Indholdsfortegnelse
21 relationer: Anatomi, Botanik, Docent, Doctor philosophiæ, Greifswald, Insekter, Lærebog, Leonard Landois, Münster, Museum, Naturvidenskab, Præst, Professor, Teologi, Tyske Kejserrige, Westfälische Wilhelms-Universität, Zoologi, 1835, 19. april, 1905, 20. januar.
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning.
Docent
En docent er en underviser ved en højere læreanstalt på universitetsniveau, som rangerer mellem lektor og professor.
Doctor philosophiæ
Doctor philosophiae, dr.phil. (Danmark) eller dr.philos. (Norge), er en doktorgrad ved universiteter i Danmark og Norge, der har rødder tilbage til 1824.
Se Hermann Landois og Doctor philosophiæ
Greifswald
Greifswald er en universitetsby i det nordøstlige Tyskland, beliggende som kreisfri by i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.
Se Hermann Landois og Greifswald
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Se Hermann Landois og Insekter
Lærebog
En lærebog i Komipermjakisk for elever i 7.-8. klasse. En lærebog er en bog, der bruges som læremiddel.
Leonard Landois
Leonard Landois (født 1. december 1837 i Münster i Westfalen, død 16. november 1902 i Greifswald) var en tysk fysiolog.
Se Hermann Landois og Leonard Landois
Münster
Münster er en by i Tyskland den nordlige del af delstaten Nordrhein-Westfalen og er en kredsfri by.
Museum
Musée d'Orsay i Paris. Nationalmuseum. Museum (latinisering af det græske museion: sted eller tempel dedikeret til muserne) er en permanent institution med almennyttigt formål (non-profit), der virker for samfundet og dets udvikling, er åben for offentligheden, og som forsker i, indsamler, bevarer, formidler og udstiller materielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser i studie-, uddannelses- og adspredelsesøjemed.
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Hermann Landois og Naturvidenskab
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Professor
En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.
Se Hermann Landois og Professor
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Se Hermann Landois og Tyske Kejserrige
Westfälische Wilhelms-Universität
Slottet i Münster er hovedbygningen for WWU-universitetet Westfälische Wilhelms-Universität (WWU) i Münster er med 39.000 studerende og omkring 120 fag et af de største universiteter i Tyskland, efter Universität zu Köln og Ludwig-Maximilians-Universität.
Se Hermann Landois og Westfälische Wilhelms-Universität
Zoologi
Zoologi - læren om dyreriget - er et omfattende fag Zoologi er videnskaben om dyrene.
1835
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1835 (tal).
19. april
19.
Se Hermann Landois og 19. april
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
20. januar
20.
Se Hermann Landois og 20. januar