Indholdsfortegnelse
16 relationer: Binomialkoefficient, Bohr-Mollerups sætning, Definitionsmængde, Fakultetsprimtal, Funktion (matematik), Harald Bohr, Heltal, Johannes Mollerup, Matematik, Multiplikation, Række (matematik), Rekursion, Udråbstegn, Uegentligt integral, 1 (tal), 18. århundrede.
- Kombinatorik
Binomialkoefficient
Inden for den matematiske gren kombinatorik angiver binomialkoefficienten antallet af måder hvorpå man kan udtage k forskellige elementer taget fra en pulje med n forskellige elementer.
Se Fakultet (matematik) og Binomialkoefficient
Bohr-Mollerups sætning
I matematisk analyse er Bohr-Mollerups sætning, opkaldt efter de danske matematikere, Harald Bohr og Johannes Mollerup, som viste den, en sætning, der karakteriserer Gammafunktionen.
Se Fakultet (matematik) og Bohr-Mollerups sætning
Definitionsmængde
En funktions definitionsmængde er den mængde af gyldige værdier, som man kan sætte ind i funktionen.
Se Fakultet (matematik) og Definitionsmængde
Fakultetsprimtal
Fakultetsprimtal er primtal der er én større eller mindre end et fakultetstal.
Se Fakultet (matematik) og Fakultetsprimtal
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Se Fakultet (matematik) og Funktion (matematik)
Harald Bohr
Harald August Bohr (født 22. april 1887 i København, Død 22. januar 1951 i Hellerup) var en fremtrædende dansk matematiker og professor ved Københavns Universitet.
Se Fakultet (matematik) og Harald Bohr
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Se Fakultet (matematik) og Heltal
Johannes Mollerup
Peter Johannes Mollerup (3. december 1872 i Nyborg – 27. juni 1937 i København) var en dansk matematiker og professor ved Polyteknisk Læreanstalt.
Se Fakultet (matematik) og Johannes Mollerup
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Fakultet (matematik) og Matematik
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Se Fakultet (matematik) og Multiplikation
Række (matematik)
En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.
Se Fakultet (matematik) og Række (matematik)
Rekursion
En rekursion betegner noget, der refererer til sig selv.
Se Fakultet (matematik) og Rekursion
Udråbstegn
Udråbstegn er tegnet !, der anvendes til angivelse af bl.a. udråb, forundring, ordrer, ønsker, opfordringer og kraftudtryk.
Se Fakultet (matematik) og Udråbstegn
Uegentligt integral
Et uegentligt integral er indenfor matematikken en bestemt type af integraler, som kort sagt beskæftiger sig med uendeligheder.
Se Fakultet (matematik) og Uegentligt integral
1 (tal)
1 (en eller et) er.
Se Fakultet (matematik) og 1 (tal)
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Fakultet (matematik) og 18. århundrede
Se også
Kombinatorik
- Binomialkoefficient
- Borsuk–Ulams sætning
- Dirichlets skuffeprincip
- Fakultet (matematik)
- Kombinatorik
- Partition