Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Fulleren

Indeks Fulleren

540 Fullerener er en gruppe af kulstofallotroper, som forekommer naturligt.

14 relationer: Allotropi, Aromatisk forbindelse, Buckminsterfulleren, Carbon, Carcerand, Cylinder (geometri), Grafen, Grafit, Kugle, Kulbrinte, Kulstof-nanorør, Molekyle, Naturlig forekomst, Sumformel.

Allotropi

Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.

Ny!!: Fulleren og Allotropi · Se mere »

Aromatisk forbindelse

Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.

Ny!!: Fulleren og Aromatisk forbindelse · Se mere »

Buckminsterfulleren

Buckminsterfulleren C60 Buckminsterfulleren er en allotrop form af carbon med formlen C60, hvor molekylet består af 60 carbonatomer i en symmetrisk kugleform.

Ny!!: Fulleren og Buckminsterfulleren · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Fulleren og Carbon · Se mere »

Carcerand

Kompleksstrukturen af nitrobenzen bundet i en hemicarcerand som rapporteret af Nobelpristageren Donald J. Cram og kollegaer i 1987 Syntese af en carcerand fra to calixarener En carcerand er et "værts"-molekyle, der danner et stabilt molekylært kompleks med et andet molekyle, et "gæste"-molekyle, der er helt indesluttet og fastholdt, og som ikke kan undslippe, selv ved høje temperaturer.

Ny!!: Fulleren og Carcerand · Se mere »

Cylinder (geometri)

En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).

Ny!!: Fulleren og Cylinder (geometri) · Se mere »

Grafen

Model af grafen Grafen eller grafén er et ét-atomigt Carbon-lag, der består udelukkende af carbonatomer med sp2-bindinger i et regulært heksagonalt gitter og frit bevægelige π-elektroner.

Ny!!: Fulleren og Grafen · Se mere »

Grafit

right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.

Ny!!: Fulleren og Grafit · Se mere »

Kugle

Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.

Ny!!: Fulleren og Kugle · Se mere »

Kulbrinte

Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.

Ny!!: Fulleren og Kulbrinte · Se mere »

Kulstof-nanorør

Animation af et eksempel på et kulstofnanorørs atomstruktur. Knuderne illustrerer kulstofatomer og stregerne mellem dem illustrerer kovalente atombindinger. Kulstof-nanorør (kulstofnanorør, carbonnanorør) er cylindriske strukturer, baseret på fullerenernes opbygning (herunder Buckyballs).

Ny!!: Fulleren og Kulstof-nanorør · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Ny!!: Fulleren og Molekyle · Se mere »

Naturlig forekomst

I kemi refererer naturlig forekomst til udbredelsen af de enkelte isotoper af et grundstof som det naturligt forefindes på en planet.

Ny!!: Fulleren og Naturlig forekomst · Se mere »

Sumformel

En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.

Ny!!: Fulleren og Sumformel · Se mere »

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »