Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Svampe

Indeks Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Indholdsfortegnelse

  1. 198 relationer: Agar, Alger, Alkoholisk fermentering, Almindelig østershat, Almindelig stinksvamp, Amatoxiner, Amøbe, Anamorf (svamp), Antibiotikum, Antikkens Rom, Art, Arvemasse, Askorbinsyre, Aspergillus niger, Atropin, Øl, Ægsporesvampe, Bagning, Basidiesvampe, Bikonta, Biokemi, Biologi, Bioluminescens, Biota (taksonomi), Blad (plantedel), Blåskimmel, Blåskimmelost, Botanik, Brød, Bregne, Butansyre, Bygning, Cadmium, Calciumcarbonat, Cellevæg, Cellulose, Chromalveolata, Cider, Død, Dej, Diploidi, DNA, DNA-sekventering, Drøvtygger, Dyr, Eddikesyre, Efterår, Elias Fries, Enzym, Etårsskud, ... Expand indeks (148 mere) »

  2. Riger (biologi)

Agar

bakteriekultur Agar er en geleagtig substans, der hovedsageligt bliver brugt som fortykningsmiddel og som dyrkningsmedie i mikrobiologisk arbejde.

Se Svampe og Agar

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.

Se Svampe og Alger

Alkoholisk fermentering

Alkoholisk fermentering er én blandt tre mulige måder, sukkerstoffer kan nedbrydes på.

Se Svampe og Alkoholisk fermentering

Almindelig østershat

Almindelig østershat (Pleurotus ostreatus) er en veddestruerende svamp, som lever på løvtræer, ofte almindelig bøg, men også gerne på f.eks.

Se Svampe og Almindelig østershat

Almindelig stinksvamp

Almindelig stinksvamp (Phallus impudicus) er, som navnet antyder, ildelugtende.

Se Svampe og Almindelig stinksvamp

Amatoxiner

Grøn fluesvamp, dødeligt giftig. Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede Amatoxinerne er en serie af giftige octapeptider der forekommer i to fluesvampe.

Se Svampe og Amatoxiner

Amøbe

Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.

Se Svampe og Amøbe

Anamorf (svamp)

Konidiedannelse hos det anamorfe stadium ''Trichoderma fertile'' (det teleomorfe stadium hedder Rødbrun Kødkernesvamp (''Hypocrea rufa''). Det anamorfe udviklingsstadium hos svampe er en ukønnet formeringsmåde, som findes hos en lang række arter.

Se Svampe og Anamorf (svamp)

Antibiotikum

Angrebspunkter for antibiotika Den kemiske struktur af penicillinerne (1) and cephalosporinerne (2) med β-lactam-ringen i rødt Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.

Se Svampe og Antibiotikum

Antikkens Rom

Forum Romanum, det antikke Roms centrum, som det ser ud i dag. Rom (latin: Roma) var en af de største og vigtigste byer i Antikken.

Se Svampe og Antikkens Rom

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Svampe og Art

Arvemasse

Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.

Se Svampe og Arvemasse

Askorbinsyre

| Section8.

Se Svampe og Askorbinsyre

Aspergillus niger

Калугина Алиса Aspergillus niger er en skimmelsvamp, som er klassificeret i kuglesækordenen.

Se Svampe og Aspergillus niger

Atropin

Atropin er et alkaloid som bl.a. kan udvindes fra Galnebær (Atropa belladonna) og andre planter i Natskygge-familien (Solanaceae).

Se Svampe og Atropin

Øl

Glas med "Würzburger Hofbräu" Tuborgflasken i Hellerup kapsel Øl er en alkoholisk drik, der fremstilles ved en bryggeproces, hvori der indgår malt, vand og gær.

Se Svampe og Øl

Ægsporesvampe

Ægsporesvampe Ægsporesvampe (Oomycota, Oomycetes) er en gruppe svampe-lignende mikroorganismer.

Se Svampe og Ægsporesvampe

Bagning

Beduiner former og bager brød Anders Zorn - ''Brødbagning'' (1889) Bagning er en metode til tilberedning af fødevarer ved hjælp af tør varme gennem længere tid, normalt i en ovn, men også i varm aske eller på varme sten.

Se Svampe og Bagning

Basidiesvampe

Basidiesvampe kendetegnes ved at sporerne sidder fire sammen for enden af basidier, der i paddehatte er samlet på lamellerne på hattens underside. Basidiesvampe (Basidiomycota) er en række inden for svamperiget, der er kendetegnet ved at sporerne sidder fire sammen for enden af et såkaldt basidie.

Se Svampe og Basidiesvampe

Bikonta

Bikonta er en fylogenetisk gruppe indenfor Eukaryoterne.

Se Svampe og Bikonta

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Svampe og Biokemi

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se Svampe og Biologi

Bioluminescens

Morild (det lyseblå i horisontbuen) – glød forårsaget af en myriade af små organismer, såsom Noctiluca. Flyvende og glødende ildfluer, også kendt som ''Photinus pyralis.'' Hun af ''Lampyris noctiluca'' (Sankthansorm).

Se Svampe og Bioluminescens

Biota (taksonomi)

Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusive virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.

Se Svampe og Biota (taksonomi)

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Svampe og Blad (plantedel)

Blåskimmel

En blåskimmel med føl En blåskimmel er en hest eller pony, der har en skimlet Blåskimmel ligner lidt gråskimmel.

Se Svampe og Blåskimmel

Blåskimmelost

Blåskimmeloste fremstilles som blød ost.

Se Svampe og Blåskimmelost

Botanik

Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning.

Se Svampe og Botanik

Brød

krummen er hvidlig. Brød er en gruppe af basale fødevarer der bliver fremstillet ved bagning eller stegning.

Se Svampe og Brød

Bregne

Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.

Se Svampe og Bregne

Butansyre

Butansyre er en carboxylsyre med den kemiske formel.

Se Svampe og Butansyre

Bygning

En bygning er en menneskeskabt, fritstående og fast placeret konstruktion af tilvirkede materialer og anvendt til beboelses-, erhvervsvirksomheds-, betjenings-, opbevarings- eller tidsbegrænset opholdsformål.

Se Svampe og Bygning

Cadmium

Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.

Se Svampe og Cadmium

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Svampe og Calciumcarbonat

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Se Svampe og Cellevæg

Cellulose

Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.

Se Svampe og Cellulose

Chromalveolata

Chromalveolata er et superrige postuleret af Thomas Cavalier-Smith i 1981.Der er dog stor uenighed om denne gruppe, og der synes i 2010 at være begyndende konsensus om at Cryptophyta og Haptophyta ikke skal tilhøre denne gruppe.

Se Svampe og Chromalveolata

Cider

Somersby Cider. Cider (udtales, eller) er gæret æblemost og pæremost.

Se Svampe og Cider

Død

''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af Hugo Simberg (1896). ''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David. ''The Day of the Dead'' ("De dødes dag"), malet af William-Adolphe Bouguereau.

Se Svampe og Død

Dej

Dej Dej er en blanding af en væske (vand eller mælk, udelades i mørdej), mel og smagsstoffer og krydderier.

Se Svampe og Dej

Diploidi

Diploidi (af græsk dis.

Se Svampe og Diploidi

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

Se Svampe og DNA

DNA-sekventering

DNA-sekvensering eller den mere benyttede form DNA-sekventering er aflæsning af den genetiske kode i et bestemt stykke DNA.

Se Svampe og DNA-sekventering

Drøvtygger

Eksempler på drøvtyggere En drøvtygger er et klovdyr, som fordøjer sin føde i 2 trin, først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i en anden mave.

Se Svampe og Drøvtygger

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se Svampe og Dyr

Eddikesyre

Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.

Se Svampe og Eddikesyre

Efterår

Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.

Se Svampe og Efterår

Elias Fries

Elias Magnus Fries (født 15. august 1794 i Femsjö præstegæld i Jönköping Len, død 8. februar 1878 i Uppsala) var en svensk botaniker.

Se Svampe og Elias Fries

Enzym

date.

Se Svampe og Enzym

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Se Svampe og Etårsskud

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.

Se Svampe og Eukaryoter

Exoskelet

En cikade udskifter sit exoskelet. En voksen ørentvist med unger uden exoskelet. Exoskelet er betegnelsen for et mekanisk, stivgørende strukturelement, der sidder uden på en organisme i stedet for indeni.

Se Svampe og Exoskelet

Får

Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.

Se Svampe og Får

Fedtsyre

Spacefilling modeller af nogle fedtsyrer Sammenligning af ''trans'' isomeren (øverst) med ''cis''-isomeren af oliesyre Fedtsyrer er organiske syrer der består af lange, uforgrenede kæder af kulstofatomer med en carboxylsyregruppe (-COOH) i den ene ende.

Se Svampe og Fedtsyre

Fermentering

Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.

Se Svampe og Fermentering

FN's fødevare- og landbrugsorganisation

Logo FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) styrer den internationale kamp mod sult.

Se Svampe og FN's fødevare- og landbrugsorganisation

Folinsyre

Folinsyre er den gamle betegnelse for Folsyre.

Se Svampe og Folinsyre

Fordøjelse

Fordøjelsen er en metabolsk proces, hvor en biologisk enhed nedbryder en substans for mekanisk eller kemisk brug i kroppen.

Se Svampe og Fordøjelse

Formering

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.

Se Svampe og Formering

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Svampe og Frugt

Fungicid

Fungicid (latin: fungus.

Se Svampe og Fungicid

Fylogenetisk systematik

Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.

Se Svampe og Fylogenetisk systematik

Gærfase

Gærfase kaldes den særlige livsform, som visse svampe overgår til, når miljøet er for stresset.

Se Svampe og Gærfase

Gærsvamp

Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.

Se Svampe og Gærsvamp

Gærsvampesygdomme

Gærsvampesygdomme kan forekomme både hos mennesker og dyr.

Se Svampe og Gærsvampesygdomme

Genetik

Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.

Se Svampe og Genetik

Genotype

Arvelighed af blå og brune øjne Genotypen (arvelighedspræget) er summen af de påvirkninger, som arveanlæggene udøver på et individs observerbare egenskaber, dvs.

Se Svampe og Genotype

Glucan

Glucan er polysakkarider af D-glukosemonomerer som bindes sammen af glykosidbindinger.

Se Svampe og Glucan

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Svampe og Glukose

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Svampe og Græsk (sprog)

Grøn fluesvamp

Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) vokser i løvskove på næringsrig jordbund, hyppigst under bøg.

Se Svampe og Grøn fluesvamp

Grønalger

Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.

Se Svampe og Grønalger

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Se Svampe og Grønkorn

Grøntsag

Grøntsager Betegnelsen grøntsag eller grønsag anvendes indenfor ernæringslære og i kulinarisk sammenhæng om den gruppe af (dele af) planter, som bliver anvendt ernæringsmæssigt, men ikke regnes for at tilhøre grupperne blomst, frugt, nød, urt, krydderi, korn eller gryn.

Se Svampe og Grøntsag

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Se Svampe og Gren (plantedel)

Gyromitrin

Gyromitrin er en giftig kemisk forbindelse som forekommer i spiselig stenmorkel (Gyromitra esculenta).

Se Svampe og Gyromitrin

Halm

Halmruller uro ''puzuris'' Halmen er de strå, som bliver tilbage, når kornaksene er høstet.

Se Svampe og Halm

Haploidi

Haploidi (af græsk haploos.

Se Svampe og Haploidi

Havechampignon

Have-Champignon (Agaricus bisporus) er en almindelig svamp, der ofte benyttes som tilbehør i forarbejdede madvarer eller i salater.

Se Svampe og Havechampignon

Heksering

En heksering om et træ. En heksering er en naturligt forekommende ring f.eks.

Se Svampe og Heksering

Hektar

En fodboldbanes opmærkede område dækker et areal på 0,7140 hektar. Medregner man græskanterne uden om spillefeltet, har man et omtrentligt begreb om størrelsen af en hektar. En hektar (ha) er et areal på 10.000 kvadratmeter (m²) eller 0,01 km², hvilket er samme størrelse som et kvadrat på 100 meter × 100 meter.

Se Svampe og Hektar

Heterotrof

Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.

Se Svampe og Heterotrof

Hule

Hule En hule er et hulrum under jordoverfladen.

Se Svampe og Hule

Humleæder

Humleæderen (Hepialus humuli) er en natsommerfugl i familien Rodædere (Hepialidae).

Se Svampe og Humleæder

Husdyr

Husdyr er dyr, der igennem generationer har tilpasset sig mennesker (se domesticering).

Se Svampe og Husdyr

Hyfe

En hyfe er de en- eller flercellede forgrenede tråde, der tilsammen danner svampes mycelium.

Se Svampe og Hyfe

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Svampe og Ilt

Insekter

guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.

Se Svampe og Insekter

Insektskimmel-familien

Insektskimmel-familien (Entomophthoraceae) er en familie blandt svampene, som rummer 14 slægter.

Se Svampe og Insektskimmel-familien

Integrated Taxonomic Information System

thumb Integrated Taxonomic Information System, ITIS, er en organisation der samler information om planter, dyr, svampe og mikroorganismer.

Se Svampe og Integrated Taxonomic Information System

Isogami

Isogami betegner organismer som har ens kønsceller, hvilket står i modsætning til anisogami.

Se Svampe og Isogami

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Svampe og Jord

Karl Johan (svamp)

Karl Johan svamp, populær-navn for svampearten spiselig rørhat, Boletus edulis.

Se Svampe og Karl Johan (svamp)

Kønscelle

En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.

Se Svampe og Kønscelle

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Se Svampe og Kina

Kinesisk snyltekølle

Kinesisk snyltekølle (Ophiocordyceps sinensis) er en svampeart, der er kendt for at leve som parasit på sommerfuglelarver, der herefter dør og mumificeres.

Se Svampe og Kinesisk snyltekølle

Kitin

Kitinmolekylets struktur Kitin er det typiske grundmateriale i cellevæggene hos svampe.

Se Svampe og Kitin

Kladogram

Kladogrammer kan vises forskelligt, og trods den ydre forskel er disse to således identiske, hvad angår de informationer, de videregiver. Et kladogram viser slægtskabsforhold grafisk, men fremstillingen afviger på følgende måde fra evolutionære stamtræer.

Se Svampe og Kladogram

Koblingssvampe

Koblingssvampene (Zygomycota) er en række blandt svampene.

Se Svampe og Koblingssvampe

Kommensalisme

Klovnefisk i en søanemone. Kommensalisme er et ord, som er dannet ud fra latin commensalis.

Se Svampe og Kommensalisme

Korn

Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.

Se Svampe og Korn

Kostfibre

Kostfibre er delvis ufordøjelige kulhydrater fra planter, som i modsætning til stivelse og sukker ikke nedbrydes af tyndtarmens enzymer.

Se Svampe og Kostfibre

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Svampe og Kuldioxid

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Svampe og Kulhydrat

Lav (symbiotisk organisme)

Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.

Se Svampe og Lav (symbiotisk organisme)

Løg

Forskellige typer af løg. Løg er en af de ældste grøntsager kendt af mennesket og findes i flere forskellige varianter, der alle stammer fra plantearten kepaløg (Allium cepa).

Se Svampe og Løg

Leddyr

Leddyr (Arthropoda) er en række af dyr, der bl.a. er karakteriseret ved at være segmenterede og have et ydre skelet bestående af kitinJespersen, Å.

Se Svampe og Leddyr

Lever

Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.

Se Svampe og Lever

Lipid

Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Se Svampe og Lipid

Livscyklus

Eksempler på diplonte individer som resultater af ''diplontisk livscyklus''. En livscyklus er den periode, der dækker én generation af en organisme indbefattet dens reproduktion, hvad enten det sker ukønnet eller kønnet.

Se Svampe og Livscyklus

Mad

Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.

Se Svampe og Mad

Masseproduktion

Masseproduktion af fly Masseproduktion er betegnelsen for produktionen af en stor mængde af et standardiseret produkt.

Se Svampe og Masseproduktion

Materiale

Et materiale er et element i en konstruktion inden for produktion eller fabrikation.

Se Svampe og Materiale

Mave

Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes.

Se Svampe og Mave

Metanol

Metanol, methanol (Kemisk Ordbog) eller træsprit (trivialnavn) er en organisk forbindelse, som klassificeres som en alkohol.

Se Svampe og Metanol

Mikroorganisme

En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.

Se Svampe og Mikroorganisme

Miljø

En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.

Se Svampe og Miljø

Monofyletisk gruppe

Kladogram over en monofyletisk gruppe En monofyletisk gruppe betegner inden for fylogenetisk systematik en gruppe organismer, som indeholder alle efterkommerne af en stamform og ingen andre.

Se Svampe og Monofyletisk gruppe

Morfologi (biologi)

Linnés første klassificering af planterne.1. Blomsterbund2. Bægerblade3. Kronblade4. Støvdragere (hanlig del)5. Frugtanlæg (hunlig del) Morfologien (af græsk μορφή, morphé.

Se Svampe og Morfologi (biologi)

Mosser

Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.

Se Svampe og Mosser

Mutualisme (økologi)

Fugle, der spiser parasitter i drøvtyggerens pels er et eksempel på mutalisme Mutualisme er inden for økologien et tæt samvirke, som begge organismer har en vis fordel af.

Se Svampe og Mutualisme (økologi)

Mycelium

Heksering af svampe, der klart indikerer den ringformede vækst og udbredelse af den underjordiske myceliumstruktur Mycelium hos arten almindelig østershat (''Pleurotus ostreatus'') Mycelium (af græsk mykes.

Se Svampe og Mycelium

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Se Svampe og Mykorrhiza

Mykotoksin

Skimmel på korn Mykotoksin er en gruppe af giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, hvis toksiditet varierer kraftigt.

Se Svampe og Mykotoksin

Naturskov

Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.

Se Svampe og Naturskov

Naturtyper i Danmark

Draved i Sønderjylland. Det danske landskab er af Natura 2000 inddelt i naturtyper, der i en officiel klassifikation dels har en benævnelse, dels et kodenummer.

Se Svampe og Naturtyper i Danmark

Nedbrydere

træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.

Se Svampe og Nedbrydere

Niacin

Niacins kemiske struktur Niacin eller B3vitamin kan produceres i næsten alle organismer fra planter til mennesket.

Se Svampe og Niacin

Nomenklatur

En nomenklatur er en fortegnelse over anvendte ord og udtryk inden for et fag.

Se Svampe og Nomenklatur

Nordlige halvkugle

Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.

Se Svampe og Nordlige halvkugle

Nyre

Nyren1.Nyremarv (lat. medulla renalis) 2.Interlobulære arterier 3. Nyrearterien (lat. a. renalis) 4. Nyrevene (v. renalis)5. Nyreåbning (lat. hilum renale)6. Nyrebækken (lat. pelvis renalis)7. Urinleder (ureter) 8. Calices minores 9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)10.Nedre nyrepol 11.

Se Svampe og Nyre

Opisthokonta

Opisthokonta er en stor gruppe af heterotrofe eukaryote organismer, som – foruden flere små encellede grupper – omfatter to af de mest succesrige, flercellede organismegrupper, dyr og svampe.

Se Svampe og Opisthokonta

Oregon

Oregon er en amerikansk delstat med Salem som hovedstad, mens Portland er delstatens største by.

Se Svampe og Oregon

Organisk forbindelse

Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Se Svampe og Organisk forbindelse

Organisk materiale

Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.

Se Svampe og Organisk materiale

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Se Svampe og Organisme

Ost

Et fad med mange forskellige slags oste. Ost er et fødemiddel lavet af mælk fra forskellige dyr ved at syrne den med osteløbe eller mælkesyrebakterier.

Se Svampe og Ost

Paddehat

En paddehat Paddehat er den populære betegnelse for visse svampes frugtlegemer, med en bestemt form bestående af hat og stok.

Se Svampe og Paddehat

Parafyletisk gruppe

Kladogram over en parafyletisk gruppe En parafyletisk gruppe betegner inden for fylogenetisk systematik en gruppe organismer, som indeholder nogle, men ikke alle efterkommerne af en stamform.

Se Svampe og Parafyletisk gruppe

Pesticid

Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige.

Se Svampe og Pesticid

Petriskål

Petriskål En Petriskål er en lav, rund skål af enten glas eller plastik, der bruges til at studere mikrobiologisk cellekultur; det være sig fra dyr, planter, bakterier eller svampe.

Se Svampe og Petriskål

Piskesvampe

Piskesvampe (Chytridiomycota): producerer bevægelige, nøgne celler, zoosporer.

Se Svampe og Piskesvampe

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Svampe og Planter

Plantesygdomme

Meldug på et blad af Spids-Løn er et godt eksempel på en plantesygdom. Plantesygdomme er de sygdomme, som rammer de dyrkede planter.

Se Svampe og Plantesygdomme

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Svampe og Protein

Protozoer

Protozoer (Protozoa) er encellede organismer med cellekerne.

Se Svampe og Protozoer

Psilocybinsvampe

Psilocybinsvampe er en betegnelse for visse arter af svampe, der indeholder psykoaktive stoffer, fx psilocybin.

Se Svampe og Psilocybinsvampe

Psykedeliske stoffer

Visse svampe har psykedelisk virkning Betegnelsen psykedeliske stoffer bruges om en gruppe psykoaktive, eller såkaldt "bevisthedsudvidende" stoffer såsom LSD.

Se Svampe og Psykedeliske stoffer

Række (biologi)

Række (phylum, flertal phyla) er i biologien en taksonomisk kategori omfattende en eller flere klasser.

Se Svampe og Række (biologi)

Rød fluesvamp

Rød fluesvamp (Amanita muscaria) er en af de store, danske hatsvampe.

Se Svampe og Rød fluesvamp

Rørhat-ordenen

Rørhat-ordenen (Boletales) er en orden af svampe med over 1300 arter der kan være ret forskellige.

Se Svampe og Rørhat-ordenen

Rørhat-slægten

Rørhat (Boletus) er svampeslægt, som tilhører rørhat-ordenen.

Se Svampe og Rørhat-slægten

Riboflavin

Riboflavin FAD Riboflavin eller B-vitamin2 (tidligere G-vitamin) er et vandopløseligt vitamin.

Se Svampe og Riboflavin

Rige (biologi)

Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.

Se Svampe og Rige (biologi)

Ringorm

Ringorm er en sygdom, der ikke er forårsaget af orm men derimod af en svamp.

Se Svampe og Ringorm

Rodfordærver

Rodfordærver (Heterobasidion annosum) betragtes som den økonomisk set mest alvorlige skadegører på den nordlige halvkugle.

Se Svampe og Rodfordærver

Saccharomyces cerevisiae

Saccharomyces cerevisiae er en art gærsvamp.

Se Svampe og Saccharomyces cerevisiae

Salmonsens Konversationsleksikon

Halvdelen af bindene af 2. udgaven af ''Salmonsens Konversationsleksikon''. Indbindingen på er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder til bogbind. Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.

Se Svampe og Salmonsens Konversationsleksikon

Sæksvampe

Dannelse af en sporesæk (ascus) fra hyfer af en sæksporesvamp Sæksvampe eller sæksporesvampe (Ascomycota) er en række inden for svamperiget, der er kendetegnet ved, at sporerne dannes i særlige sporesække (kaldet asci; ascus i ental) med normalt otte sporer i hver sæk.

Se Svampe og Sæksvampe

Skimmelsvamp

Nektariner, der er angrebet af to forskellige skimmelsvampe Skimmelsvamp er et samlebegreb, som bruges inden for mikrobiologien om en gruppe af svampe, der har stor betydning for mennesker på grund af deres levevis i bestemte, økologiske nicher.

Se Svampe og Skimmelsvamp

Skovbrug

Skovarbejder Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.

Se Svampe og Skovbrug

Skræppe

Skræppe (Rumex) er udbredt med 200 arter af enårige, toårige og flerårige urter (stauder) over hele den nordlige halvkugle.

Se Svampe og Skræppe

Slimsvampe

Stilkede kølleformede sporangier hos rødbrun støvkølle (''Stemonitis axifera'') Slimsvampe eller ægte slimsvampe (Myxomycytes eller Myxogastria eller Myxogastrea) er en gruppe indenfor svampedyrene.

Se Svampe og Slimsvampe

Snehvid fluesvamp

Snehvid fluesvamp (Amanita virosa) vokser i løvskove på næringsrig jordbund, hyppigst under bøg.

Se Svampe og Snehvid fluesvamp

Snylter

Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.

Se Svampe og Snylter

Sommer

Badestrand. Sommer er den del af året, hvor den nordlige (henholdsvis den sydlige) halvkugle vender i retning mod solen.

Se Svampe og Sommer

Sortbæger

Sortbæger (Pseudoplectania nigrella) er en svamp der blandt andet kan findes i Danmark.

Se Svampe og Sortbæger

Spore (botanik)

Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.

Se Svampe og Spore (botanik)

Sporeplanter

Betegnelsen sporeplante betegner de planter der formerer sig ved sporer frem for at formere sig ved frø.

Se Svampe og Sporeplanter

Sporstof

Sporstoffer er elementer der vides at have betydning for mennesker og dyrs ernæring i ganske små mængder (spor).

Se Svampe og Sporstof

Stofkredsløb

Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.

Se Svampe og Stofkredsløb

Stramenopila

Stramenopila eller Chromista er en overordnet gruppe eukaryoter, og kan betragtes som et biologisk rige på linje med planteriget, og beslægtet hermed.

Se Svampe og Stramenopila

Sukker

Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.

Se Svampe og Sukker

Surdej

Surdej Surdej er en symbiotisk kultur af mælkesyrebakterier (Lactobacillus spp.) og gærsvampe, der anvendes som hævemiddel ved brødbagning.

Se Svampe og Surdej

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se Svampe og Svampe

Svampedyr

Svampedyr (Mycetozoa) er en infrarække af protozoer, i rækken Amoebozoa.

Se Svampe og Svampedyr

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Se Svampe og Symbiose

Systematik (biologi)

Systematikken er inden for biologien studiet af livets mangfoldighed og de levende organismers indbyrdes slægtskab, klassifikation og navngivning.

Se Svampe og Systematik (biologi)

Taksonomi

Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.

Se Svampe og Taksonomi

Tamkvæg

Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).

Se Svampe og Tamkvæg

Tågetragthat

Tågetragthat (Clitocybe nebularis) er en hatsvamp, som er en af verdens vigtigste nedbrydere af døde plantedele.

Se Svampe og Tågetragthat

Tiamin

Tiamin, thiamin eller B1 vitamin er en farveløs kemisk forbindelse, som blev opdaget af den japanske videnskabsmand Umetaro Suzuki.

Se Svampe og Tiamin

Trøffel

Sort Périgord-trøffel Trøffel er en fællesbetegnelse for en række arter af underjordiske, knoldformede svampe, som vokser på rødderne af visse træarter.

Se Svampe og Trøffel

Trichoderma

Trichoderma er det anamorfe stadium af den svampegruppe, hvis teleomorfe (hatsvampe-) stadie kendes som Hypocrea.

Se Svampe og Trichoderma

Tungmetal

Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.

Se Svampe og Tungmetal

Tyttebær

Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark f.eks.

Se Svampe og Tyttebær

Ukrudt

Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".

Se Svampe og Ukrudt

Unikonta

Unikonta er en fylogenetisk gruppe indenfor Eukaryoterne.

Se Svampe og Unikonta

Uorganisk

Et stof som er uorganisk, er et stof som ikke primært er lavet af karbon og hydrogen.

Se Svampe og Uorganisk

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Svampe og USA

Vakuole

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.

Se Svampe og Vakuole

Vaskemiddel

Et vaskemiddel er et rengøringsmiddel, som er specielt fremstillet til rengøring af tekstiler.

Se Svampe og Vaskemiddel

Vin

Vin fra Syditalien Vin er en fællesbetegnelse for alkoholiske drikke fremstillet ved gæring af druer, som er bærrene fra forskellige arter af vinstok.

Se Svampe og Vin

Violet hekseringshat

Violet hekseringshat (Lepista nuda) er en almindeligt forekommende lamelsvamp i Ridderhat-familien.

Se Svampe og Violet hekseringshat

Vitamin D

Cholecalciferol, vitamin D3, der dannes i menneskekroppen Vitamin D (eller calciferol) optages i inaktiv form gennem kosten eller dannes ved solbestråling af huden.

Se Svampe og Vitamin D

1710

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1710 (tal).

Se Svampe og 1710

1940'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne – 1940'erne – 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne År: 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 -----.

Se Svampe og 1940'erne

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Se Svampe og 20. århundrede

Se også

Riger (biologi)

Også kendt som Fungi, Mycota, Mykolog, Mykologi, Mykologisk, Spore (svampe), Svamp, Svampefrugtlegeme, Svampekim, Svamperiget, Svamperiget (Mycota), Svampespore.

, Eukaryoter, Exoskelet, Får, Fedtsyre, Fermentering, FN's fødevare- og landbrugsorganisation, Folinsyre, Fordøjelse, Formering, Frugt, Fungicid, Fylogenetisk systematik, Gærfase, Gærsvamp, Gærsvampesygdomme, Genetik, Genotype, Glucan, Glukose, Græsk (sprog), Grøn fluesvamp, Grønalger, Grønkorn, Grøntsag, Gren (plantedel), Gyromitrin, Halm, Haploidi, Havechampignon, Heksering, Hektar, Heterotrof, Hule, Humleæder, Husdyr, Hyfe, Ilt, Insekter, Insektskimmel-familien, Integrated Taxonomic Information System, Isogami, Jord, Karl Johan (svamp), Kønscelle, Kina, Kinesisk snyltekølle, Kitin, Kladogram, Koblingssvampe, Kommensalisme, Korn, Kostfibre, Kuldioxid, Kulhydrat, Lav (symbiotisk organisme), Løg, Leddyr, Lever, Lipid, Livscyklus, Mad, Masseproduktion, Materiale, Mave, Metanol, Mikroorganisme, Miljø, Monofyletisk gruppe, Morfologi (biologi), Mosser, Mutualisme (økologi), Mycelium, Mykorrhiza, Mykotoksin, Naturskov, Naturtyper i Danmark, Nedbrydere, Niacin, Nomenklatur, Nordlige halvkugle, Nyre, Opisthokonta, Oregon, Organisk forbindelse, Organisk materiale, Organisme, Ost, Paddehat, Parafyletisk gruppe, Pesticid, Petriskål, Piskesvampe, Planter, Plantesygdomme, Protein, Protozoer, Psilocybinsvampe, Psykedeliske stoffer, Række (biologi), Rød fluesvamp, Rørhat-ordenen, Rørhat-slægten, Riboflavin, Rige (biologi), Ringorm, Rodfordærver, Saccharomyces cerevisiae, Salmonsens Konversationsleksikon, Sæksvampe, Skimmelsvamp, Skovbrug, Skræppe, Slimsvampe, Snehvid fluesvamp, Snylter, Sommer, Sortbæger, Spore (botanik), Sporeplanter, Sporstof, Stofkredsløb, Stramenopila, Sukker, Surdej, Svampe, Svampedyr, Symbiose, Systematik (biologi), Taksonomi, Tamkvæg, Tågetragthat, Tiamin, Trøffel, Trichoderma, Tungmetal, Tyttebær, Ukrudt, Unikonta, Uorganisk, USA, Vakuole, Vaskemiddel, Vin, Violet hekseringshat, Vitamin D, 1710, 1940'erne, 20. århundrede.