Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Doxa

Indeks Doxa

Doxa (Oldgræsk: δόξα; ‘opfattelse’, ‘mening’, ‘forestilling’, ‘tro’, mm.). Begrebet refererer til en almen eller “fælles mening”, som en gruppe mennesker eller et individ har.

Indholdsfortegnelse

  1. 20 relationer: Appelformerne, Aristoteles, Dialektik, Dikotomi, Episteme, Faidros, Gorgias (dialog), Heterodoksi, Individ, Konnotation, Oldgræsk, Ortodoks, Pierre Bourdieu, Platon, Platonisk realisme, Protagoras, Retorik, Sofisme, Type/ting-distinktionen, Universalieproblemet.

  2. Antropologi
  3. Filosofi i middelalderen
  4. Tro
  5. Videnskabsteori

Appelformerne

Appelformerne, hvordan man appellerer (på skrift og i tale, dvs. retorisk-oratorisk) defineret af retorikkens treenighed: logos - patos - etos (πατος - λογος - ηθος).

Se Doxa og Appelformerne

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Se Doxa og Aristoteles

Dialektik

Dialektik kommer af det græske ord dialegesthai, som betyder "at føre samtale".

Se Doxa og Dialektik

Dikotomi

Dikotomi (Fra græsk Dikhotomia) betyder at dele en helhed i præcis to dele, som ikke overlapper hinanden.

Se Doxa og Dikotomi

Episteme

Episteme (græsk: ἐπιστήμη epistḗmē) betyder i platonisk terminologi viden.

Se Doxa og Episteme

Faidros

Egil A. Wyller ser dialogen Faidros som en oldgræsk parallel til det norske folkeeventyr ''Kvitebjørn kong Valemon'', her illustreret af Kittelsen. Faidros (græsk: Φαῖδρος) er en dialog af Platon.

Se Doxa og Faidros

Gorgias (dialog)

306x306px Gorgias (Oldgræsk Γοργίας Gorgías) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.

Se Doxa og Gorgias (dialog)

Heterodoksi

Heterodoksi (héterodoks; gr. "af en anden mening", modsat ortodoks "af den rette mening") anvendes i den kirkelige sprogbrug til at betegne en opfattelse, som på mere underordnede punkter afviger fra den inden for kirkesamfundet gældende.

Se Doxa og Heterodoksi

Individ

Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.

Se Doxa og Individ

Konnotation

Konnotation er en betydning eller værdi ud over et ords grundbetydning, som afspejler kulturelle og stilistiske forhold eller personlige associationer.

Se Doxa og Konnotation

Oldgræsk

Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.

Se Doxa og Oldgræsk

Ortodoks

Ordet ortodoks, kommer fra græsk (ortho ('ret/rigtig', 'korrekt') og dox ('tro', 'lærdom')), har flere betydninger.

Se Doxa og Ortodoks

Pierre Bourdieu

Pierre Bourdieu (født 1. august 1930 i Denguin, død 23. januar 2002 i Paris) var en bredt anerkendt fransk sociolog og antropolog, hvis arbejde indeholdt metoder fra en lang række af discipliner; fra filosofi og litteraturteori til sociologi og antropologi.

Se Doxa og Pierre Bourdieu

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Doxa og Platon

Platonisk realisme

Platonisk realisme eller ekstrem realisme er den filosofiske position at universalier eller abstrakte objekter eksisterer objektivt og udenfor menneskets sind.

Se Doxa og Platonisk realisme

Protagoras

Protagoras var en græsk filosof, der levede ca.

Se Doxa og Protagoras

Retorik

Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.

Se Doxa og Retorik

Sofisme

Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.

Se Doxa og Sofisme

Type/ting-distinktionen

Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).

Se Doxa og Type/ting-distinktionen

Universalieproblemet

Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.

Se Doxa og Universalieproblemet

Se også

Antropologi

Filosofi i middelalderen

Tro

Videnskabsteori