Indholdsfortegnelse
6 relationer: Naturligt tal, Paradoks, Primtal, Sorites-paradokset, Sprog, Talteori.
- Matematiske paradokser
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Se Interessante-tal-paradokset og Naturligt tal
Paradoks
Paraboks med det overflødige felt Ordet paradoks kommer af græsk para.
Se Interessante-tal-paradokset og Paradoks
Primtal
Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.
Se Interessante-tal-paradokset og Primtal
Sorites-paradokset
Sorites-paradokset (sorites er græsk og afledt af ordet soros, som betyder bunke) er et paradoks, som illustrerer sprogets vage begreber (begreber, som ikke er veldefinerede).
Se Interessante-tal-paradokset og Sorites-paradokset
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Se Interessante-tal-paradokset og Sprog
Talteori
Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.
Se Interessante-tal-paradokset og Talteori
Se også
Matematiske paradokser
- 0,999...=1
- 1 − 2 + 3 − 4 + · · ·
- Gabriels horn
- Hilberts hotel
- Interessante-tal-paradokset
- Zenons paradokser