Indholdsfortegnelse
68 relationer: Administrativ rekurs, Afgørelser, Aktindsigt, Aktivloven, Ankestyrelsen, Anordning (lov), Bente Hagelund, Bo von Eyben, Borger, Carsten Munk-Hansen, Cirkulære, Danmarks Riges Grundlov, Databeskyttelsesforordningen, Databeskyttelsesloven, Den Store Danske Encyklopædi, EU-ret, Ferieloven, Folketingets Ombudsmand, Forvaltning, Forvaltningsloven, Forvaltningsret, Frederik Waage, Funktionærloven, God forvaltningsskik, Hjemmelskravet, Inhabilitet, Juridisk metode, Karsten Revsbech, Kommunalret, Kommunestyrelsesloven, Landbrugsret, Legalitetsprincippet, Lex specialis, Lighedsgrundsætningen, Lov (jura), Magtfordrejningsprincippet, Miljøbeskyttelsesloven, Miljøret, Myndighed (institution), Niels Fenger, Offentlig myndighed, Offentlig ret, Offentlighedsloven, Officialprincippet, Ole Krarup, Partshøring, Planloven, Præcedens, Proportionalitetsgrundsætningen, Regionsloven, ... Expand indeks (18 mere) »
Administrativ rekurs
Administrativ rekurs er betegnelsen for muligheden og proceduren for at klage over (altså påklage eller rekurrere) en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en anden (typisk højere) forvaltningsmyndighed.
Se Forvaltningsret og Administrativ rekurs
Afgørelser
I Danmark findes flere typer afgørelser, der ikke må forveksles.
Se Forvaltningsret og Afgørelser
Aktindsigt
Aktindsigt er en lovfæstet ret til at søge indsigt i diverse offentlige myndigheders akter; eksempelvis sagsmapper, rapporter, notater, referater, journaler, planer og afgørelser.
Se Forvaltningsret og Aktindsigt
Aktivloven
Aktivloven, formelt Lov om aktiv socialpolitik er en dansk lov, der fungerer som hovedlov indenfor den del af socialpolitikken, der omhandler hjælp til forsørgelse.
Se Forvaltningsret og Aktivloven
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen er et statsligt, uafhængigt organ under Social- og Ældreministeriet, der fungerer som landets øverste klageinstans og praksiskoordinerende myndighed på velfærdsområdet.
Se Forvaltningsret og Ankestyrelsen
Anordning (lov)
Anordninger var før Grundloven af 1849 en betegnelse for de love, som var givet direkte af kongen (kongelig Anordning).
Se Forvaltningsret og Anordning (lov)
Bente Hagelund
Bente Hagelund (født 16. september 1959 på Frederiksberg) er en dansk jurist og lærebogsforfatter.
Se Forvaltningsret og Bente Hagelund
Bo von Eyben
Bo Edler von Eyben (født 16. november 1946) er dr.jur. og har siden 1989 været professor i retsvidenskab (særligt formueret) ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.
Se Forvaltningsret og Bo von Eyben
Borger
En borger kan enten betegne en statsborger, altså en indbygger med borgerrettigheder i et land, eller mere snævert et medlem af borgerskabet, altså en bestemt stand eller samfundsgruppe som modsætning til andre samfundsgrupper.
Carsten Munk-Hansen
Carsten Munk-Hansen (født 31. maj 1959) er professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.
Se Forvaltningsret og Carsten Munk-Hansen
Cirkulære
En cirkulære (også kaldet tjenestebefaling eller instruks) er en administrativ forskrift udstedt af en forvaltningsmyndighed, oftest et ministeriums departement.
Se Forvaltningsret og Cirkulære
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Forvaltningsret og Danmarks Riges Grundlov
Databeskyttelsesforordningen
Logo for databeskyttelsesforordningen, ('General Data Protection Regulation') Databeskyttelsesforordningen (også kaldet persondataforordningen) er en EU-forordning, som har til formål at styrke og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i Den Europæiske Union (EU).
Se Forvaltningsret og Databeskyttelsesforordningen
Databeskyttelsesloven
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (LOV 502 af 23-05-2014), ofte blot kendt som »Databeskyttelsesloven«, er en dansk lov, hvis formål er at supplere EU's databeskyttelsesforordning i den danske lovgivning.
Se Forvaltningsret og Databeskyttelsesloven
Den Store Danske Encyklopædi
''Den Store Danske Encyklopædi'' Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon (også kaldet Nationalencyklopædien) er det seneste store leksikon i 20 bind (derudover 2 supplementsbind og 2 indeksbind), 24 bind i alt, på dansk, tidligere udgivet af Gyldendals datterselskab Danmarks Nationalleksikon, nu af moderselskabet Gyldendal.
Se Forvaltningsret og Den Store Danske Encyklopædi
EU-ret
EU-ret betegner den juridiske disciplin, der studerer den Europæiske Union (EU) og EU's regler.
Ferieloven
Ferieloven er en lov der regulerer ferie for en lønmodtager.
Se Forvaltningsret og Ferieloven
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans i Danmark for den offentlige forvaltning, som er udpeget af Folketinget.
Se Forvaltningsret og Folketingets Ombudsmand
Forvaltning
Forvaltning er en offentlig myndigheds måde at administrere lovgivning på.
Se Forvaltningsret og Forvaltning
Forvaltningsloven
Forvaltningsloven (forkortet FVL) indeholder (nogle, men ikke alle) regler om borgernes rettigheder og den offentlige forvaltningsmyndigheds pligter.
Se Forvaltningsret og Forvaltningsloven
Forvaltningsret
Forvaltningsret et offentligretligt retsområde.
Se Forvaltningsret og Forvaltningsret
Frederik Waage
Frederik Waage (født d. 27. august 1978) er professor mso, dr.
Se Forvaltningsret og Frederik Waage
Funktionærloven
Funktionærloven, egentlig Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, er en dansk lov, der giver funktionærer en række rettigheder hvad angår opsigelse og opsigelsesvarsel, løn under sygdom m.v. Den første funktionærlov blev vedtaget i 1938 og er senest revideret i 2013.
Se Forvaltningsret og Funktionærloven
God forvaltningsskik
God forvaltningsskik kan beskrives som "et uskrevet sæt af handlenormer for forvaltningen, der udspringer af etikken: grundlæggende værdiforestillinger om forholdet mellem forvaltning og borgerne og om ”korrekt” adfærd i forvaltningen." Princippet om god forvaltningsskik kan udledes af § 21.
Se Forvaltningsret og God forvaltningsskik
Hjemmelskravet
Hjemmelskravet (udspringer af legalitetsprincippet) er et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i forvaltningsret.
Se Forvaltningsret og Hjemmelskravet
Inhabilitet
Inhabilitet (af lat. inhabilis uhandlelig, udygtig) betyder, at en person ikke har ret til at træffe beslutninger eller medvirke ved behandlingen af en sag.
Se Forvaltningsret og Inhabilitet
Juridisk metode
Juridisk metode (også kaldet retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik) dækker over en kompleks fremgangsmåde; der består af mange facetter.
Se Forvaltningsret og Juridisk metode
Karsten Revsbech
Karsten Revsbech (født 29. august 1950) er dr.jur. og professor ved Aarhus Universitet, hvor han underviser i forvaltningsret.
Se Forvaltningsret og Karsten Revsbech
Kommunalret
Kommunalret er den forvaltningsretlige disciplin, som beskæftiger sig med reglerne om kommunernes styrelse, de kommunale opgaver, og tilsynet med kommunerne.
Se Forvaltningsret og Kommunalret
Kommunestyrelsesloven
Lov om kommunernes styrelse (populært kaldet Kommunestyrelsesloven, som forkortes KSTL) er en dansk lov, der regulerer kommuners virke.
Se Forvaltningsret og Kommunestyrelsesloven
Landbrugsret
Landbrugsret er den juridiske disciplin, som undersøger love og andre regler, der gælder for landbrug.
Se Forvaltningsret og Landbrugsret
Legalitetsprincippet
Legalitetsprincippet omfatter ifølge den overvejende del af den juridiske teori to elementer.
Se Forvaltningsret og Legalitetsprincippet
Lex specialis
Lex specialis (lat. speciallov) er et princip i juridisk teori og praksis, hvorefter at en lovregel i en speciallov (evt. særlov) går forud for lovregel af mere generel karakter, der dækker samme område.
Se Forvaltningsret og Lex specialis
Lighedsgrundsætningen
Lighedsgrundsætningen er en almindelig forvaltningsretlig retsgrundsætning.
Se Forvaltningsret og Lighedsgrundsætningen
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Forvaltningsret og Lov (jura)
Magtfordrejningsprincippet
Magtfordrejningsprincippet (også betegnet magtfordrejningslæren, læren om usaglige hensyn eller læren om det ulovlige formål) er et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i forvaltningsretten.
Se Forvaltningsret og Magtfordrejningsprincippet
Miljøbeskyttelsesloven
Miljøbeskyttelsesloven defineres i Lovbekendtgørelse nr.
Se Forvaltningsret og Miljøbeskyttelsesloven
Miljøret
Miljøret er en juridisk disciplin, som hører under den specielle forvaltningsret.
Se Forvaltningsret og Miljøret
Myndighed (institution)
En myndighed er en organisation eller organisatorisk enhed, der træffer afgørelser med gyldighed for et fællesskab eller samfund.
Se Forvaltningsret og Myndighed (institution)
Niels Fenger
Niels Fenger (født 9. november 1968 i København) er en dansk jurist, professor dr.jur. i forvaltningsret og fhv.
Se Forvaltningsret og Niels Fenger
Offentlig myndighed
En offentlig myndighed er et offentlig forvaltningsenhed, der har en lovudøvende funktion inden for rammerne af en stat, en delstat, en region eller en kommune, og som ikke er en parlamentarisk forsamling.
Se Forvaltningsret og Offentlig myndighed
Offentlig ret
Offentlig ret omfatter et retsområde, der består af en række juridiske discipliner.
Se Forvaltningsret og Offentlig ret
Offentlighedsloven
Offentlighedsloven (forkortet OFL), formelt Lov om offentlighed i forvaltningen, er en dansk lov, der regulerer adgangen til aktindsigt for borgere, som ikke er part i sagen.
Se Forvaltningsret og Offentlighedsloven
Officialprincippet
Officialprincippet eller undersøgelsesprincippet, tidligere kaldet officialmaksimen, er en almindelig retsgrundsætning i forvaltningsretten, der indebærer, at offentlige myndigheder har ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse.
Se Forvaltningsret og Officialprincippet
Ole Krarup
Ole Krarup (født 17. marts 1935 i Aarhus, død 7. oktober 2017) var professor i retsvidenskab og forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, tidligere folketingskandidat for Enhedslisten i 2007 og 2011, og advokat i en række principielle retssager.
Se Forvaltningsret og Ole Krarup
Partshøring
Partshøring er kravet om, at en part skal høres og have mulighed for at komme med udtalelse (partsudtalelse), før der kan træffes afgørelse i en sag hos en offentlig myndighed.
Se Forvaltningsret og Partshøring
Planloven
Lov om planlægning, populært kaldet Planloven, er en dansk lov, der opstiller de grundlæggende regler, offentlige myndigheder skal følge i planlægningen herunder.
Se Forvaltningsret og Planloven
Præcedens
Præcedens (i juridisk fagsprog kaldet præjudikat, især hvis Højesteret har afsagt dommen - ellers retspraksis) er et juridisk udtryk for, at en domstol tager hensyn til tidligere og lignende domme i en given sag og lader disse spille ind i afgørelsen af sagen.
Se Forvaltningsret og Præcedens
Proportionalitetsgrundsætningen
Proportionalitetsgrundsætningen er et juridisk begreb, der oprindeligt stammer fra tysk retsvidenskab i det 17. århundrede.
Se Forvaltningsret og Proportionalitetsgrundsætningen
Regionsloven
Regionsloven (egentligt lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab) er en dansk lov.
Se Forvaltningsret og Regionsloven
Retsgrundsætning
En retsgrundsætning (også blot kaldet grundsætning) er en retslig regel; eller et retsligt princip.
Se Forvaltningsret og Retsgrundsætning
Retskilde
Retskilde er en fællesbetegnelse for lov eller eller en dom eller et princip eller en sædvane eller andet, som danner grundlag for at fastlægge gældende ret;Den trykte udgave af ''Den Store Danske Encyklopædi'' - Danmarks Nationalleksikon.
Se Forvaltningsret og Retskilde
Retskildefortolkning
Retskildefortolkninghttps://projekter.aau.dk/projekter/files/6145559/kristine&karina.doc.pdf (omfatter bl.a. lovfortolkning og regelfortolkning) betegner fortolkning af en retskilde, så som lovbestemmelse.
Se Forvaltningsret og Retskildefortolkning
Retspraksis
Retspraksis er en retskilde, der består af domstolenes tidligere domme (eller afgørelser) i sager, hvilket i nogle tilfælde har betydning for afgørelsen af lignende sager.
Se Forvaltningsret og Retspraksis
Retssædvane
Retssædvane er en retskilde.
Se Forvaltningsret og Retssædvane
Retssikkerhedsloven
Retssikkerhedsloven (egentlig lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter) kaldes også tvangsindgrebsloven.
Se Forvaltningsret og Retssikkerhedsloven
Sagsbehandlingsregler
Sagsbehandlingsregler betegner de regler, som en offentlig forvaltningsmyndighed har pligt til følge i sin behandling af en sag.
Se Forvaltningsret og Sagsbehandlingsregler
Serviceloven
Serviceloven, egentlig Lov om social service, er en dansk lov, der udstikker rammerne for rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer samt for at tilbyde ydelser til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Se Forvaltningsret og Serviceloven
Skatteret
Skatteret er den juridiske disciplin, der vedrører regulering af beskatning og afgifter.
Se Forvaltningsret og Skatteret
Socialret
Socialret er den forvaltningsretlige underdisciplin, der vedrører regler (love mv.) om bl.a. udbetaling af sociale ydelser til bl.a. jobsøgende borgere.
Se Forvaltningsret og Socialret
Specialitetsprincipperne
Indenfor den forvaltningsretlige sagsbehandling findes to specialitetsprincipper: det organisatoriske specialitetsprincip og det materielle specialitetsprincip.
Se Forvaltningsret og Specialitetsprincipperne
Sten Schaumburg-Müller
Sten Schaumburg-Müller (født 5. maj 1956 i Aarhus) er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
Se Forvaltningsret og Sten Schaumburg-Müller
Strafferet
Strafferet (også kaldet kriminalret) et offentligretligt retsområde.
Se Forvaltningsret og Strafferet
Strukturreformen
Danmarks regioner Danmarks kommuner Strukturreformen var en reform af Danmarks administrative struktur, der som hovedpunkter sammenlagde 271 kommuner til 98 og erstattede 13 amter med 5 regioner.
Se Forvaltningsret og Strukturreformen
Sundhedsloven
Sundhedsloven er en dansk lov, der blev vedtaget 16. juni 2005 i forbindelse med Strukturreformen, hvor en række opgaver indenfor sundhedsvæsenet overgik fra amterne til de nyetablerede regioner.
Se Forvaltningsret og Sundhedsloven
Tavshedspligt
Et skriftemål forudsætter præstens tavshedspligt. Tavshedspligt er en forpligtelse til at holde visse oplysninger hemmelige.
Se Forvaltningsret og Tavshedspligt
Tjenestemand
En tjenestemand er en medarbejder i stat, region, kommune eller Folkekirken, hvis ansættelsesvilkår i udgangspunktet indebærer, at vedkommende ikke kan afskediges før pensionering, med mindre det skyldes svagelighed, stillingens nedlæggelse eller åremålsansættelsens udløb.
Se Forvaltningsret og Tjenestemand
Undersøgelseskommission
En undersøgelseskommission er en særlig retslig instans, der ved lov indførtes i Danmark i 1999, hvor den trådte i stedet for tidligere tiders kommissionsdomstole.
Se Forvaltningsret og Undersøgelseskommission