Indholdsfortegnelse
18 relationer: Almindelig ædelgran, Almindelig kantarel, Atmosfære (enhed), Basidie-klassen, Basidiesvampe, Brunstokket rørhat, Foranderlig skælhat, Gærsvamp, Haploidi, Hyfe, Koblingssvampe, Meiose, Mycelium, Paddehat, Piskesvampe, Sæksvampe, Svampe, Trøffel.
Almindelig ædelgran
''Abies alba'' Almindelig ædelgran (Abies alba) er et op til 45 m højt stedsegrønt nåletræ med stift udstående grene.
Se Frugtlegeme og Almindelig ædelgran
Almindelig kantarel
Almindelig Kantarel (Cantharellus cibarius) er en almindeligt forekommende svamp i Europa.
Se Frugtlegeme og Almindelig kantarel
Atmosfære (enhed)
Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.
Se Frugtlegeme og Atmosfære (enhed)
Basidie-klassen
Basidieklassen (Agaricomycetes) er en klasse inden for svamperiget, der ikke bare omfatter ”paddehatte”, men også de fleste af arterne fra de forældede grupper Gasteromycetes og Homobasidiomycetes.
Se Frugtlegeme og Basidie-klassen
Basidiesvampe
Basidiesvampe kendetegnes ved at sporerne sidder fire sammen for enden af basidier, der i paddehatte er samlet på lamellerne på hattens underside. Basidiesvampe (Basidiomycota) er en række inden for svamperiget, der er kendetegnet ved at sporerne sidder fire sammen for enden af et såkaldt basidie.
Se Frugtlegeme og Basidiesvampe
Brunstokket rørhat
Brunstokket rørhat (Boletus badius, tidligere Xerocomus badius) er en rørhat, der ligesom slægtsfællen Karl Johan-svampen er en yndet spisesvamp.
Se Frugtlegeme og Brunstokket rørhat
Foranderlig skælhat
Foranderlig skælhat (Kuehneromyces mutabilis) er en svamp i bredblad-familien. Den er almindelig i Danmark, hvor dens frugtlegemer især findes i knipper på dødt løvtræ. Det er en god spisesvamp, der dog af uerfarne kan forveksles med den dødeligt giftige randbæltet hjelmhat (Galerina paludosa).
Se Frugtlegeme og Foranderlig skælhat
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Haploidi
Haploidi (af græsk haploos.
Hyfe
En hyfe er de en- eller flercellede forgrenede tråde, der tilsammen danner svampes mycelium.
Koblingssvampe
Koblingssvampene (Zygomycota) er en række blandt svampene.
Se Frugtlegeme og Koblingssvampe
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Mycelium
Heksering af svampe, der klart indikerer den ringformede vækst og udbredelse af den underjordiske myceliumstruktur Mycelium hos arten almindelig østershat (''Pleurotus ostreatus'') Mycelium (af græsk mykes.
Paddehat
En paddehat Paddehat er den populære betegnelse for visse svampes frugtlegemer, med en bestemt form bestående af hat og stok.
Piskesvampe
Piskesvampe (Chytridiomycota): producerer bevægelige, nøgne celler, zoosporer.
Sæksvampe
Dannelse af en sporesæk (ascus) fra hyfer af en sæksporesvamp Sæksvampe eller sæksporesvampe (Ascomycota) er en række inden for svamperiget, der er kendetegnet ved, at sporerne dannes i særlige sporesække (kaldet asci; ascus i ental) med normalt otte sporer i hver sæk.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Trøffel
Sort Périgord-trøffel Trøffel er en fællesbetegnelse for en række arter af underjordiske, knoldformede svampe, som vokser på rødderne af visse træarter.
Også kendt som Apotecie, Apotecier, Apotecium, Apothecie, Apothecier, Apothecium.