Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Rod (plantedel)

Indeks Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Indholdsfortegnelse

  1. 25 relationer: Bakterier, Botaniske fagudtryk, Busk, Eksudat, Fødenet, Gødning, Glukose, Ilt, Jord, Jordstængel, Jordtræthed, Klatrerod, Mineral, Næringsstof (plantenæring), Organisk materiale, Organisme, Pælerod, Respiration, Sædskifte, Staude, Stivelse, Svampe, Træ (materiale), Træ (organisme), Trævlerod.

  2. Planterødder

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Rod (plantedel) og Bakterier

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.

Se Rod (plantedel) og Botaniske fagudtryk

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Rod (plantedel) og Busk

Eksudat

Eksudat af latin exsudo.

Se Rod (plantedel) og Eksudat

Fødenet

Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.

Se Rod (plantedel) og Fødenet

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Rod (plantedel) og Gødning

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Rod (plantedel) og Glukose

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Rod (plantedel) og Ilt

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Rod (plantedel) og Jord

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Rod (plantedel) og Jordstængel

Jordtræthed

Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før.

Se Rod (plantedel) og Jordtræthed

Klatrerod

Planterødder kan være udviklet som klatrerødder.

Se Rod (plantedel) og Klatrerod

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Rod (plantedel) og Mineral

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Rod (plantedel) og Næringsstof (plantenæring)

Organisk materiale

Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.

Se Rod (plantedel) og Organisk materiale

Organisme

''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.

Se Rod (plantedel) og Organisme

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Se Rod (plantedel) og Pælerod

Respiration

Respiration kan henvise til flere artikler.

Se Rod (plantedel) og Respiration

Sædskifte

Lesław Zimny Ved sædskifte dyrker man ikke de samme afgrøder på samme areal år efter år, men veksler mellem forskellige afgrøder.

Se Rod (plantedel) og Sædskifte

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Rod (plantedel) og Staude

Stivelse

Stivelse er et polysakkarid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv.

Se Rod (plantedel) og Stivelse

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Se Rod (plantedel) og Svampe

Træ (materiale)

Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.

Se Rod (plantedel) og Træ (materiale)

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Rod (plantedel) og Træ (organisme)

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Se Rod (plantedel) og Trævlerod

Se også

Planterødder

Også kendt som Planterødder, Rodnet, Rødder (plantedel), Trærod, Trærødder.