Indholdsfortegnelse
50 relationer: Afrikansk vildæsel, Almindelig zebra, Art, Øre, Æsel, Bark (plantedel), Bjergzebra, Blad (plantedel), Blindtarm, Brunst, Carl von Linné, Cellulose, Chordater, Domesticering, Drøvtygger, Dyr, Fjordhest, Fossil, Frugt, Graviditet, Græs-familien, Grevys zebra, Halvgræs-familien, Hest, Hestefamilien, Hestens evolution, Hierarki, Hov (negl), Hyracotherium, Kiang, Krydsning, Menneske, Onager, Pattedyr, Pels, Planteæder, Ridedyr, Rovdyr (orden), Savanne, Slægt (biologi), Slette, Sved, Tand, Tå, Uparrettåede hovdyr, Varmeregulering, Vildhest, Vomeronasale organ, Zebraer, 1758.
Afrikansk vildæsel
Det afrikanske vildæsel (Equus africanus) er en art i hestefamilien og stamformen til tamæslet.
Se Hesteslægten og Afrikansk vildæsel
Almindelig zebra
Den almindelige zebra (Equus quagga), også kaldet steppezebraen eller Burchells zebra, er et dyr i hestefamilien.
Se Hesteslægten og Almindelig zebra
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Øre
Eksempel på den ydre del af øret (øremuslingen) Mennesket har to ører – et på hver side af hovedet.
Æsel
Somalisk vildæsel ''(Equus africanus somaliensis)'' på kromolitografi fra 1869. Æslet (Equus africanus asinus), også kaldet tamæslet, er et tæmmet medlem af hestefamilien, der menes at nedstamme fra det nu stærkt truede afrikanske vildæsel (Equus africanus).
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Hesteslægten og Bark (plantedel)
Bjergzebra
Bjergzebraen (Equus zebra) er den mindste zebraart i hestefamilien.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Hesteslægten og Blad (plantedel)
Blindtarm
Blindtarmen (Lægelatin.: caecum) er en del af tarmen hos mennesket og andre pattedyr.
Brunst
Impalaer kømper om hunnernes gunst i brunstperioden. Brunst er den periode hvor pattedyrs hunner kan befrugtes.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Hesteslægten og Carl von Linné
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Chordater
Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.
Domesticering
Får og hunde menes at være blandt de første dyr, der blev tæmmet. Zebraen har vist sig vanskelig at domesticere, men en enkelt ses her at være tæmmet. Domesticering (af latin: domesticus) eller tæmning er den proces, hvorved en bestand af dyr eller planter gennem udvælgelse bliver vænnet til omsorg og kontrol.
Se Hesteslægten og Domesticering
Drøvtygger
Eksempler på drøvtyggere En drøvtygger er et klovdyr, som fordøjer sin føde i 2 trin, først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i en anden mave.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Fjordhest
To fjordheste: Mor og datter. Fjordhest, Hjerl Hede 2004. Fjordhest også kaldet nordbagge – og kendt som fjording og vestlandshest – er en norsk hesterace fremavlet på Vestlandet, men nu spredt over hele Norge og regnet som et af landets nationalsymboler.
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Graviditet
Gravid kvinde i 26. svangerskabsuge. William Hunter, ''Anatomia uteri humani gravidi tabulis illustrata'', 1774 Graviditet (også kaldet svangerskab og frugtsommelighed) er den tilstand, hvor en kvinde har et eller flere afkom, kaldet fostre eller embryoner, inde i kroppen.
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Hesteslægten og Græs-familien
Grevys zebra
Grevys zebra (Equus grevyi) er en art i hestefamilien.
Se Hesteslægten og Grevys zebra
Halvgræs-familien
Halvgræs-familien (Cyperaceae) er en familie med forholdsvis få slægter.
Se Hesteslægten og Halvgræs-familien
Hest
Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer.
Hestefamilien
Hestefamilien (Equidae) er den taksonomiske familie, der omfatter heste og beslægtede dyr, det vil sige de nulevende heste, æsler og zebraer samt mange andre arter, der kun er kendt fra fossiler.
Se Hesteslægten og Hestefamilien
Hestens evolution
Skelettets evolution Hestens evolution foregik over en periode på 50 millioner år, hvor den lille skovboende Eohippus på størrelse med en hund udviklede sig til den moderne hest.
Se Hesteslægten og Hestens evolution
Hierarki
Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).
Hov (negl)
En hov på en hest En hov er den nederste del af tæerne hos Uparrettåede hovdyr.
Hyracotherium
Hyracotherium er en uddød slægt af små uparrettåede hovdyr, der er fundet som fossiler.
Se Hesteslægten og Hyracotherium
Kiang
Kiangen (Equus kiang), også kaldet det tibetanske vildæsel, er en art i hestefamilien og den største af de vilde æsler.
Krydsning
En krydsning eller hybrid er en blanding af to arter, fremkommet ved kønnet formering.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Onager
Onageren eller det asiatiske vildæsel (Equus hemionus) er et dyr i hestefamilien.
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Pels
Pels fra en opossum. Pelsværk på udstilling 1982 Pels er den tætte behåring som nogle pattedyr har.
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Ridedyr
Hova i Sverige Ridedyr er en samlebetegnelse for de dyr, som mennesket anvender til at ride på.
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Se Hesteslægten og Rovdyr (orden)
Savanne
Verdens savanne-klimazoner (gulbrune). Savanne i Venezuela En savanne er en tropisk græsslette med spredte, ofte tornede eller giftige træer.
Slægt (biologi)
En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter.
Se Hesteslægten og Slægt (biologi)
Slette
Udsigt over slette i Irkutsk oblast i det sydøstlige Sibirien. En slette er et større geografisk område som består af et overvejende fladt, åbent landskab med eller uden få og mindre forhøjninger eller fordybninger.
Sved
Sved Sved (også kaldet perspiration eller transpiration) er produktionen og fordampningen af en væske, der hovedsagelig består af natriumklorid (almindeligt kendt som salt) og urinstof i en opløsning, der bliver udsondret af hudens svedkirtler hos pattedyr.
Tand
Tænder Oversigtstegning over en tands opbygning.A. KroneB. Rod1. Emalje2. Dentin3. Pulpa4. Gumme5. Rodcement6. Knogle7. Blodåre8. Nerve En tand er en emaljedækket knogle i munden på visse pattedyr, krybdyr, padder og fisk.
Tå
Tå (latin: Digis pedis) er en legemsdel.
Uparrettåede hovdyr
De uparrettåede hovdyr er en orden af pattedyr.
Se Hesteslægten og Uparrettåede hovdyr
Varmeregulering
arktiske miljø. Varmeregulering er indenfor zoologi en organismes evne til, at holde sin kropstemperatur inden for visse grænser, selv når den omgivende temperatur er meget forskellig fra kroppens.
Se Hesteslægten og Varmeregulering
Vildhest
Vildhesten (Equus ferus) er en art i hestefamilien, der inkluderer som underarter den moderne hest brugt som husdyr, såvel som tarpan og przewalski-hest.
Vomeronasale organ
Det vomeronasale organ, også kendt som Jacobsons organ er et sanseorgan, der sidder i en tosidet kanal, som er anbragt forrest i næseskillevæggen.
Se Hesteslægten og Vomeronasale organ
Zebraer
Zebraer er en underslægt i hesteslægten blandt de uparrettåede hovdyr.
1758
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1758 (tal).
Også kendt som Equus.