Indholdsfortegnelse
45 relationer: Alfred Binet, Artefakt, Arvemasse, Biimplikation, Brocas område, Cambridge University Press, Charles Murray (forfatter), Charles Spearman, De mange intelligenser, Flydende og krystalliseret intelligens, Flynn-effekten, Francis Galton, Frontallap, Genotype, Grå substans, Gregor Mendel, Hippocampus, Hjernebark, Intelligens, Isselappen, James Flynn, Korrelation, Lillehjerne, Måleskala, Mensa, Mental tidsmåling, MR-scanning, Nettoformue, Normalfordeling, Open access, Psykometri (psykologi), Raymond Cattell, Reed Elsevier, Science, Socioøkonomi, Standardafvigelse, Temporal kortex, The Bell Curve, The New York Times, Tre-stratumteorien, Tvillingeforskning, Tysk (sprog), Udviklingshæmning, William Stern, 1. verdenskrig.
- Intelligens
Alfred Binet
Alfred Binét (8. juli 1857 i Nice – 18. oktober 1911) var en fransk psykolog og skaberen af den første brugbare intelligenstest på børn i 1905.
Se Intelligenskvotient og Alfred Binet
Artefakt
En artefakt kan betyde.
Se Intelligenskvotient og Artefakt
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Se Intelligenskvotient og Arvemasse
Biimplikation
Biimplikation er en betegnelse i logik og matematik for et udsagn eller en funktion, der resulterer i værdien sand, når begge operander har samme sandhedsværdi.
Se Intelligenskvotient og Biimplikation
Brocas område
Brocas område markeret i gråt Brocas område er et område i den menneskelige hjerne (gyrus frontalis inferior) hvis funktion er knyttet til sproglig formuleringsevne.
Se Intelligenskvotient og Brocas område
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Se Intelligenskvotient og Cambridge University Press
Charles Murray (forfatter)
Charles Alan Murray (født 8. januar 1943) er en amerikansk konservativ sociolog og forfatter.
Se Intelligenskvotient og Charles Murray (forfatter)
Charles Spearman
Charles Edward Spearman (født 10. september 1863, død 17. september 1945) var en engelsk psykolog.
Se Intelligenskvotient og Charles Spearman
De mange intelligenser
De mange intelligenser, (ofte forkortet MI) blev oprindeligt introduceret som en læringsteori af den amerikanske psykolog Howard Gardner.
Se Intelligenskvotient og De mange intelligenser
Flydende og krystalliseret intelligens
I psykologi, er flydende og krystalliseret intelligens (henholdsvis forkortet Gf og Gc) faktorer af almen intelligens, som oprindeligt blev udpeget af Raymond Cattell.
Se Intelligenskvotient og Flydende og krystalliseret intelligens
Flynn-effekten
Flynn-effekten er betegnelsen for det fænomen, at de opnåede resultater på forskellige intelligenstests gennemsnitlig har vist sig at øges over tid i takt med hvert generationsskifte og med den globale udvikling.
Se Intelligenskvotient og Flynn-effekten
Francis Galton
Sir Francis Galton (født 16. februar 1822, død 17. januar 1911) var en engelsk geograf, meteorolog, opdagelsesrejsende, grundlægger af psykometrien og differentialpsykologien, opfinder af fingeraftryksgenkendelse, pionér inden for statistisk korrelation og regression, arvelighedsforsker, eugeniker.
Se Intelligenskvotient og Francis Galton
Frontallap
Frontallappen, eller pandelappen, er et område i hjernen hos mennesker og andre pattedyr lokaliseret forrest i hver hjernehalvdel og placeret anteriort (foran) parietallappen og superiort og anteriort til temporallappen.
Se Intelligenskvotient og Frontallap
Genotype
Arvelighed af blå og brune øjne Genotypen (arvelighedspræget) er summen af de påvirkninger, som arveanlæggene udøver på et individs observerbare egenskaber, dvs.
Se Intelligenskvotient og Genotype
Grå substans
Grå substans (latin substantia grisea) er en betegnelse for væv i centralnervesystemet, som det ses med det blotte øje.
Se Intelligenskvotient og Grå substans
Gregor Mendel
Gregor Johann Mendel (født 20. juli 1822, død 6. januar 1884) var en østrigsk munk og pioner inden for arvelighedslære.
Se Intelligenskvotient og Gregor Mendel
Hippocampus
Placeringen af ''hippocampus'' i menneskets hjerne. Hippocampus er en region i hjernen i den mediale tindingelap.
Se Intelligenskvotient og Hippocampus
Hjernebark
Skive af væv fra hjernen på en rhesusabe, hvor hjernebarken (cerebral cortex) er markeret med mørk lilla. Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr.
Se Intelligenskvotient og Hjernebark
Intelligens
Ordet intelligens stammer fra den latinske afledning "intelligentia" af det latinske verbum intelligere som betyder "at forstå" og kom ind i det danske sprog via tysk "Intelligenz".
Se Intelligenskvotient og Intelligens
Isselappen
Isselappen eller parietallappen er et strukturelt område i hjernen – en af fire hjernelapper.
Se Intelligenskvotient og Isselappen
James Flynn
James (Jim) Robert Flynn (født 28. april 1934, død 11. december 2020) var professor i politiske studier på Otago-universitetet i Dunedin, New Zealand og forsker i intelligens.
Se Intelligenskvotient og James Flynn
Korrelation
Korrelation (eller "ko-relation", "sam-relation") er i statistik et mål for sammenhængsgraden mellem et sæt af to variable/målinger.
Se Intelligenskvotient og Korrelation
Lillehjerne
En menneskehjerne; lillehjernen er den lilla del Lillehjernen (cerebellum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er en del af hjernen, og den ligger bagest i hjernekassen lige under storhjernen.
Se Intelligenskvotient og Lillehjerne
Måleskala
Måleskala er inden for statistik en egenskab ved variabler og indekser.
Se Intelligenskvotient og Måleskala
Mensa
Mensa er en international forening, stiftet i England i 1946, med det formål at give intelligente mennesker fra alle samfundslag mulighed for at mødes under afslappede former.
Se Intelligenskvotient og Mensa
Mental tidsmåling
Mental tidsmåling er brugen af responstiden i motoriske opgaver til at udlede tidsmæssig varighed af kognitive operationer.
Se Intelligenskvotient og Mental tidsmåling
MR-scanning
Billeder fra MR-scanning, fra nakken og frem mod næsen Billeder fra MR-scanning, set fra siden med start i højre sideMR-scanning (også MR-skanning eller Magnetisk Resonans Skanning; engelsk: Magnetic Resonance Imaging (MRI)) er en teknik, hvor radiobølger og magnetisme typisk anvendes til at danne billeder af kroppens indre.
Se Intelligenskvotient og MR-scanning
Nettoformue
Nettoformue (engelsk Net worth) er værdien af alle ikke-finansielle og finansielle aktiver, der er ejet af en person eller en institution minus værdien af alle udestående gældsposter.
Se Intelligenskvotient og Nettoformue
Normalfordeling
Forskellige normalfordelinger Normalfordelingen er en af de vigtigste sandsynlighedsfordelinger og benævnes også Gaussfordelingen.
Se Intelligenskvotient og Normalfordeling
Open access
Open Access logo Open access (OA) er et begreb, der benyttes om gratis uhindret online adgang til fagfællebedømt forskning.
Se Intelligenskvotient og Open access
Psykometri (psykologi)
En person udfører en psykometrisk test Psykometri (psyko + metri: ’måling af psyken’) er betegnelsen for den videnskabsgren, der beskæftiger sig med generelle teoretiske og metodologiske principper ved måling (kvantificering) af mentale egenskaber og tilstande hos det enkelte individ.
Se Intelligenskvotient og Psykometri (psykologi)
Raymond Cattell
Raymond Bernard Cattell (født 20. marts 1905, døde 2. februar 1998), var en britisk/amerikansk psykolog, der er kendt for at have udforsket en lang række psykologiske områder, og at have udviklet metoder til at måle disse områder.
Se Intelligenskvotient og Raymond Cattell
Reed Elsevier
Reed Elsevier er et britisk-hollandsk multinationalt forlag med speciale i naturvidenskaben, medicinske, juridiske, risiko og forretningssektorer.
Se Intelligenskvotient og Reed Elsevier
Science
Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.
Se Intelligenskvotient og Science
Socioøkonomi
Socioøkonomi (også kendt som samfundsøkonomi) er den samfundsvidenskab, der studerer, hvordan økonomisk aktivitet påvirker og bliver formet af samfundsmæssige processer.
Se Intelligenskvotient og Socioøkonomi
Standardafvigelse
Standardafvigelsen eller spredningen bruges inden for sandsynlighedsregning og statistik og er et udtryk for, hvor meget en stokastisk variabel fordeler sig omkring sin middelværdi.
Se Intelligenskvotient og Standardafvigelse
Temporal kortex
Temporal kortex (tindingelappens bark) er den del af hjernebarken, der er placeret lavt på siden af storhjernen.
Se Intelligenskvotient og Temporal kortex
The Bell Curve
The Bell Curve: Intelligence and Class Structure in American Life er en bog fra 1994 af den amerikanske psykolog Richard J. Herrnstein (som døde før bogens udgivelse) og sociologen Charles Murray.
Se Intelligenskvotient og The Bell Curve
The New York Times
250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.
Se Intelligenskvotient og The New York Times
Tre-stratumteorien
Tre-stratumteorien er en videnskabelig teori om kognitive evner foreslået af den amerikanske psykolog John Carroll i 1993.
Se Intelligenskvotient og Tre-stratumteorien
Tvillingeforskning
Tvillingeforskning er en metode anvendt til, at estimere betydningen af miljømæssige og genetiske påvirkninger.
Se Intelligenskvotient og Tvillingeforskning
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Intelligenskvotient og Tysk (sprog)
Udviklingshæmning
Udviklingshæmning betegner en mangelfuld intellektuel og/eller psykisk udvikling, hvis årsag er medfødt eller optræder i den tidligste barndom.
Se Intelligenskvotient og Udviklingshæmning
William Stern
William Stern (29. april 1871 – 27. marts 1938), født Wilhelm Louis Stern, var en tysk psykolog og filosof, der virkede som pioner indenfor de psykologiske felter personlighed og intelligens.
Se Intelligenskvotient og William Stern
1. verdenskrig
1.
Se Intelligenskvotient og 1. verdenskrig
Se også
Intelligens
- Almendannelse
- Analyse
- Geni
- Intelligens
- Intelligenskvotient
- Læring
- Nørd
- Nous
- Skakvidunderbarn
- Tre-stratumteorien
- Viden
- Vidunderbarn
Også kendt som Begavelse, Begavet, IK, IQ, Supergeni.