Indholdsfortegnelse
110 relationer: Alexander den Store, Anatolien, Anders Sørensen Vedel, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Anselm af Canterbury, Appelformerne, Arabisk (sprog), Athen, Augustin, Autarki, Bibliotek, Biskop, Buridans æsel, Bystat, De fire elementer, Den gyldne middelvej, Den nikomakhæiske etik, Det Byzantinske Rige, Dominikanerordenen, Dydsetik, Dyr, Eg, Enteleki, Etik, Etos, Evia, Fakultet (universitet), Filip 2. af Makedonien, Filosofi, Flandern, Francis Bacon (filosof), Fresko, Geocentriske verdensbillede, Gottlob Frege, Harald Høffding, Havneby, Hellenismen, Hertugdømmet Brabant, Hierarki, Hof, Idé, Ideal, Idealisme, Idiom, Induktive-deduktive metode, Internationalt Standardbognummer, Islam, Joner, K.E. Løgstrup, Kategori, ... Expand indeks (60 mere) »
- Døde i 322 f.Kr.
- Født i 384 f.Kr.
- Matematikere fra antikkens Grækenland
- Retsfilosoffer
- Zoologer
Alexander den Store
Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.
Se Aristoteles og Alexander den Store
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Anders Sørensen Vedel
Anders Sørensen Vedel (9. november 1542 i Vejle (deraf tilnavnet) – 13. februar 1616 i Ribe) var en dansk historiker og forfatter til en lang række værker.
Se Aristoteles og Anders Sørensen Vedel
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Aristoteles og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Anselm af Canterbury
Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.
Se Aristoteles og Anselm af Canterbury
Appelformerne
Appelformerne, hvordan man appellerer (på skrift og i tale, dvs. retorisk-oratorisk) defineret af retorikkens treenighed: logos - patos - etos (πατος - λογος - ηθος).
Se Aristoteles og Appelformerne
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Se Aristoteles og Arabisk (sprog)
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Autarki
Autarki betyder selvforsyningsøkonomi.
Bibliotek
Indenfor på médiathèque Jean-Jacques Rousseau i Chambéry (Frankrig) Bibliotek i Budapest. Bibliotek ved klostret i Melk i Østrig Bibliotek (fra det græske βιβλιοθήκη boglager) er en samling bøger, håndskrifter, kort, film, bånd etc.) og det sted, hvor disse referencematerialer opbevares.
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Buridans æsel
Buridans æsel er navnet på et et filosofisk paradoks, der egentlig stammer fra Aristoteles, men som blev genoptaget af middelalderens logikere.
Se Aristoteles og Buridans æsel
Bystat
Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater. En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland.
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Se Aristoteles og De fire elementer
Den gyldne middelvej
Buddha indså, efter at have levet i total begæropfyldelse (luksus) og total forsagelse (askese), at et sted midtimellem er den klingende harmoni, den gyldne middelvej.
Se Aristoteles og Den gyldne middelvej
Den nikomakhæiske etik
Første side af udgaven fra 1837 Den nikomakhæiske etik (oldgræsk ἠθικὰ Νικομάχεια, ēthiká Nikomácheia) er det vigtigste af Aristoteles' tre overleverede etiske skrifter.
Se Aristoteles og Den nikomakhæiske etik
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Aristoteles og Det Byzantinske Rige
Dominikanerordenen
San Marco, Firenze. Dominikanerordenen (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, oversat til Prædikebrødrenes orden) er en religiøs orden grundlagt af den spanske præst Dominicus (Domingo de Guzmán) i 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere.
Se Aristoteles og Dominikanerordenen
Dydsetik
Dydsetik er en bred betegnelse for en række etiske teorier, som understreger karakterens og dydens rolle for at gøre det etisk rigtige.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Enteleki
Enteleki (fra græsk ἐντελέχεια "virksomhed", "fuldstændiggørelse") er begreb Aristoteles udviklede i sit værk ''Metafysikken'', der angiver en virkeliggørelse af noget, som tidligere kun var en potentiel mulighed.
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Etos
Etos (eller ethos) er den troværdighed en afsender har over for en modtager.
Evia
Evia (græsk: Εύβοια Évia, oldgræsk: Εὔβοια Eúboia, tidligere Euboia) er den næststørste af de græske øer efter Kreta.
Fakultet (universitet)
Et fakultet er en afdeling af et universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution, normalt den øverste opdeling i institutionens organisation og ofte indeholdende et eller flere institutter eller andre underopdelinger.
Se Aristoteles og Fakultet (universitet)
Filip 2. af Makedonien
Filip 2. (græsk: Φίλιππος Β΄, 382 f.Kr. til 336 f.Kr.) var konge af Makedonien fra 359 f.Kr. til 336 f.Kr. Han var far til Alexander 3. den Store og Filip 3. af Makedonien.
Se Aristoteles og Filip 2. af Makedonien
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Francis Bacon (filosof)
Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.
Se Aristoteles og Francis Bacon (filosof)
Fresko
Fresko af Michel Corneille den ældre (1601-1664) i kirken Saint-Nicolas-des-Champs i Paris. Freskomaling (fra italiensk:buon fresco eller a fresco) består i, at pigment blandet med vand lægges på et tyndt lag af våd, frisk kalkpuds, som hedder intonaco på italiensk.
Geocentriske verdensbillede
Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).
Se Aristoteles og Geocentriske verdensbillede
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Se Aristoteles og Gottlob Frege
Harald Høffding
Harald Høffding (født 11. marts 1843 i København, død 2. juli 1931 i København) var en dansk filosof og teolog, professor i filosofi ved Københavns Universitet 1883- 1915 og dets rektor 1901-1902.
Se Aristoteles og Harald Høffding
Havneby
En havneby er en by som ligger tæt ved havet, og som typisk derfor er opstået i forbindelse med fiskeri og skibstransport.
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Hertugdømmet Brabant
Brabants placering i Nederlandene Brabant er et tidligere hertugdømme og et historisk område i Benelux, der i dag består af fem underområder: provinserne Nord-Brabant i Nederlandene, Flamsk-Brabant, Vallonsk-Brabant, Antwerpen og regionen Bryssel i Belgien.
Se Aristoteles og Hertugdømmet Brabant
Hierarki
Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).
Hof
Et hof er en regents husholdning.
Idé
En idé er en bevidst tanke, om et konkret eller abstrakt problem.
Ideal
Et ideal er noget perfekt og er ikke begrænset til et bestemt emneområde.
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Idiom
Et idiom (græsk idioma, særegenhed, mundheld) er et fast sprogligt udtryk.
Induktive-deduktive metode
Den induktive-deduktive forskningsmetode blev først formuleret af Aristoteles og senere modificeret af bl.a. Francis Bacon, der især satte eksperimentet i centrum i den videnskabelige metode.
Se Aristoteles og Induktive-deduktive metode
Internationalt Standardbognummer
ISBN som stregkode (ISBN-13) Et internationalt standardbognummer (ISBN) er en kode, som enhver bog forsynes med til entydig identifikation.
Se Aristoteles og Internationalt Standardbognummer
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Joner
Joner er navnet på mennesker, der tilhørte det græsktalende folk, og som dels boede på halvøen Attika i bystaten Athen, og dels boede på flere af øerne i det græske øhav og langs Lilleasiens vestkyst.
K.E. Løgstrup
Knud Ejler Christian Løgstrup (kendt som K.E. Løgstrup) (2. september 1905 – 20. november 1981) var en dansk teolog og filosof.
Se Aristoteles og K.E. Løgstrup
Kategori
Kategori (fra græsk κατηγορια betyder "påstand" eller "anklage"?) har flere betydninger: Udtrykket anvendes uformelt som en klasse af ting.
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Klassifikation
Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser.
Se Aristoteles og Klassifikation
Kvintessens
Kvintesséns (lat. quinta esséntia, "det femte element", element er engelsk og betyder på dansk grundstof).
Læge
Læge på sygebesøg. Maleri fra 1891. Læge udfører behandling i felten under Boerkrigen. To læger på en skadestue i Ghana. En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet.
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Lykeion
Detalje fra ''Athens skole'' af Raphael. Lykeion var først et offentligt mødested i en lund uden for Athen, dernæst et idrætsanlæg (gymnasium).
Manuskript
Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer.
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Metafysik (Aristoteles)
''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.
Se Aristoteles og Metafysik (Aristoteles)
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Aristoteles og Middelalderen
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Se Aristoteles og Neoplatonisme
Niels Hemmingsen
Niels Hemmingsen var dansk teolog (født maj/juni 1513, død 23. maj 1600).
Se Aristoteles og Niels Hemmingsen
Nordmakedonien
Nordmakedonien (Северна Македонија,, Maqedonia e Veriut), officielt Republikken Nordmakedonien (Република Северна Македонија,, Republika e Maqedonisë së Veriut), er et land i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen og grænser op til Grækenland mod syd, Albanien mod vest, Bulgarien mod øst og Kosovo og Serbien mod nord.
Se Aristoteles og Nordmakedonien
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Aristoteles og Oldtidens Grækenland
Oligarki
Oligarki (fra græsk ὀλιγαρχία oligarkhía "fåmandsvælde", af ὀλίγος olígos "få" og αρχία arkhía "styre") er en styreform, hvor den politiske magt er samlet på et lille antal mennesker (typisk de mest magtfulde pga.
Oxford
Oxford er en by i Storbritannien og grevskabshovedstad (County town) i Oxfordshire i regionen South East England.
Paris
|navn.
Patos
Patos er en appelform som bruges ved tale, samtale e.l. Denne form lægger vægt på at man appellerer til følelserne blandt tilhørerne.
Pave Gregor 9.
Gregor 9. (ca. 1145 – 22. august 1241) var pave fra 1227 til sin død i 1241.
Se Aristoteles og Pave Gregor 9.
Persisk (sprog)
Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel.
Se Aristoteles og Persisk (sprog)
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Platons akademi
Platons akademi blev grundlagt omkring 385 f.Kr. i Athen.
Se Aristoteles og Platons akademi
Poetikken
Aristoteles, kopi af en skulptur af Lysippos. Aristoteles’ Poetikken (eller: Om Digtekunsten) er det tidligst kendte værk inden for litteraturteorien.
Politik
Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).
Porfyr (filosof)
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.
Se Aristoteles og Porfyr (filosof)
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Protreptik
Protreptik (πρότρεψις) var et program på de græske ledelsesakademier, Platons akademi og Lykeion, i det antikke Grækenland, drevet af filosoffer som Aristoteles, og af retorikere som Isokrates, fra ca.
Realisme
Realisme er en betegnelser, der bruges i flere sammenhænge.
Rhodos
Den græske ø Rhodos ligger ca.
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Sans
Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen.
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.
Se Aristoteles og Søren Kierkegaard
Scala naturae
Tegning af scala naturæ fra Didacus Valades, ''Rhetorica Christiana'', 1579 Scala naturae er en hierarkisk inddeling af verden fra middelalderen.
Se Aristoteles og Scala naturae
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Substans
Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.
Syllogisme
Syllogisme som mængdelære: M er en del af A. B er en del af M. Derfor er B en del af A Syllogisme (af græsk: syllogismos - sammenregning) er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske udsagn, f.eks..
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Teleologi
Teleologi er læren (græsk λόγος (logos)) om processers hensigt eller formål (græsk τέλος (telos)).
Telos
Det græske udtryk telos stammer fra den græske filosof Aristoteles og betegner tingenes eller de levende væsners formål, mening eller mål.
Theofrastos
''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.
Toulouse
Toulouse er en by i Frankrig.
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Aristoteles og Universalieproblemet
Vedtægt
Vedtægt er en betegnelse for regler, der i almindelighed overholdes inden for en vis kreds, og som regel beskriver visse grundlæggende fremgangsmåder i den pågældende sammenhæng.
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Zoologi
Zoologi - læren om dyreriget - er et omfattende fag Zoologi er videnskaben om dyrene.
1210
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1210 (tal).
1215
---- Konge i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 ---- Se også 1215 (tal).
1231
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241, medkonge fra 1232 Erik Plovpenning ---- Se også 1231 (tal).
1250
---- Konge i Danmark: Erik Plovpenning, med 1232 og ene 1241-1250 og Abel 1250-1252 ---- Se også 1250 (tal).
1255
---- Konge i Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1255 (tal).
1277
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1277 (tal).
1453
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448 – 1481 ---- Se også 1453 (tal).
1879
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).
1904
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1904 (tal).
Se også
Døde i 322 f.Kr.
- Ariamnes af Kappadokien (satrap)
- Aristoteles
- Demosthenes
Født i 384 f.Kr.
- Aristoteles
- Demosthenes
Matematikere fra antikkens Grækenland
- Anaxagoras
- Archytas
- Aristarchos
- Aristoteles
- Chrysippos
- Demokrit
- Diofant
- Filolaos
- Hipparchos
- Hippias (filosof)
- Poseidonios
- Ptolemæus
- Xenokrates
Retsfilosoffer
- Émile Durkheim
- Alexis de Tocqueville
- Alf Ross
- Aristoteles
- Bartolomé de las Casas
- Bertrand Russell
- Carl Schmitt
- Charles-Louis de Secondat Montesquieu
- Denis Diderot
- F.A. Hayek
- Francis Bacon (filosof)
- Georg Wilhelm Friedrich Hegel
- Giambattista Vico
- Gottfried Wilhelm Leibniz
- Hannah Arendt
- Hans Kelsen
- Hans-Hermann Hoppe
- Hugo Grotius
- Immanuel Kant
- Jacques Derrida
- Jeremy Bentham
- John Locke
- Karl Jaspers
- Karl Marx
- Konfutse
- Marcus Aurelius
- Martin Luther
- Paul Johann Anselm von Feuerbach
- Raphael Lemkin
- Samuel Pufendorf
- Thomas Aquinas
- Thomas Hobbes
Zoologer
- Aristoteles
Også kendt som Aristotelisk, Aristotelisme, Aristotelismen.