Indholdsfortegnelse
41 relationer: Alumne, Attestats, Øresunds Toldkammer, Borchs Kollegium, Dannebrogordenen, Dannebrogordenens Hæderstegn, Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret, Den Schou-Beckmanske Stiftelse, Embedsmand, Falster, Forordning (Danmark), Generalprokurør, Helsingør, Johann Friedrich Struensee, Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, Jura, Jurist, Kæmner, København, Københavns Universitets Biblioteksservice, Kommunitetet, Rådmand, Tage Algreen-Ussing, Teologi, Vordingborg, 10. februar, 10. juli, 1745, 1754, 1762, 1769, 1770, 1772, 1773, 1778, 1781, 1783, 1804, 1815, 1821, 1840.
Alumne
En alumnus eller alumne er altid en person, men kan i moderne sprogbrug betyde flere ting.
Se Jacob Henric Schou og Alumne
Attestats
Attestats var indtil 1848 betegnelsen for et eksamensbevis på en embedseksamen, og var et akademisk vidnesbyrd om duelighed i anledning af bestået eksamen.
Se Jacob Henric Schou og Attestats
Øresunds Toldkammer
''Facade af det Öre-Sundske Told-Huus i Helsingör''. Toldkammeret gengivet i Thurahs ''Den danske Vitruvius'' Opkrævningen af Øresundstolden fandt sted på Øresunds Toldkammer i Helsingør.
Se Jacob Henric Schou og Øresunds Toldkammer
Borchs Kollegium
Borchs Emblem Borchs Kollegium Indgangsportal Borchs Kollegium (oprindeligt latinsk navn: Collegium Mediceum) er et kollegium beliggende i Indre By i København.
Se Jacob Henric Schou og Borchs Kollegium
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se Jacob Henric Schou og Dannebrogordenen
Dannebrogordenens Hæderstegn
Dannebrogordenens Hæderstegn (afløste i 1952 Dannebrogsmændenes Hæderstegn) er et sølvkors, der kan tildeles bærere af Dannebrogordenen.
Se Jacob Henric Schou og Dannebrogordenens Hæderstegn
Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret
Forsiden af den originale forordning fra 15. juni 1771, som indførte Hof- og Stadsretten i København. Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret for Østifterne blev oprettet af Johann Friedrich Struensee i 1771 som en domstol for København.
Se Jacob Henric Schou og Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret
Den Schou-Beckmanske Stiftelse
Den Schou-Beckmanske Stiftelse (egl. Etatsraad Jacob Henric Schou og Hustru Susanne Beckmans Stiftelse) er en stiftelse, oprettet af etatsråd Jacob Henric Schous og hustru Susanne Beckman ved fundats af 10. marts 1818 med senere tillæg og efter længestlevendes død kgl.
Se Jacob Henric Schou og Den Schou-Beckmanske Stiftelse
Embedsmand
'''Embedsmænd fra udenrigsministeriet''' følger efter ministeren ved ankomst til Roskilde Lufthavn efter en rejse til Mellemøsten Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten.
Se Jacob Henric Schou og Embedsmand
Falster
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark.
Se Jacob Henric Schou og Falster
Forordning (Danmark)
En Forordning svarede i dansk lovgivning, før afskaffelsen af enevælden i Danmark, til det vi i dag kalder en lov rettet mod hele befolkningen.
Se Jacob Henric Schou og Forordning (Danmark)
Generalprokurør
Generalprokurøren var under enevælden kancelliets ledende sekretær.
Se Jacob Henric Schou og Generalprokurør
Helsingør
Helsingør er en by ved kysten i det nordøstlige Nordsjælland og ligger som porten til resten af Skandinavien.
Se Jacob Henric Schou og Helsingør
Johann Friedrich Struensee
Johann Friedrich Struensee (født 5. august 1737 i Halle i Kongeriget Preussen, død 28. april 1772 i København) var en preussisk læge og politiker.
Se Jacob Henric Schou og Johann Friedrich Struensee
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern (4. september 1729 – 10. oktober 1796) var dronning af Danmark og Norge fra 1752 til 1766 som ægtefælle til kong Frederik 5. Juliane Marie var datter af hertug Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel og Antoinette Amalie af Braunschweig.
Se Jacob Henric Schou og Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Jurist
J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.
Se Jacob Henric Schou og Jurist
Kæmner
Kæmner, kæmmerer, kæmmer etc.
Se Jacob Henric Schou og Kæmner
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Jacob Henric Schou og København
Københavns Universitets Biblioteksservice
Københavns Universitetsbiblioteks logo og ekslibris. Det blev designet i 1912 af grafikeren Knud V. Engelhardt og historikeren og heraldikeren Anders Thiset. Øverst ses våbenskjoldet for Københavns Universitet, tre halve løver, til højre for Johan Frederik Classen, svaner og kanonkugler, og til venstre for København.
Se Jacob Henric Schou og Københavns Universitets Biblioteksservice
Kommunitetet
Kommunitetet (i nyere tid også kaldet Københavns Kommunitet) er en stiftelse grundlagt af Frederik 2. 1.
Se Jacob Henric Schou og Kommunitetet
Rådmand
En rådmand er politisk leder af en magistratsafdeling eller forvaltning i en kommune.
Se Jacob Henric Schou og Rådmand
Tage Algreen-Ussing
Tage Algreen-Ussing, (11. oktober 1797 i Lille Lyngby – 25. juni 1872), var en dansk politiker og jurist.
Se Jacob Henric Schou og Tage Algreen-Ussing
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Jacob Henric Schou og Teologi
Vordingborg
Vordingborg er en købstad på Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune, der hører under Region Sjælland.
Se Jacob Henric Schou og Vordingborg
10. februar
10.
Se Jacob Henric Schou og 10. februar
10. juli
10.
Se Jacob Henric Schou og 10. juli
1745
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1745 (tal).
1754
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1754 (tal).
1762
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1762 (tal).
1769
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1769 (tal).
1770
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1770 (tal).
1772
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).
1773
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1773 (tal).
1778
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1778 (tal).
1781
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1781 (tal).
1783
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1783 (tal).
1804
Året 1804 startede på en søndag.
1815
Året 1815 startede på en søndag.
1821
Året 1821 startede på en mandag.
1840
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).
Også kendt som Schous forordninger.