Indholdsfortegnelse
59 relationer: Antikken, Aristoteles, Arkimedes, Astrobiologi, Astronomi, Bevægelse (fysik), Biologi, Bioteknologi, Datalogi, DNA, Effekt (fysik), Eksperiment, Empiri, Energi, Entropi, Fakultet (universitet), Fysik, Galileo Galilei, Geocentriske verdensbillede, Geografi, Geologi, Geovidenskab, Gravitation, Heliocentrisme, Humaniora, Hypotese, Ideal, Induktion (metode), Industrialisering, Kausalitet, Kemi, Kontinentalplade, Korrelation, Lægevidenskab, Logik, Luftmodstand, Matematik, Middelalderen, Model (matematik), Molekylærbiologi, Nanoteknologi, Natur, Naturvidenskabelig metode, Næbdyr, Objektivitet, Ockhams ragekniv, Oplysningstiden, Renæssancen, Samfundsvidenskab, Skolastik, ... Expand indeks (9 mere) »
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Naturvidenskab og Aristoteles
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Se Naturvidenskab og Arkimedes
Astrobiologi
Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.
Se Naturvidenskab og Astrobiologi
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Naturvidenskab og Astronomi
Bevægelse (fysik)
En racerbil er bygget til at kunne opnå en højere fart end andre biler. Bevægelse er ændring i position over tid.
Se Naturvidenskab og Bevægelse (fysik)
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Bioteknologi
Bioteknologi eller blot biotek er teknologi baseret på biologi, specielt når den bliver brugt i landbrugs-, fødevare- og medicinalindustrien.
Se Naturvidenskab og Bioteknologi
Datalogi
Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Effekt (fysik)
Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.
Se Naturvidenskab og Effekt (fysik)
Eksperiment
Et eksperiment er en velkontrolleret fremgangsmåde som indgår i den videnskabelige metode, og består af et sæt af handlinger, observationer og fortolkninger, som udføres for at afgøre gyldigheden af en hypotese eller undersøge kausale forhold mellem fænomener.
Se Naturvidenskab og Eksperiment
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Entropi
Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.
Fakultet (universitet)
Et fakultet er en afdeling af et universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution, normalt den øverste opdeling i institutionens organisation og ofte indeholdende et eller flere institutter eller andre underopdelinger.
Se Naturvidenskab og Fakultet (universitet)
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Naturvidenskab og Galileo Galilei
Geocentriske verdensbillede
Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).
Se Naturvidenskab og Geocentriske verdensbillede
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geologi
p.
Geovidenskab
Jorden set fra Apollo 17. Geovidenskab er en samlet betegnelse for de videnskabelige discipliner indenfor planetologien, der beskæftiger sig med Jorden, dens historie, fysiske forhold samt de processer, der finder sted på eller omkring dens overflade.
Se Naturvidenskab og Geovidenskab
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Naturvidenskab og Gravitation
Heliocentrisme
Heliocentrisk verdensbillede med Solen som universets midtpunkt (Billede fra Andreas Cellarius: ''Harmonia Macrocosmica'') Heliocentrisme er et verdensbillede, der placerer Solen (af græsk: Helios) i centrum af solsystemet og universet.
Se Naturvidenskab og Heliocentrisme
Humaniora
Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur.
Se Naturvidenskab og Humaniora
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Ideal
Et ideal er noget perfekt og er ikke begrænset til et bestemt emneområde.
Induktion (metode)
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).
Se Naturvidenskab og Induktion (metode)
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Se Naturvidenskab og Industrialisering
Kausalitet
Kausalitet (af latin: "causa") er det at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning.
Se Naturvidenskab og Kausalitet
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Se Naturvidenskab og Kontinentalplade
Korrelation
Korrelation (eller "ko-relation", "sam-relation") er i statistik et mål for sammenhængsgraden mellem et sæt af to variable/målinger.
Se Naturvidenskab og Korrelation
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Se Naturvidenskab og Lægevidenskab
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Luftmodstand
Luftmodstand også kaldt vindmodstand, er den modstand et legeme der bevæger sig gennem luft (gas) oplever.
Se Naturvidenskab og Luftmodstand
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Naturvidenskab og Matematik
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Naturvidenskab og Middelalderen
Model (matematik)
En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.
Se Naturvidenskab og Model (matematik)
Molekylærbiologi
Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.
Se Naturvidenskab og Molekylærbiologi
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Se Naturvidenskab og Nanoteknologi
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Naturvidenskabelig metode
Eksempel på illustration af simpel naturvidenskabelig metode Det er et åbent spørgsmål om der findes én eller flere forskellige naturvidenskabelige metoder og om den naturvidenskabelige metode også gælder for humaniora og samfundsvidenskab, jf.
Se Naturvidenskab og Naturvidenskabelig metode
Næbdyr
Næbdyret (latin: Ornithorhynchus anatinus) er et delvist vandlevende pattedyr, der lever ved østkysten af Australien og Tasmanien.
Objektivitet
Objektivitet er i filosofi en beskrivelse af et sagsforhold, som er uafhængig af iagttagerens standpunkt.
Se Naturvidenskab og Objektivitet
Ockhams ragekniv
Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring, også kaldet parsimoni-princippet.
Se Naturvidenskab og Ockhams ragekniv
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Naturvidenskab og Oplysningstiden
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Naturvidenskab og Renæssancen
Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund.
Se Naturvidenskab og Samfundsvidenskab
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Naturvidenskab og Skolastik
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Se Naturvidenskab og Taksonomi
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Se Naturvidenskab og Termodynamik
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Naturvidenskab og Tryk (fysik)
Tycho Brahe
Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Se Naturvidenskab og Tycho Brahe
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Se Naturvidenskab og Universitet
Varmekraftmaskine
En varmekraftmaskine er et apparat som kan hente mekanisk energi ud af en temperaturforskel eller trykforskel mellem to reservoirer.
Se Naturvidenskab og Varmekraftmaskine
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Naturvidenskab og Videnskab
Videnskabelig dokumentation
I naturvidenskaben kan der kun føres dokumentation for, at en videnskabelig hypotese eller teori ikke er korrekt.
Se Naturvidenskab og Videnskabelig dokumentation
Også kendt som Natur videnskab, Naturfag, Naturforsker, Naturforskning, Naturvidenskabelig, Naturvidenskabeligt, Naturvidenskaber, Naturvidenskaberne, Naturvidenskabsmand.