Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Harer og kaniner

Indeks Harer og kaniner

Harer og kaniner er små pattedyr der tilhører familien (Leporidae).

13 relationer: Chordater, Dyr, Eukaryoter, Europæisk hare, Haren (stjernebillede), Pattedyr, Polarhare, Snehare, Sneskohare, Støttetandede, Stjernebillede, Tamkanin, Vildkanin.

Chordater

Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.

Ny!!: Harer og kaniner og Chordater · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Ny!!: Harer og kaniner og Dyr · Se mere »

Eukaryoter

Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.

Ny!!: Harer og kaniner og Eukaryoter · Se mere »

Europæisk hare

Den europæiske hare (Lepus europaeus), eller blot kaldt haren, er en hareart, der findes i Europa samt som indført art i både Australien, Syd- og Nordamerika.

Ny!!: Harer og kaniner og Europæisk hare · Se mere »

Haren (stjernebillede)

Haren (Lepus) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.

Ny!!: Harer og kaniner og Haren (stjernebillede) · Se mere »

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Ny!!: Harer og kaniner og Pattedyr · Se mere »

Polarhare

Polarhare (Lepus arcticus) er en hare, der lever i polarklimaet i Grønland og det nordlige Canada.

Ny!!: Harer og kaniner og Polarhare · Se mere »

Snehare

En snehare (Lepus timidus) eller nordhare har en kropslængde fra 46 cm til 60 cm.

Ny!!: Harer og kaniner og Snehare · Se mere »

Sneskohare

Sneskohare i vinterpels. Amerikansk sneskohare eller sneskohare (Lepus americanus) er en hare, der lever i Nordamerika.

Ny!!: Harer og kaniner og Sneskohare · Se mere »

Støttetandede

Støttetandede eller Haredyr (latin: Lagomorpha) er en pattedyrorden, hvor overmundens fire fortænder sidder parvis bag hinanden.

Ny!!: Harer og kaniner og Støttetandede · Se mere »

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). Stjernebillede kaldes hvert af de områder som nattehimlen er opdelt i. Stjernebilleder er et praktisk hjælpemiddel for astronomer når de ønsker at fortælle omtrent hvor på himmelen en observation er gjort.

Ny!!: Harer og kaniner og Stjernebillede · Se mere »

Tamkanin

Kvinde med kanin. Tamkaninen (Oryctolagus cuniculus) er det tredjemest populære kæledyr i Danmark.

Ny!!: Harer og kaniner og Tamkanin · Se mere »

Vildkanin

Vildkanin eller europæisk vildkanin (Oryctolagus cuniculus) hører ligesom hare til ordenen støttetandede.

Ny!!: Harer og kaniner og Vildkanin · Se mere »

Omdirigeringer her:

Harefamilien, Harer, Leporidae, Lepus.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »