Indholdsfortegnelse
24 relationer: Allotropi, Aminosyre, Atom, Carbyn, Carcerand, Elektrisk ladning, Elektron, Elektrostatisk kraft, Fulleren, Grafen, Grundstof, Heteronuklear, Homonuklear, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk polaritet, Kovalent binding, Kulhydrat, Kulstof-nanorør, Metan, Nukleinsyre, Polysakkarid, Protein, Salt (kemi).
- Kemi
- Molekyler
- Stof (fysik)
Allotropi
Otte allotrope former af kulstof: a) Diamant, b) Grafit, c) Lonsdaleit (hexagonal diamant fra meteoritter, d) C60 (Buckminsterfulleren eller buckyball), e) C540, f) C70, g) Amorf kulstof og h) kulstof nanotube eller buckytube Allotropi betegner det fænomen at et grundstof kan optræde i flere kemisk forskellige strukturer.
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Carbyn
Carbyn eller acetylensk carbon er carbon-kæder (kulstof-kæder) med mange tusinde kulstof-atomer på række.
Carcerand
Kompleksstrukturen af nitrobenzen bundet i en hemicarcerand som rapporteret af Nobelpristageren Donald J. Cram og kollegaer i 1987 Syntese af en carcerand fra to calixarener En carcerand er et "værts"-molekyle, der danner et stabilt molekylært kompleks med et andet molekyle, et "gæste"-molekyle, der er helt indesluttet og fastholdt, og som ikke kan undslippe, selv ved høje temperaturer.
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Molekyle og Elektrisk ladning
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektrostatisk kraft
Elektrostatiske kræfter er en kraft man kan "mærke", når man bevæger sig ned i nano-verdenen.
Se Molekyle og Elektrostatisk kraft
Fulleren
540 Fullerener er en gruppe af kulstofallotroper, som forekommer naturligt.
Grafen
Model af grafen Grafen eller grafén er et ét-atomigt Carbon-lag, der består udelukkende af carbonatomer med sp2-bindinger i et regulært heksagonalt gitter og frit bevægelige π-elektroner.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Heteronuklear
Illustration af heteronukleare molekyler Heteronukleare molekyler, er molekyler der indeholder to eller flere forskellige grundstoffer.
Homonuklear
Homonukleare molekyler indeholder kun ét grundstof, dog indeholder molekylet flere atomer.
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Molekyle og Kemisk forbindelse
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Se Molekyle og Kemisk polaritet
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Molekyle og Kovalent binding
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Kulstof-nanorør
Animation af et eksempel på et kulstofnanorørs atomstruktur. Knuderne illustrerer kulstofatomer og stregerne mellem dem illustrerer kovalente atombindinger. Kulstof-nanorør (kulstofnanorør, carbonnanorør) er cylindriske strukturer, baseret på fullerenernes opbygning (herunder Buckyballs).
Se Molekyle og Kulstof-nanorør
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
Polysakkarid
3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Se også
Kemi
- Ækvivalentvægt
- Allotropi
- Atom
- Grøn kemi
- Grundstof
- Kemi
- Kemisk blanding
- Kemisk forbindelse
- Kemisk reaktion
- Krystallografi
- Metallegering
- Miljøkemi
- Molekyle
- Naturprodukt
- Organisk kemi
- Reaktionsskema
- Stereokemi
- Syntese (kemi)
- Thomasprocessen
Molekyler
- Biomolekyle
- Heteronuklear
- Molekyle
Stof (fysik)
Også kendt som Molekylar, Molekylart, Molekyler, Molekylær, Molekylært, Stof (kemi).