Indholdsfortegnelse
7 relationer: Doxa, Erkendelsesteori, Filosofi, Oldgræsk, Ortodoks, Platon, Viden.
- Michel Foucault
- Viden
- Videnskabsteori
Doxa
Doxa (Oldgræsk: δόξα; ‘opfattelse’, ‘mening’, ‘forestilling’, ‘tro’, mm.). Begrebet refererer til en almen eller “fælles mening”, som en gruppe mennesker eller et individ har.
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se Episteme og Erkendelsesteori
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Ortodoks
Ordet ortodoks, kommer fra græsk (ortho ('ret/rigtig', 'korrekt') og dox ('tro', 'lærdom')), har flere betydninger.
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Se også
Michel Foucault
Viden
- Almendannelse
- Ekspert
- Episteme
- Færdighed
- Fornuft
- Forståelse
- Observation
- Obskurantisme
- Subject-matter expert
- Tværfaglighed
- Viden
Videnskabsteori
- Albert Einstein
- Anekdotisk evidens
- Ceteris paribus
- Demarkationsproblemet
- Doxa
- Dyson-sfære
- Empirisme
- Enhedsvidenskab
- Episteme
- Evighed
- Fallibilisme
- Fysikalisme
- Hypotese
- Hypotetisk-deduktiv metode
- Induktionsproblemet
- Ingeniørvidenskab
- Inkommensurabilitet
- Kausalitet
- Logisk positivisme
- Lov (naturvidenskab)
- Mem
- Metodisk tvivl
- Naturvidenskabelig metode
- Observation
- Positivisme (litteratur)
- Serendipitet
- Videnskabelig konsensus
- Videnskabsfilosofi
- Videnskabsteori
- Wienerkredsen