Indholdsfortegnelse
45 relationer: Aks (plante), Almindelig giftsumak, Art, Bark (plantedel), Barkpore, Bævreasp, Biotop, Blad (plantedel), Bladar, Blomst, Busk, Canada, Canadisk gyldenris, Danmark, Dækfrøede planter, Eddikesyre, Flodbredvin, Frø (plantedel), Gren (plantedel), Høstfarve, Kegle (geometri), Knop (plantedel), Lake Erie, Løvfældende, Marts, Midtvesten, New England, New York City, Pilekornel, Planter, Rod (plantedel), Rodskud, Ruderat, Sæbetræ-ordenen, Skavgræs, Skov, Skovbryn, Sumak, Sumak-familien, Tannin, Tokimbladede, Tvebo, Ukrudt, Uligefinnet, Vækstform.
- Sumak
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Hjortetaktræ og Aks (plante)
Almindelig giftsumak
Almindelig Giftsumak (Toxicodendron radicans) er den "giftige efeu" eller "giftige vedbend", som dækker skovbunden og kryber op ad stammerne i mange af løvskovene i det østlige USA og Canada.
Se Hjortetaktræ og Almindelig giftsumak
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Hjortetaktræ og Bark (plantedel)
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Bævreasp
Bævreasp (Populus tremula), ofte skrevet bævre-asp, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindelig i f.eks.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Hjortetaktræ og Blad (plantedel)
Bladar
Knopper og bladar på Almindelig Hestekastanje. Bladar er det mærke, som bladet efterlader i barken, når det falder af.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Canadisk gyldenris
Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) er en op til 150 centimeter høj urt, der vokser på affaldspladser og jernbaneskråninger.
Se Hjortetaktræ og Canadisk gyldenris
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Hjortetaktræ og Dækfrøede planter
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Flodbredvin
Flodbredvin (Vitis riparia), også skrevet Flodbred-Vin, er en løvfældende lian med klatretråde.
Se Hjortetaktræ og Flodbredvin
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Hjortetaktræ og Frø (plantedel)
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Hjortetaktræ og Gren (plantedel)
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Hjortetaktræ og Kegle (geometri)
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Hjortetaktræ og Knop (plantedel)
Lake Erie
Lake Erie d. 9. januar 2014 Lake Erie set fra en høj skrænt ved Leamington, Ontario, Canada Algeopblomstring i Lake Erie Lake Erie er en af de fem store søer i Nordamerika som udgør Great Lakes.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Hjortetaktræ og Løvfældende
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Midtvesten
Et kort over det område, der udgør Midtvesten. Midtvesten (engelsk: the Midwest el. the Middle West, indtil 1984 the North Central Region) er en region, som dækker de af USA's delstater, der ligger vest for Appalacherne, nord for Ohiofloden, og øst for Rocky Mountains.
New England
Kort over USA hvor New England er markeret med rødt New England er et område i den nordøstlige del af USA.
Se Hjortetaktræ og New England
New York City
New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen der aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York.
Se Hjortetaktræ og New York City
Pilekornel
Pilekornel (Cornus sericea) eller gulgrenet kornel er en op til 3 meter høj busk, der i er hjemmehørende i Nordamerika.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Hjortetaktræ og Rod (plantedel)
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Ruderat
Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.
Sæbetræ-ordenen
Sæbetræ-ordenen (Sapindales) er en ret stor orden med de fleste arter i tropiske eller subtropiske plantesamfund.
Se Hjortetaktræ og Sæbetræ-ordenen
Skavgræs
Skavgræs (Equisetum hyemale) er en 20-90 cm høj sporeplante, der vokser i fugtige skove, især på leret jord langs bække.
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Sumak
Sumak (Rhus) er en slægt med 35 arter, der er udbredt i Sydeuropa, Østasien og Nordamerika.
Sumak-familien
Sumak-familien (Anacardiaceae) er en stor familie med ca.
Se Hjortetaktræ og Sumak-familien
Tannin
Tannin eller garvesyre er et sammenstrækkende og stoppende bittert plantepolyfenol.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Hjortetaktræ og Tokimbladede
Tvebo
En planteart er tvebo (også kaldet særbo), når de enkelte planter kun bærer enkønnede blomster med det samme køn (enten hanblomster eller hunblomster).
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Se Hjortetaktræ og Uligefinnet
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se også
Sumak
- Duftsumak
- Garvesumak
- Hjortetaktræ
- Sumak
Også kendt som Hjortetaktræ (Rhus typhina), Rhus typhina.