Indholdsfortegnelse
33 relationer: AH, Anno Domini, Bergisches Land, Düsseldorf, Det tysk-romerske Rige, Filip Vilhelm af Pfalz, Hertugdømme, Hertugdømmet Jülich, Joachim Murat, Johan Vilhelm 2. kurfyrste af Pfalz, Karl 3. Filip, kurfyrste af Pfalz, Karl Theodor, kurfyrste af Pfalz og Bayern, Kurfyrste, Kurfyrstendømmet Bayern, Kurpfalz, Maximilian 1. Joseph af Bayern, Motto, Napoleon 1. af Frankrig, Nordrhein-Westfalen, Pfalz-Neuburg, Preussen, Rhinforbundet, Rigsumiddelbarhed, Tyskland, Tysklands delstater, Vor tidsregning, Wienerkongressen, 1. januar, 11. århundrede, 1380, 14. århundrede, 1801, 1806.
- Den Nederrhinske-Vestfalske Rigskreds
- Medlemsstater af Rhinforbundet
- Tyskland i middelalderen
AH
AH er en forkortelse for anno Hegirae (.
Anno Domini
Dionysius Exiguus opfandt betegnelsen ''Anno Domini'' i år 525 Anno Domini ("i det Herrens år", A.D. eller AD) er latin for år efter Kristi fødsel (e.Kr.). Om årene inden bruges anno ante Christum: f.Kr.
Se Hertugdømmet Berg og Anno Domini
Bergisches Land
Udsigt over Wuppertal, der er den største by i området Bergisches Land er en del af Rheinisches Schiefergebirge.
Se Hertugdømmet Berg og Bergisches Land
Düsseldorf
Düsseldorf er hovedstaden i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen og har 613.230 indbyggere (31. december 2016).
Se Hertugdømmet Berg og Düsseldorf
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Hertugdømmet Berg og Det tysk-romerske Rige
Filip Vilhelm af Pfalz
Filip Wilhelm af Pfalz-Neuburg Filip Wilhelm af Pfalz-Neuburg, kurfyrste af Pfalz-Neuburg 1685, (24 november 1615 - 2 september 1690), søn af Wolfgang Wilhelm af Pfalz-Neuburg og Magdalena af Bayern (datter af Vilhelm V af Bayern og slægtning til kong Christian 2. af Danmark, Norge og Sverige).
Se Hertugdømmet Berg og Filip Vilhelm af Pfalz
Hertugdømme
Et hertugdømme er det landområde, som en hertug råder over.
Se Hertugdømmet Berg og Hertugdømme
Hertugdømmet Jülich
Oversigt over de områder, byer mm., der i nutiden fortsat har Jülichs våbenskjold, den jülichske løve, indarbejdet Slot Hertugen af Jülich til Monschau (Nordrhein-Westfalen) Hertugdømmet Jülich var en stat i det tysk-romerske rige.
Se Hertugdømmet Berg og Hertugdømmet Jülich
Joachim Murat
Joachim Murat (født 25. marts 1767 i Bastide ved Cahors i Frankrig, død 13. oktober 1815 i Pizzo i Calabrien i Italien) var en fransk marskal og konge af Begge Sicilier 1808-15.
Se Hertugdømmet Berg og Joachim Murat
Johan Vilhelm 2. kurfyrste af Pfalz
Johan Vilhelm 2.
Se Hertugdømmet Berg og Johan Vilhelm 2. kurfyrste af Pfalz
Karl 3. Filip, kurfyrste af Pfalz
Karl 3.
Se Hertugdømmet Berg og Karl 3. Filip, kurfyrste af Pfalz
Karl Theodor, kurfyrste af Pfalz og Bayern
Karl Theodor, kurfyrste af Pfalz og Bayern (tysk: Karl (eller Carl) Philipp Theodor) (født 10. december 1724 i Bruxelles, død 16. februar 1799 i München) blev kurfyrste af Pfalz i 1742 under navnet Karl 4.
Se Hertugdømmet Berg og Karl Theodor, kurfyrste af Pfalz og Bayern
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Hertugdømmet Berg og Kurfyrste
Kurfyrstendømmet Bayern
Kurfyrstedømmet Bayern er betegnelsen for Hertugdømmet Bayern i tidsrummet fra da hertugen af Bayern blev ophøjet til Kurfyrste i 1623, til oprettelsen af Kongeriget Bayern i 1806.
Se Hertugdømmet Berg og Kurfyrstendømmet Bayern
Kurpfalz
Kurpfalz, formelt Pfalzgrevskabet ved Rhinen (Pfalzgrafschaft bei Rhein), var en stat i Tysk-romerske rige som opstod omkring kongepaladset i Aachen som i højmiddelalderen var den lothringiske pfalzgreves sæde.
Se Hertugdømmet Berg og Kurpfalz
Maximilian 1. Joseph af Bayern
Maximilian 1.
Se Hertugdømmet Berg og Maximilian 1. Joseph af Bayern
Motto
Et motto er en motivator eller et kendetegn, hvor man med korte, vise ord, eller et ordsprog eller valgsprog, kan indikere sit værdigrundlag og inspirere sine omgivelser.
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Se Hertugdømmet Berg og Napoleon 1. af Frankrig
Nordrhein-Westfalen
Nordrhein-Westfalen (eller Nordrhin-Vestfalen) er en tysk delstat, der er beliggende i den vestlige del af Tyskland.
Se Hertugdømmet Berg og Nordrhein-Westfalen
Pfalz-Neuburg
Pfalz-Neuburgs våben Pfalzgrevskabet Pfalz-Neuburg eller Hertugdømmet Pfalz-Neuburg var et rigsumiddelbart territorium i det Det tysk-romerske Rige, der eksisterede fra 1505 til 1808.
Se Hertugdømmet Berg og Pfalz-Neuburg
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Hertugdømmet Berg og Preussen
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Se Hertugdømmet Berg og Rhinforbundet
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Hertugdømmet Berg og Rigsumiddelbarhed
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Hertugdømmet Berg og Tyskland
Tysklands delstater
De enkelte delstater (Bundesländer) i Tyskland har udstrakt selvstyre og kan på områder som miljø, kultur og uddannelse i vidt omfang gennemføre deres egen lovgivning.
Se Hertugdømmet Berg og Tysklands delstater
Vor tidsregning
Vor tidsregning er en betegnelse for den kalendertid, som er mest benyttet globalt i dag.
Se Hertugdømmet Berg og Vor tidsregning
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Hertugdømmet Berg og Wienerkongressen
1. januar
1.
Se Hertugdømmet Berg og 1. januar
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
Se Hertugdømmet Berg og 11. århundrede
1380
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1380 (tal).
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
Se Hertugdømmet Berg og 14. århundrede
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Se også
Den Nederrhinske-Vestfalske Rigskreds
- Fyrstbispedømmet Liège
- Fyrstbispedømmet Münster
- Grevskabet Hoya
- Grevskabet Schaumburg
- Hertugdømmet Berg
- Hertugdømmet Jülich
- Nederrhinske-vestfalske Rigskreds
- Utrecht bispedømme
Medlemsstater af Rhinforbundet
- Anhalt-Bernburg
- Anhalt-Dessau
- Anhalt-Köthen
- Hertugdømmet Berg
- Hertugdømmet Nassau
- Hertugdømmet Oldenborg (1777-1815)
- Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
- Hohenzollern-Hechingen
- Hohenzollern-Sigmaringen
- Isenburg
- Kongeriget Bayern
- Kongeriget Sachsen
- Kongeriget Württemberg
- Kongeriget Westfalen
- Kurfyrstendømmet Sachsen
- Liechtenstein
- Sachsen-Hildburghausen
- Sachsen-Weimar-Eisenach
- Schaumburg-Lippe
- Schwarzburg-Rudolstadt
- Schwarzburg-Sondershausen
- Storhertugdømmet Baden
- Storhertugdømmet Berg
- Storhertugdømmet Hessen
- Waldeck-Pyrmont
Tyskland i middelalderen
- Det Carolingske Rige
- Hanseforbundet
- Hellweg
- Hertugdømmet Bayern
- Hertugdømmet Berg
- Hertugdømmet Geldern
- Markgrevskabet Meissen
- Merovinger
- Oversigt over Romernes konge
- Strasbourg-ederne
- Tysk kolonisering i middelalderen