Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Druegåsefod

Indeks Druegåsefod

Drue-Gåsefod (Chenopodium chenopodioides) er en 10-50 cm høj urt, der i Danmark vokser sjældent på strandenge.

Indholdsfortegnelse

  1. 27 relationer: Amarant-familien, Énårig, Bægerblad, Blad (plantedel), Blomst, Blosterblad, Bornholm, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Diameter, Frø (plantedel), Frugt, Fyn, Gåsefod, Marts, Næringsstof (plantenæring), Nød, Nellike-ordenen, Planter, Sjælland, Stængel, Strandenge, Sukkulent, Tokimbladede, Urt, Vandret.

Amarant-familien

Amarant-familien (Amaranthaceae) er vidt udbredt på kloden.

Se Druegåsefod og Amarant-familien

Énårig

Den énårige ukrudtsart, Almindelig Brandbæger (''Senecio vulgaris''), også kaldet "Stolt-Henriks Brandbæger". En énårig plante eller i den raunkjærske inddeling: en therofyt (af græsk thero-.

Se Druegåsefod og Énårig

Bægerblad

Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.

Se Druegåsefod og Bægerblad

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Druegåsefod og Blad (plantedel)

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Druegåsefod og Blomst

Blosterblad

Tulipanblomsten består af blosterblade, støvdragere og støvvej. Blosterblade (tepales) er blade der sidder skrue- eller kransstillet omkring de hanlige og hunlige kønsorganer i dækfrøede planters blomster.

Se Druegåsefod og Blosterblad

Bornholm

Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.

Se Druegåsefod og Bornholm

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Druegåsefod og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Druegåsefod og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Druegåsefod og Dækfrøede planter

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Se Druegåsefod og Diameter

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Druegåsefod og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Druegåsefod og Frugt

Fyn

Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.

Se Druegåsefod og Fyn

Gåsefod

Gåsefod (Chenopodium) er en planteslægt, der ofte kaldes for "Mælde" ligesom Atriplex (der rettelig hedder det).

Se Druegåsefod og Gåsefod

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Druegåsefod og Marts

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Druegåsefod og Næringsstof (plantenæring)

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Se Druegåsefod og Nød

Nellike-ordenen

I Nellike-ordenen (Caryophyllales) er arterne urteagtige planter eller buske med hele og oftest helrandede blade.

Se Druegåsefod og Nellike-ordenen

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Druegåsefod og Planter

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Se Druegåsefod og Sjælland

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Druegåsefod og Stængel

Strandenge

Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.

Se Druegåsefod og Strandenge

Sukkulent

Sukkulenter - som denne Aloe - opbevarer vand i sine kødfulde blade. Sukkulenter (fra latin succus, "saftig") er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler.

Se Druegåsefod og Sukkulent

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Druegåsefod og Tokimbladede

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Druegåsefod og Urt

Vandret

Vandflader regnes for at være sikre indikatorer af det vandrette plan. Et objekt er i den vandrette eller horisontale position, når den er stillet i "venstre-højre" retningen og dermed parallelt med horisonten.

Se Druegåsefod og Vandret

Også kendt som Chenopodium chenopodioides, Drue-Gåsefod.