Indholdsfortegnelse
16 relationer: Anordning (lov), Christian 5., Collegial-Tidende, Danmarks Riges Grundlov, Danske Lov, Enevælde, Jacob Henric Schou, Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge, Jurist, Kollegium (flertydig), Kongeloven, Lov (jura), Reskript, 1660, 1798, 1849.
Anordning (lov)
Anordninger var før Grundloven af 1849 en betegnelse for de love, som var givet direkte af kongen (kongelig Anordning).
Se Forordning (Danmark) og Anordning (lov)
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Se Forordning (Danmark) og Christian 5.
Collegial-Tidende
Collegial-Tidende var navnet på et 1798—1848 udkommende tidsskrift, indeholdende mangfoldige oplysninger om offentlige foranstaltninger, f.eks.
Se Forordning (Danmark) og Collegial-Tidende
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Forordning (Danmark) og Danmarks Riges Grundlov
Danske Lov
Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret d. 15.
Se Forordning (Danmark) og Danske Lov
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Forordning (Danmark) og Enevælde
Jacob Henric Schou
Jacob Henric Schou (10. juli 1745 – 10. februar 1840) var en dansk jurist og embedsmand.
Se Forordning (Danmark) og Jacob Henric Schou
Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge
Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge (født 10. maj 1792, død 4. august 1850) var en dansk jurist med speciale i retshistorie.
Se Forordning (Danmark) og Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge
Jurist
J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.
Se Forordning (Danmark) og Jurist
Kollegium (flertydig)
Ordet kollegium eller kollegie, i tidligere retstavninger collegium og collégium, har flere betydninger.
Se Forordning (Danmark) og Kollegium (flertydig)
Kongeloven
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.
Se Forordning (Danmark) og Kongeloven
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Se Forordning (Danmark) og Lov (jura)
Reskript
Josef 1.'s reskript fra 1707, der tillader oprettelsen af et teknisk universitet i Prag. Et reskript eller rescript (latin: rescriptum) var oprindeligt et skriftligt svar fra en romersk kejser eller en pave på et spørgsmål om lov eller moral.
Se Forordning (Danmark) og Reskript
1660
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).
Se Forordning (Danmark) og 1660
1798
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1798 (tal).
Se Forordning (Danmark) og 1798
1849
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).
Se Forordning (Danmark) og 1849
Også kendt som Kongelig forordning.