Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Egenbevægelse

Indeks Egenbevægelse

Vektorer der viser relationerne mellem et objekts egenbevægelse og dets rumhastighed. Egenbevægelse betegner indenfor astronomien, en stjernes tilsyneladende bevægelse vinkelret på retningen til Solen.

Indholdsfortegnelse

  1. 30 relationer: Akse, Aldebaran, Alfa Centauri, Astronomi, Barnards stjerne, Bjørnevogteren, Buesekund, Deklination (astronomi), Den Europæiske Rumorganisation, Edmond Halley, Fiksstjerne, Himmellegeme, Hipparchos, Jorden, Kikkert, Konvergens, Lysår, Milli-, My (bogstav), Ortogonalitet, Parallakse, Pekuliarhastighed, Rød dværg, Rektascension, Sirius (stjerne), Solen, Solsystemet, Springer Science+Business Media, Stjerne, 1718.

  2. Bevægelse (fysik)

Akse

En akse er en ret linje og kan henvise til flere artikler i forskellige emneområder:; I matematik:; I videnskab:; I arkitektur:; I politik: Kategori:Grafer sl:Os vrtenja.

Se Egenbevægelse og Akse

Aldebaran

Aldebarans størrelse sammenlignet med Solen Stjernebilledet '''Tyren''' (''Taurus''). Aldebaran er den klareste stjerne i stjernebilledet Tyren (markeret i midten) Aldebaran (arabisk: al Dabarān ("الدبران"), betyder følgesvenden) er en stor stjerne, der befinder sig ca.

Se Egenbevægelse og Aldebaran

Alfa Centauri

Alfa Centauri, hvor begge stjerner i stjernesystemet fremtræder som én stjerne. Alfa Centauri (α Centauri, forkortet α Cen) er et dobbeltstjernesystem, som kan ses på den sydlige himmelhalvkugle i stjernebilledet Centaurus.

Se Egenbevægelse og Alfa Centauri

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Egenbevægelse og Astronomi

Barnards stjerne

Barnards stjerne Barnards stjerne er en rød dværg i stjernebilledet Slangebæreren.

Se Egenbevægelse og Barnards stjerne

Bjørnevogteren

Bjørnevogteren (græsk: Βοώτης Boṓtēs, latin: Bootes, Arctophylax) er et stjernebillede, beliggende med en deklination mellem 0° og +60° og en rektascension mellem 13 og 16 timer.

Se Egenbevægelse og Bjørnevogteren

Buesekund

Buesekund er en enhed til måling af vinkler som svarer til 1/3600 grad og 1/1296000 cirkel.

Se Egenbevægelse og Buesekund

Deklination (astronomi)

Deklination (δ) er den ene af de to vinkler der indgår i en positionsangivelse på himmelkuglen.

Se Egenbevægelse og Deklination (astronomi)

Den Europæiske Rumorganisation

ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.

Se Egenbevægelse og Den Europæiske Rumorganisation

Edmond Halley

Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.

Se Egenbevægelse og Edmond Halley

Fiksstjerne

Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at kunne måles uden avancerede hjælpemidler.

Se Egenbevægelse og Fiksstjerne

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Se Egenbevægelse og Himmellegeme

Hipparchos

Hipparchos (Ἵππαρχος, Hipparkhos; ca. 190 f.Kr. – ca. 120 f.Kr.) var en græsk astronom, geograf og matematiker.

Se Egenbevægelse og Hipparchos

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Egenbevægelse og Jorden

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Se Egenbevægelse og Kikkert

Konvergens

Konvergens beskriver det, at to ting nærmer sig hinanden.

Se Egenbevægelse og Konvergens

Lysår

Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.

Se Egenbevægelse og Lysår

Milli-

Milli (af latin mille "tusind") er et SI-præfiks der angiver at den nævnte enhed skal deles med 1000.

Se Egenbevægelse og Milli-

My (bogstav)

Stort og lille My My (Μ μ) er et græsk bogstav med lydværdien.

Se Egenbevægelse og My (bogstav)

Ortogonalitet

Ortogonalitet er et begreb med anvendelser indenfor matematik.

Se Egenbevægelse og Ortogonalitet

Parallakse

Parallakse (af gr. parallaxis 'skifte', af parallassein 'lade skifte') er det fænomen, at sigtelinjen til et stationært mål ændrer sig når man ser målet fra forskellige vinkler.

Se Egenbevægelse og Parallakse

Pekuliarhastighed

Pekuliarhastighed (lat. peculiaris privat, ejendommelig, særegen + hastighed) betegner i astronomien en stjernes hastighed i forhold til gennemsnitshastigheden af et udvalgt set af stjerner i nærheden af hinanden.

Se Egenbevægelse og Pekuliarhastighed

Rød dværg

url-status.

Se Egenbevægelse og Rød dværg

Rektascension

Rektascension, forkortet RA og betegnet med symbolet: α (alfa), er den ene af de to vinkler der indgår i koordinaterne til en position på himmelkuglen.

Se Egenbevægelse og Rektascension

Sirius (stjerne)

Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.

Se Egenbevægelse og Sirius (stjerne)

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Egenbevægelse og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Egenbevægelse og Solsystemet

Springer Science+Business Media

Springer Science+Business Media (tidligere: Springer-Verlag) er et tysk forlag, som kan føre sin historie tilbage til 1842, hvor den tyske boghandler Julius Springer åbnede egen boghandel i Berlin og samtidtigt startede en mindre forlagsvirksomhed.

Se Egenbevægelse og Springer Science+Business Media

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Egenbevægelse og Stjerne

1718

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1718 (tal).

Se Egenbevægelse og 1718

Se også

Bevægelse (fysik)