Indholdsfortegnelse
43 relationer: Abonnement, Almenbegreb, Analytiske domme, Begreb, David Hume, Dialektik, Don Giovanni, Eksistentialisme, Empiri, Enten - Eller, Fænomen, Filosofi, Firkant, Fysik, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Gottfried Wilhelm Leibniz, Heideggerske begreber, Immanuel Kant, Julius Cæsar, Kausalitet, Kontradiktionsprincippet, Kristendom, Kronologi, Kvantitet, Linje, Menneske, Negation, Ontologi (filosofi), Paradoks, Prædikat, Proces, Pseudonym, Rubicon, Søren Kierkegaard, Subjekt, Tautologi, Tid, Transcendent, Tysk idealisme, Uendelighed, Universalieproblemet, Videnskab, 1817.
Abonnement
Et abonnement er en aftale om en løbende levering af et produkt eller service for en given periode, ofte flere måneder.
Almenbegreb
Almenbegreb er ifølge ordbogen et "begreb som dækker en bestemt type af genstande, individer eller fænomener, og som af de fleste mennesker forstås og opfattes som klart afgrænset".
Se Hegels logik og Almenbegreb
Analytiske domme
Analytiske domme er betegnelser der bruges i den erkendelsesteoretiske filosofi.
Se Hegels logik og Analytiske domme
Begreb
Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
Dialektik
Dialektik kommer af det græske ord dialegesthai, som betyder "at føre samtale".
Don Giovanni
Don Juan (italiensk originaltitel: Il dissoluto punito ossia Don Giovanni (på dansk: Den straffede vellystning)) er en opera komponeret af Mozart, med libretto af Lorenzo da Ponte.
Se Hegels logik og Don Giovanni
Eksistentialisme
Eksistentialisme er en retning inden for filosofi og litteratur, der især er repræsenteret af de to franske filosoffer og forfattere Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir.
Se Hegels logik og Eksistentialisme
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Enten - Eller
Enten – Eller er skrevet af den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard og udgivet den 20. februar 1843.
Se Hegels logik og Enten - Eller
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Firkant
Seks firkanter. En firkant En firkant er en betegnelse for alle geometriske plane figurflader afgrænset og inkludering af fire retliniede sider.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Hegels logik og Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Se Hegels logik og Gottfried Wilhelm Leibniz
Heideggerske begreber
Den tyske tænker Martin Heidegger er kendt for sit lange forsøg på at stille spørgsmålet om, og begribe meningen med væren.
Se Hegels logik og Heideggerske begreber
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Hegels logik og Immanuel Kant
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Hegels logik og Julius Cæsar
Kausalitet
Kausalitet (af latin: "causa") er det at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning.
Kontradiktionsprincippet
Kontradiktionsprincippet eller modsigelsens grundsætning er et logisk princip, som påpeger, at noget ikke kan være både én ting og dets modsætning på samme tid.
Se Hegels logik og Kontradiktionsprincippet
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kronologi
Kronologi (χρόνος, chronos tid og λόγος, lógos ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på.
Kvantitet
Kvantitet angives i mængder, størrelser, længder, mål og vægt.
Linje
En linje i et koordinatsystem. Linje (tidligere også stavet) er i geometrien samtlige punkter mellem to punkter samt i forlængelsen heraf.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Negation
Negation betyder nægtelse og betegner så at sige det modsatte af noget.
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Se Hegels logik og Ontologi (filosofi)
Paradoks
Paraboks med det overflødige felt Ordet paradoks kommer af græsk para.
Prædikat
Prædikat har flere betydninger.
Proces
En proces er et forløb, hvor noget sker.
Pseudonym
Et pseudonym (fra græsk, ψευδώνυμο, psewdónimo "falsk navn") eller et alias (fra latin alius "en anden") eller nom de guerreer (fransk "krigsnavn") et fiktivt navn, der af forskellige årsager anvendes i stedet for det faktiske.
Rubicon
Rubicons formodede placering (Rubico, på italiensk Rubicone) er et gammelt latinsk navn på en lille flod nord i det nuværende Norditalien.
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.
Se Hegels logik og Søren Kierkegaard
Subjekt
Subjekt kan henvise til flere artikler.
Tautologi
I logik er en tautologi (fra græsk ταυτολογία tautologia "samme sag") et logisk udsagn, der er sandt for alle tildelinger af værdier til udtrykket.
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Transcendent
Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.
Se Hegels logik og Transcendent
Tysk idealisme
Tysk idealisme, også kaldt den tyske idealisme, var en filosofisk strømning i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet, med rødder i dele af Immanuel Kants filosofi.
Se Hegels logik og Tysk idealisme
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Se Hegels logik og Uendelighed
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Hegels logik og Universalieproblemet
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
1817
Året 1817 startede på en onsdag.