Indholdsfortegnelse
62 relationer: Allel, Amøbe, Antropologi, Bakterier, Bananflue, Basepar, Biokemi, Bioteknologi, CDNA, Chimpanse, Chloroplast DNA, CRISPR, Det Centrale DNA-profil-register, Det molekylære ur, Diagnose, Diploidi, DNA, DNA-sekventering, Dyr, Endogen retrovirus, Epigenetik, Evolution (biologi), Fænotype, Gen, Genbank, Genetik, Genetisk modificeret organisme, Genotype, Genotype-Miljøinteraktion, Genteknologi, Gorilla, Grønkorn, Haploidi, Ikke-kodende DNA, Ikke-kodende RNA, Intron, Kønskromosom, Konsensussekvens, Kromosom, Kropscelle, Lone Frank, Meiose, Menneske, Menneskeaber, Mikrobiom, Mitokondrie, Mitokondrielt DNA, Molekylær evolution, Molekylærbiologi, Mutation, ... Expand indeks (12 mere) »
Allel
En allel er en bestemt udgave af et gen, som findes på et bestemt sted i et kromosom.
Amøbe
Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.
Antropologi
Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Bananflue
Bananflue (Drosophila melanogaster) er en art i slægten bananfluer (eddikefluer).
Basepar
Basepar er to nukleotider, populært kaldet “baser”, der holdes sammen af hydrogenbindinger mellem de komplementære strenge i DNA og RNA.
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Bioteknologi
Bioteknologi eller blot biotek er teknologi baseret på biologi, specielt når den bliver brugt i landbrugs-, fødevare- og medicinalindustrien.
CDNA
Komplementær DNA, eller cDNA (fra engelsk: complementary DNA) er dobbelt-strenget DNA, der syntetiseres fra en enkeltstrenget RNA-skabelon (f.eks. mRNA eller microRNA) i en reaktion katalyseret af enzymet revers transkriptase.
Chimpanse
Chimpansen (Pan troglodytes) er sammen med bonoboen menneskets nærmeste slægtning.
Chloroplast DNA
Interaktivt på den engelske udgave Chloroplaster har deres eget arvemateriale, chloroplast DNA', 'ctDNA eller cpDNA.
Se Arvemasse og Chloroplast DNA
CRISPR
Molekylmodel af Cascade, ''CRISPR-associated complex for antiviral defense'', et stort molekylært kompleks af 11 subunits af fem Cas-proteiner (Cse1, Cse2, Cas7, Cas5, and Cas6e, blå) og crRNA (orange) Molekylmodel af Cascade-komplekset (grønt) i forbindelse med virus-DNA (rødt) CRISPR, Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, også omtalt under navnet CRISPR-Cas9, betegner en proces, der bruges af adskillige mikroorganismer som en forsvarsmekanisme bl.a.
Det Centrale DNA-profil-register
Det Centrale DNA-profil-register er et dansk register over DNA-profiler indsamlet af politiet.
Se Arvemasse og Det Centrale DNA-profil-register
Det molekylære ur
Charles Darwins første udkast til livets træ i notesbogen fra 1837 Livets træ konstrueret på basis af fuldstændigt kendte genomer (2006) Det molekylære ur er en biokemisk metode der er baseret på hastigheden hvormed mutationer opsamles i organismerne.
Se Arvemasse og Det molekylære ur
Diagnose
Tungens udseende kan have betydning for at stille den rette diagnose. At stille en diagnose består i at bestemme en sygdoms eller et handicaps art.
Diploidi
Diploidi (af græsk dis.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
DNA-sekventering
DNA-sekvensering eller den mere benyttede form DNA-sekventering er aflæsning af den genetiske kode i et bestemt stykke DNA.
Se Arvemasse og DNA-sekventering
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Endogen retrovirus
Familietræ over de syv slægter af retrovirus og de tre slægter af endogene retrovirus (mærket Class I, Class II, Class III) Endogene retrovirus, ERV eller HERV (efter human endogen retrovirus) eller retrotransposoner er sekvenser af DNA, der kan føres tilbage til retrovirus, der har inficeret tidligere generationer og er blevet integreret i genomet - ofte for flere millioner af år siden, for derefter at medvirke til evolutionen af arterne.
Se Arvemasse og Endogen retrovirus
Epigenetik
Epigenetik er den del af genetikken som omhandler arvelige men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Arvemasse og Evolution (biologi)
Fænotype
Fænotypen (fremtoningspræget) er summen af de egenskaber hos et individ, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m. Det er modsat genotypen (anlægspræget eller arvelighedspræget), som er den information, som ligger i generne.
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Genbank
En genbank er en database over nukleotidsekvenser (DNA, RNA, samt evt. de aminosyresekvenser DNA/RNA-sekvensen svarer til).
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Genetisk modificeret organisme
Vitaminberiget "Golden rice" sammenlignet med alm. hvid ris En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks.
Se Arvemasse og Genetisk modificeret organisme
Genotype
Arvelighed af blå og brune øjne Genotypen (arvelighedspræget) er summen af de påvirkninger, som arveanlæggene udøver på et individs observerbare egenskaber, dvs.
Genotype-Miljøinteraktion
Genotype-Miljøinteraktioner (eller GxE-interaktioner) opstår, hvis fænotypen hos individer af forskellige genotyper reagerer forskelligt på miljøpåvirkninger.
Se Arvemasse og Genotype-Miljøinteraktion
Genteknologi
Genteknologi er en samlet betegnelse for de molekylære teknikker, der anvendes for at ændre en organismes arveanlæg.
Gorilla
Kønsforskel i kraniet hos vestlig gorilla (han til venstre). Gorillaer (Gorilla) er en slægt af store menneskeaber, og samtidigt de største af primaterne.
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Haploidi
Haploidi (af græsk haploos.
Ikke-kodende DNA
Illustration af forholdet mellem det humane genoms forskellige komponenter I molekylærbiologi er junk-DNA eller nonsens-DNA en forældet benævnelse for kromosomers eller genomers DNA-sekvenser, som ikke har en kendt funktion.
Se Arvemasse og Ikke-kodende DNA
Ikke-kodende RNA
Ikke-kodende RNA (eng. non-coding RNA, ncRNA) er alle andre RNA’er end mRNA, messenger RNA, dvs RNA, der ikke oversættes til protein.
Se Arvemasse og Ikke-kodende RNA
Intron
Struktur af et eukariotisk gen og molekylærbiologiens grundprincip Et intron er en DNA-sekvens i et gen, som bliver transkriperet til RNA, men som ikke findes i modent RNA (i modsætning til exon).
Kønskromosom
X og Y kromosom De fleste dyr og mange planter har et antal kønskromosomer.
Konsensussekvens
Indenfor molekylærbiologien er en konsensussekvens en gennemsnitlig sekvens for et biologisk makromolekyle (DNA, RNA eller protein) der findes i flere arter eller på anden måde er evolutionært beslægtede, såsom hæmoglobin og myoglobin, der findes i samme art men oprindeligt nedstammer fra et enkelt protein.
Se Arvemasse og Konsensussekvens
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Kropscelle
En kropscelle eller somatisk celle (samlingen af kropsceller kaldes også soma) er et fællesnavn for de celler der udgør en kroppen, dvs.
Lone Frank
Lone Frank (født Lone Frank Pedersen 28. september 1966 i Aarhus) er en dansk videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi, som siden 1998 har skrevet videnskabsstof for Weekendavisen.
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Menneskeaber
Menneskeaber (Hominoidea) er taksonomisk en overfamilie af primater i gruppen af østaber (Catarrhini).
Mikrobiom
Mikrobiom eller mikrobiota betegner det økologiske samfund af mikroorganismer, der deler en organismes indre og ydre rum.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Mitokondrielt DNA
Humant mitochondrielt DNA Dele af mitochondrielt DNA er involveret i sygdomme Mitokondrier har deres eget arvemateriale, mitokondrielt DNA, mtDNA eller mDNA og også det nødvendige maskineri til syntese af RNA og proteiner.
Se Arvemasse og Mitokondrielt DNA
Molekylær evolution
Molekylær evolution betegner de små kemiske ændringer som mutationer, der med tiden igennem generationerne sker i makromolekyler såsom DNA, RNA og proteiner.
Se Arvemasse og Molekylær evolution
Molekylærbiologi
Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.
Se Arvemasse og Molekylærbiologi
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Nordisk Genbank
Nordisk Genbank er en er en fællesnordisk institution for bevaring af af plantegenetiske ressourcer og der med udnyttelse af gamle nordiske have- og landbrugsplanter.
Se Arvemasse og Nordisk Genbank
Orangutanger
Orangutanger (Pongo) er en slægt af store menneskeaber i Asien.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Restriktionsenzym
Restriktionsenzymer er en gruppe af enzymer, der er i stand til at genkende en bestemt DNA-sekvens, hvorefter den kløver DNA'et.
Se Arvemasse og Restriktionsenzym
Sædcelle
Sædcelle når ægcelle Sædcellen er den mandlige kønscelle.
Shine-Dalgarno-sekvensen
Shine-Dalgarno-sekvensen, som først blev beskrevet af de australske forskere John Shine and Lynn Dalgarno er et ribosomalt bindingssted i mRNA, beliggende 16 nukleotider ovenfor startcodon-AUG.
Se Arvemasse og Shine-Dalgarno-sekvensen
Tamsvin
Tamsvin eller svin er betegnelsen for den gruppe af svinefamilien, der opdrættes til slagtning.
Tempeltræ
''Ginkgo biloba.'' Tempeltræ (Ginkgo biloba) er et nøgenfrøet løvfældende træ, der oprindelig stammer fra Kina.
Transposon
Skematisk illustration af flytningen af et transposon under medvirken af enzymet transposase Et transposon er en DNA-sekvens, der kan ændre sin placering i genomet som et mobilt gen og skabe eller ændre mutationer og derved ændre cellens identitet og genom-størrelse.
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Zygote
En Zygote En zygote er resultatet af en befrugtning.
Også kendt som Arv (biologi), Arv (genetisk), Arvelighed, Arvemassen, Arvemateriale, Arvematerialet, Blodlinjer, Den genetiske arv, Genetisk arv, Genetiske arv, Genom, Genomet, Genomisk.