Indholdsfortegnelse
13 relationer: Aminosyre, Arvemasse, Biokemi, Charles Darwin, DNA, Evolution (biologi), Genetisk drift, Hæmoglobin, Molekylær evolution, Mutation, Nukleotid, Protein, RNA.
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Se Det molekylære ur og Aminosyre
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Se Det molekylære ur og Arvemasse
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Se Det molekylære ur og Biokemi
Charles Darwin
Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog.
Se Det molekylære ur og Charles Darwin
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Det molekylære ur og Evolution (biologi)
Genetisk drift
Genetisk drift (drivning) er de ændringer af den genetiske variation i en population (i mennesker en befolkning), der sker over tid, som følge af tilfældighed, i/og den givne populations endelige størrelse.
Se Det molekylære ur og Genetisk drift
Hæmoglobin
Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.
Se Det molekylære ur og Hæmoglobin
Molekylær evolution
Molekylær evolution betegner de små kemiske ændringer som mutationer, der med tiden igennem generationerne sker i makromolekyler såsom DNA, RNA og proteiner.
Se Det molekylære ur og Molekylær evolution
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Se Det molekylære ur og Mutation
Nukleotid
Nukleotider er byggestenene i DNA og RNA.
Se Det molekylære ur og Nukleotid
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Se Det molekylære ur og Protein
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).