16 relationer: Algebra, Analyse, Datalogi, Heltal, Induktion (matematik), Logik, Maksimum og minimum, Matematik, Mængde, Ordning, Rationale tal, Reelle tal, Supremum, Talteori, Unicode, Velordning.
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Ny!!: Naturligt tal og Algebra · Se mere »
Analyse
En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.
Ny!!: Naturligt tal og Analyse · Se mere »
Datalogi
Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.
Ny!!: Naturligt tal og Datalogi · Se mere »
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Ny!!: Naturligt tal og Heltal · Se mere »
Induktion (matematik)
Induktion er en bestemt type matematisk bevis, som er meget velegnet til at bevise at en matematisk hypotese er sand for alle naturlige tal, eller andre talmængder, som er velordnet.
Ny!!: Naturligt tal og Induktion (matematik) · Se mere »
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Ny!!: Naturligt tal og Logik · Se mere »
Maksimum og minimum
Maksimum og minimum af f(x) I matematik er maksimum og minimum henholdsvis det største og det mindste element i en mængde.
Ny!!: Naturligt tal og Maksimum og minimum · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Naturligt tal og Matematik · Se mere »
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Ny!!: Naturligt tal og Mængde · Se mere »
Ordning
En ordnet mængde vil i matematik sige en mængde med en relation \leq, som angiver hvilket af to elementer der er størst.
Ny!!: Naturligt tal og Ordning · Se mere »
Rationale tal
Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.
Ny!!: Naturligt tal og Rationale tal · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ny!!: Naturligt tal og Reelle tal · Se mere »
Supremum
I matematikken siges supremum for en delmængde A \subseteq \mathbb af de reelle tal at være delmængdens mindste øvre grænse.
Ny!!: Naturligt tal og Supremum · Se mere »
Talteori
Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.
Ny!!: Naturligt tal og Talteori · Se mere »
Unicode
Logo for ''The Unicode Consortium'' Unicode er i digital sammenhæng en konventionel betegnelse for de almindeligt udbredte tegnsæt UTF-8, UTF-16, UTF-32 og eventuelt også ISO-10646.
Ny!!: Naturligt tal og Unicode · Se mere »
Velordning
Indenfor matematikken betegner en velordning af en mængde M en ordning således at enhver ikke tom delmængde af M har et mindste element under denne ordning.
Ny!!: Naturligt tal og Velordning · Se mere »