. den Store og Filip 3. af Makedonien.

Se Aristoteles og Filip 2. af Makedonien

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Aristoteles og Filosofi

Flandern

Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.

Se Aristoteles og Flandern

Francis Bacon (filosof)

Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.

Se Aristoteles og Francis Bacon (filosof)

Fresko

Fresko af Michel Corneille den ældre (1601-1664) i kirken Saint-Nicolas-des-Champs i Paris. Freskomaling (fra italiensk:buon fresco eller a fresco) består i, at pigment blandet med vand lægges på et tyndt lag af våd, frisk kalkpuds, som hedder intonaco på italiensk.

Se Aristoteles og Fresko

Geocentriske verdensbillede

Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).

Se Aristoteles og Geocentriske verdensbillede

Gottlob Frege

Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.

Se Aristoteles og Gottlob Frege

Harald Høffding

Harald Høffding (født 11. marts 1843 i København, død 2. juli 1931 i København) var en dansk filosof og teolog, professor i filosofi ved Københavns Universitet 1883- 1915 og dets rektor 1901-1902.

Se Aristoteles og Harald Høffding

Havneby

En havneby er en by som ligger tæt ved havet, og som typisk derfor er opstået i forbindelse med fiskeri og skibstransport.

Se Aristoteles og Havneby

Hellenismen

Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.

Se Aristoteles og Hellenismen

Hertugdømmet Brabant

Brabants placering i Nederlandene Brabant er et tidligere hertugdømme og et historisk område i Benelux, der i dag består af fem underområder: provinserne Nord-Brabant i Nederlandene, Flamsk-Brabant, Vallonsk-Brabant, Antwerpen og regionen Bryssel i Belgien.

Se Aristoteles og Hertugdømmet Brabant

Hierarki

Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).

Se Aristoteles og Hierarki

Hof

Et hof er en regents husholdning.

Se Aristoteles og Hof

Idé

En idé er en bevidst tanke, om et konkret eller abstrakt problem.

Se Aristoteles og Idé

Ideal

Et ideal er noget perfekt og er ikke begrænset til et bestemt emneområde.

Se Aristoteles og Ideal

Idealisme

Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).

Se Aristoteles og Idealisme

Idiom

Et idiom (græsk idioma, særegenhed, mundheld) er et fast sprogligt udtryk.

Se Aristoteles og Idiom

Induktive-deduktive metode

Den induktive-deduktive forskningsmetode blev først formuleret af Aristoteles og senere modificeret af bl.a. Francis Bacon, der især satte eksperimentet i centrum i den videnskabelige metode.

Se Aristoteles og Induktive-deduktive metode

Internationalt Standardbognummer

ISBN som stregkode (ISBN-13) Et internationalt standardbognummer (ISBN) er en kode, som enhver bog forsynes med til entydig identifikation.

Se Aristoteles og Internationalt Standardbognummer

Islam

Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.

Se Aristoteles og Islam

Joner

Joner er navnet på mennesker, der tilhørte det græsktalende folk, og som dels boede på halvøen Attika i bystaten Athen, og dels boede på flere af øerne i det græske øhav og langs Lilleasiens vestkyst.

Se Aristoteles og Joner

K.E. Løgstrup

Knud Ejler Christian Løgstrup (kendt som K.E. Løgstrup) (2. september 1905 – 20. november 1981) var en dansk teolog og filosof.

Se Aristoteles og K.E. Løgstrup

Kategori

Kategori (fra græsk κατηγορια betyder "påstand" eller "anklage"?) har flere betydninger: Udtrykket anvendes uformelt som en klasse af ting.

Se Aristoteles og Kategori

Kætteri

Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.

Se Aristoteles og Kætteri

Klassifikation

Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser.

Se Aristoteles og Klassifikation

Kvintessens

Kvintesséns (lat. quinta esséntia, "det femte element", element er engelsk og betyder på dansk grundstof).

Se Aristoteles og Kvintessens

Læge

Læge på sygebesøg. Maleri fra 1891. Læge udfører behandling i felten under Boerkrigen. To læger på en skadestue i Ghana. En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet.

Se Aristoteles og Læge

Logik

Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.

Se Aristoteles og Logik

Logos

Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.

Se Aristoteles og Logos

Lykeion

Detalje fra ''Athens skole'' af Raphael. Lykeion var først et offentligt mødested i en lund uden for Athen, dernæst et idrætsanlæg (gymnasium).

Se Aristoteles og Lykeion

Manuskript

Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer.

Se Aristoteles og Manuskript

Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Se Aristoteles og Metafysik

Metafysik (Aristoteles)

''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.

Se Aristoteles og Metafysik (Aristoteles)

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Aristoteles og Middelalderen

Munk

Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.

Se Aristoteles og Munk

Myte

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.

Se Aristoteles og Myte

Natur

Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.

Se Aristoteles og Natur

Neoplatonisme

Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.

Se Aristoteles og Neoplatonisme

Niels Hemmingsen

Niels Hemmingsen var dansk teolog (født maj/juni 1513, død 23. maj 1600).

Se Aristoteles og Niels Hemmingsen

Nordmakedonien

Nordmakedonien (Северна Македонија,, Maqedonia e Veriut), officielt Republikken Nordmakedonien (Република Северна Македонија,, Republika e Maqedonisë së Veriut), er et land i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen og grænser op til Grækenland mod syd, Albanien mod vest, Bulgarien mod øst og Kosovo og Serbien mod nord.

Se Aristoteles og Nordmakedonien

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Se Aristoteles og Oldtidens Grækenland

Oligarki

Oligarki (fra græsk ὀλιγαρχία oligarkhía "fåmandsvælde", af ὀλίγος olígos "få" og αρχία arkhía "styre") er en styreform, hvor den politiske magt er samlet på et lille antal mennesker (typisk de mest magtfulde pga.

Se Aristoteles og Oligarki

Oxford

Oxford er en by i Storbritannien og grevskabshovedstad (County town) i Oxfordshire i regionen South East England.

Se Aristoteles og Oxford

Paris

|navn.

Se Aristoteles og Paris

Patos

Patos er en appelform som bruges ved tale, samtale e.l. Denne form lægger vægt på at man appellerer til følelserne blandt tilhørerne.

Se Aristoteles og Patos

Pave Gregor 9.

Gregor 9. (ca. 1145 – 22. august 1241) var pave fra 1227 til sin død i 1241.

Se Aristoteles og Pave Gregor 9.

Persisk (sprog)

Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel.

Se Aristoteles og Persisk (sprog)

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Aristoteles og Platon

Platons akademi

Platons akademi blev grundlagt omkring 385 f.Kr. i Athen.

Se Aristoteles og Platons akademi

Poetikken

Aristoteles, kopi af en skulptur af Lysippos. Aristoteles’ Poetikken (eller: Om Digtekunsten) er det tidligst kendte værk inden for litteraturteorien.

Se Aristoteles og Poetikken

Politik

Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).

Se Aristoteles og Politik

Porfyr (filosof)

Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.

Se Aristoteles og Porfyr (filosof)

Præst

Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.

Se Aristoteles og Præst

Protreptik

Protreptik (πρότρεψις) var et program på de græske ledelsesakademier, Platons akademi og Lykeion, i det antikke Grækenland, drevet af filosoffer som Aristoteles, og af retorikere som Isokrates, fra ca.

Se Aristoteles og Protreptik

Realisme

Realisme er en betegnelser, der bruges i flere sammenhænge.

Se Aristoteles og Realisme

Rhodos

Den græske ø Rhodos ligger ca.

Se Aristoteles og Rhodos

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Aristoteles og Rom

Sans

Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen.

Se Aristoteles og Sans

Søren Kierkegaard

Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.

Se Aristoteles og Søren Kierkegaard

Scala naturae

Tegning af scala naturæ fra Didacus Valades, ''Rhetorica Christiana'', 1579 Scala naturae er en hierarkisk inddeling af verden fra middelalderen.

Se Aristoteles og Scala naturae

Slaveri

Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.

Se Aristoteles og Slaveri

Spanien

Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.

Se Aristoteles og Spanien

Substans

Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.

Se Aristoteles og Substans

Syllogisme

Syllogisme som mængdelære: M er en del af A. B er en del af M. Derfor er B en del af A Syllogisme (af græsk: syllogismos - sammenregning) er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske udsagn, f.eks..

Se Aristoteles og Syllogisme

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Se Aristoteles og Syrien

Teleologi

Teleologi er læren (græsk λόγος (logos)) om processers hensigt eller formål (græsk τέλος (telos)).

Se Aristoteles og Teleologi

Telos

Det græske udtryk telos stammer fra den græske filosof Aristoteles og betegner tingenes eller de levende væsners formål, mening eller mål.

Se Aristoteles og Telos

Theofrastos

''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.

Se Aristoteles og Theofrastos

Toulouse

Toulouse er en by i Frankrig.

Se Aristoteles og Toulouse

Universalieproblemet

Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.

Se Aristoteles og Universalieproblemet

Vedtægt

Vedtægt er en betegnelse for regler, der i almindelighed overholdes inden for en vis kreds, og som regel beskriver visse grundlæggende fremgangsmåder i den pågældende sammenhæng.

Se Aristoteles og Vedtægt

Vesten

Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.

Se Aristoteles og Vesten

Videnskab

Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Se Aristoteles og Videnskab

Zoologi

Zoologi - læren om dyreriget - er et omfattende fag Zoologi er videnskaben om dyrene.

Se Aristoteles og Zoologi

1210

---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1210 (tal).

Se Aristoteles og 1210

1215

---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1215 (tal).

Se Aristoteles og 1215

1231

---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1231 (tal).

Se Aristoteles og 1231

1250

---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 og Abel 1250-1252 ---- Se også 1250 (tal).

Se Aristoteles og 1250

1255

---- Konge i Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1255 (tal).

Se Aristoteles og 1255

1277

---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1277 (tal).

Se Aristoteles og 1277

1453

---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448 – 1481 ---- Se også 1453 (tal).

Se Aristoteles og 1453

1879

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).

Se Aristoteles og 1879

1904

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1904 (tal).

Se Aristoteles og 1904

Se også

Døde i 322 f.Kr.

Født i 384 f.Kr.

Matematikere fra antikkens Grækenland

Retsfilosoffer

Zoologer

Også kendt som Aristotelisk, Aristotelisme, Aristotelismen.

, Kætteri, Klassifikation, Kvintessens, Læge, Logik, Logos, Lykeion, Manuskript, Metafysik, Metafysik (Aristoteles), Middelalderen, Munk, Myte, Natur, Neoplatonisme, Niels Hemmingsen, Nordmakedonien, Oldtidens Grækenland, Oligarki, Oxford, Paris, Patos, Pave Gregor 9., Persisk (sprog), Platon, Platons akademi, Poetikken, Politik, Porfyr (filosof), Præst, Protreptik, Realisme, Rhodos, Rom, Sans, Søren Kierkegaard, Scala naturae, Slaveri, Spanien, Substans, Syllogisme, Syrien, Teleologi, Telos, Theofrastos, Toulouse, Universalieproblemet, Vedtægt, Vesten, Videnskab, Zoologi, 1210, 1215, 1231, 1250, 1255, 1277, 1453, 1879, 1904.