Indholdsfortegnelse
33 relationer: Baron, Corvey, Den Tyske Orden, Det tysk-romerske Rige, Feudalisme, Frankrig, Fri rigsstad, Friedberg, Fyrstbiskop, Greve (rang), Johanniterordenen, Kejser, Kurfyrste, Kurfyrstendømmet Köln, Mediatisering, Personalunion, Reichsdeputationshauptschluss, Rhinforbundet, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsfyrste, Rigsgreve, Rigslandsby, Schweiz, Stavelot, Stormester (orden), Suverænitet, Tyrol, Wissembourg, 1648, 1792, 1799, 1803, 1806.
Baron
Baron eller friherre er en adelstitel.
Corvey
Corvey er Nordrhein-Westfalens ældste kloster grundlagt i 822 af benediktinermunke ved Höxter nær floden Weser.
Se Rigsumiddelbarhed og Corvey
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Rigsumiddelbarhed og Den Tyske Orden
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Rigsumiddelbarhed og Det tysk-romerske Rige
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Se Rigsumiddelbarhed og Feudalisme
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Rigsumiddelbarhed og Frankrig
Fri rigsstad
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.
Se Rigsumiddelbarhed og Fri rigsstad
Friedberg
Friedberg kan henvise til.
Se Rigsumiddelbarhed og Friedberg
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Rigsumiddelbarhed og Fyrstbiskop
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Se Rigsumiddelbarhed og Greve (rang)
Johanniterordenen
Johanniterordenens våbenskjold med det kors, der i dag er generelt kendt som "malteserkorset" Johanniterordenen er en international velgørende organisation, der har eksisteret siden 1100-tallet, og hvis erklærede formål er at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag.
Se Rigsumiddelbarhed og Johanniterordenen
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Se Rigsumiddelbarhed og Kejser
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Rigsumiddelbarhed og Kurfyrste
Kurfyrstendømmet Köln
Kurfyrstendømmet Köln (ty.: Kurfürstentum Köln eller Kurköln) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Rigsumiddelbarhed og Kurfyrstendømmet Köln
Mediatisering
Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.
Se Rigsumiddelbarhed og Mediatisering
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Se Rigsumiddelbarhed og Personalunion
Reichsdeputationshauptschluss
Det Tysk-romerske rige 1789 Reichsdeputationshauptschluss var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling.
Se Rigsumiddelbarhed og Reichsdeputationshauptschluss
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Se Rigsumiddelbarhed og Rhinforbundet
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Rigsumiddelbarhed og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsfyrste
Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Rigsumiddelbarhed og Rigsfyrste
Rigsgreve
kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.
Se Rigsumiddelbarhed og Rigsgreve
Rigslandsby
Det forhenværende rådhus i rigslandsbyen Holzhausen En rigslandsby (tysk Reichsdorf) var i Det tysk-romerske rige en rigsumiddelbar landsby.
Se Rigsumiddelbarhed og Rigslandsby
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Se Rigsumiddelbarhed og Schweiz
Stavelot
Stavelot er en vallonsk kommune i den belgiske provins Liège.
Se Rigsumiddelbarhed og Stavelot
Stormester (orden)
En stormester er den øverste leder af en frimurerorden eller ridderorden.
Se Rigsumiddelbarhed og Stormester (orden)
Suverænitet
Suverænitet Fra (fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«) eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret.
Se Rigsumiddelbarhed og Suverænitet
Tyrol
Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.
Wissembourg
Wissembourg (tysk: Weißenburg im Elsass) er en by og kommune i departementet Bas-Rhin i den franske region Alsace.
Se Rigsumiddelbarhed og Wissembourg
1648
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).
1792
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).
1799
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1799 (tal).
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Også kendt som Rigsumiddelbar.