Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Drusjina

Indeks Drusjina

Rurik-dynastiet med sin drusjina efter en jagt, maleri af Viktor Vasnetsov. Drusjina (russisk: дружи́на, drużyna) var i middelalderens Rusland og i det tidlige Polen en fyrstes (knjaz') følge.

Indholdsfortegnelse

  1. 24 relationer: Aristokrati, Arkæologi, Østslaviske sprog, Bojar, Centraleuropa, Fyrstedømme, Hird, Kijevriget, Knjaz, Knud den Store, Kongerækken, Livgarde, Middelalderen, Mieszko 1. af Polen, Poznań, Rurikslægten, Russisk (sprog), Sigrid Storråde, Slaviske folkeslag, Svend Tveskæg, Væringer, Vikinger, Viktor Vasnetsov, Vladimir Monomakh.

Aristokrati

Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.

Se Drusjina og Aristokrati

Arkæologi

Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.

Se Drusjina og Arkæologi

Østslaviske sprog

De østslaviske sprog er en undergruppe af de slaviske sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Drusjina og Østslaviske sprog

Bojar

Russiske bojarer fra det 16. - 17. århundrede Bojar (боярин,; бояри,; болярин,; boier) var betegnelsen på et medlem af højeste rang i den aristokratiske feudaladel, alene underlagt den herskende storfyrste, først i Kijevriget og senere i Rusland og Litauen (svarende til nutidens Ukraine, Hviderusland, europæisk Rusland og Litauen) fra 900 til 1600-tallet.

Se Drusjina og Bojar

Centraleuropa

Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Se Drusjina og Centraleuropa

Fyrstedømme

Et fyrstedømme (eller fyrstendømme) er betegnelsen på en stat, hvor monarken er en fyrste eller fyrstinde.

Se Drusjina og Fyrstedømme

Hird

Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.

Se Drusjina og Hird

Kijevriget

Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.

Se Drusjina og Kijevriget

Knjaz

Knjaz (eller kniaz; fra кънѧѕь,; ~ fyrste) er den oprindelige almindeligt anvendte betegnelse for en hersker i de slaviske områder.

Se Drusjina og Knjaz

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.

Se Drusjina og Knud den Store

Kongerækken

Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.

Se Drusjina og Kongerækken

Livgarde

Vagtskift i Oslo med Hans Majestet Kongens Garde. En livgarde er en militær enhed, hvis fornemste ret og pligt er at beskytte fyrsten.

Se Drusjina og Livgarde

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Drusjina og Middelalderen

Mieszko 1. af Polen

Mieszko 1.

Se Drusjina og Mieszko 1. af Polen

Poznań

Poznań (Posen) er Polens femte folkerigeste by med indbyggere samt et areal på 262 km².

Se Drusjina og Poznań

Rurikslægten

Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.

Se Drusjina og Rurikslægten

Russisk (sprog)

Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.

Se Drusjina og Russisk (sprog)

Sigrid Storråde

Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.

Se Drusjina og Sigrid Storråde

Slaviske folkeslag

Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.

Se Drusjina og Slaviske folkeslag

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Se Drusjina og Svend Tveskæg

Væringer

Væringer - ''Gæster fra hinsides søen'', maleri af Nicholas Roerich (1899). Væringer (norrønt væringjar, flertal af substantivet várar.

Se Drusjina og Væringer

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Se Drusjina og Vikinger

Viktor Vasnetsov

Viktor Mikhajlovitj Vasnetsov (Ви́ктор Миха́йлович Васнецо́в,; født 15. maj 1848 i Kirov, Det Russiske Kejserrige, død 23. juli 1926 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk maler.

Se Drusjina og Viktor Vasnetsov

Vladimir Monomakh

Monomakh hviler efter jagt (maleri af Viktor Vasnetsov, c. 1900). Volodymyr 2.

Se Drusjina og Vladimir Monomakh

Også kendt som Druzhina.